Drop Down Menu
Drop Down Menu
Drop Down Menu
SLÆGT
Den oldenborgske slægt
SØN AF
Frederik 5. og Louise
DØBT
Christian (29. januar 1749 - 13. marts 1808)
HUSTRU
Caroline Mathilde af Storbritannien (22. juli 1751 - 10. maj 1775). Skilt fra Kongen i 1772 grundet sit forhold til J.F. Struensee
BØRN
Frederik 6. og Louise Augusta af Danmark (datter af Johann Friedrich Struensee)
ELSKERINDE
Anna Cathrine Benthagen/Benthack/Benthacken kaldet Støvlet-Cathrine (12. august 1745 - 25. august 1805)
VALGSPROG
"Gloria ex amore patriae" (Fædrelands-kjærlighed være min Hæder)
DØDE
Rendsburg Slot 13. marts 1808
GRAVSAT
Roskilde Domkirke  Se kort over kongelige grave
EFTERFØLGER
Frederik 6.
Christian 7., 1789, udført af Jens Juel, Rosenborg Slot.
Konge af Danmark og Norge, hans regeringsperiode var samtidig med revolutionstiden i Europa, 1789-1815. Gift med Caroline Mathilde af Storbritannien, som han blev skilt fra i 1772, da hun vedgik sit forhold til livlægen J.F. Struensee. Christian var psykisk syg, formentlig led han af skizofreni, og det var Struensee og senere geheimestatsminister Ove Høegh-Guldberg, der regerede.
Stavnsbåndet
der indførtes under Christian 6. i 1733 blev ophævet i 1788 under Christian 7.
Kongen fordrev tiden med at ture rundt i byen sammen med "Støvlet-Cathrine", se nedenfor.
Københavns bombardement i 1807 førte til at Kronprins Frederik og hans far Christian 7. rejste til Jylland og en tid opholdt sig på Koldinghus, hvor kongen i et anfald af hidsighed smed slottets spejle ud gennem vinduerne.
Kongen døde på Rendsburg Slot i Schleswig-Holstein.
Johann Friedrich Struensee (f. 5. august 1737, henrettet på Østre Fælled den 28. april 1772). Den tyskfødte læge og oplysningsidealist var Dronning Caroline Mathildes elsker og far til hendes datter Louise Augusta (1771-1843), som Kongen vedkendte sig faderskabet til. Christian 7. var i 1768-69 på sin store Europarejse, og med som livlæge var Struensee som på rejsen vandt Kongens sympati og tillid og efterfølgende blev hans stedfortræder, den faktiske regent, og fik tilranet sig stor magt.
Struensees magtbegærlighed førte til et kup mod ham tilrettelagt af bl.a. Ove Høegh-Guldberg (begravet Finderup kirkegård), Enkedronning Juliane Marie (Frederik 5.'s 2. hustru) og hendes søn Arveprins Frederik, der var Kongens halvbror.

Efter et maskebal den 16. januar 1772 på HofteatretChristiansborg Slot blev Struensee og hans ven og allierede greven og hofmanden Enevold Brandt arresteret og sat i fængsel i Kastellet. Anklagen mod Brandt lød på at have pryglet Kongen. Både Struensee og Brandt blev kendt skyldige i majestætsfornærmelse. Hovedanklagen mod Struensee var magtmisbrug og forholdet til Dronningen.

Kongen underskrev deres dødsdom, som blev eksekveret ved halshugning den 28. april 1772 på Østre Fælled i overværelse af en stor folkemængde.
Struensee og Brandt fik først højre hånd hugget af og blev derefter halshugget, Struensees hoved blev hugget af i 3. forsøg, og slutteligt blev deres kroppe parteret og sat på hjul og stejle. Hoveder og hænder på stejle (opretstående stang) og resten flettet ind i egerne på et hjul.
Dronning Caroline Mathilde blev fængslet på Kronborg og senere landsforvist til Celle i Tyskland. Hendes to børn så hun aldrig mere. Hun døde 23 år gammel af en febersygdom.
Filmen "En Kongelig Affære", 2012, handler om affæren mellem Dronning Caroline Mathilde og Struensee.
1 Christian 7. og Dronning Caroline Mathilde.
2 Christian 7., Nationalmuseet.
3 Christian 7., 1772, udført af Alexander Roslin, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.
4 "Kong Christian d. 7.", ca. 1775, udført af Jens Juel, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.
5 "Portræt af Christian 7., Konge af Danmark og Norge", udført ca. 1784 af Cornelius Høyer, Philadelphia Museum of Art.
6 Louise Augusta (1771-1843) datter af Dronning Caroline Mathilde og Johann Friedrich Struensee.
7 Danske bønder hylder Christian 7. og Kronprinsen ved Frihedsstøtten, tryk, 1844, udført af C.W. Eckersberg. Frederik 6. var Kronprinsregent fra 1784 for sin psykisk syge far.
Støvlet-Cathrine - Kongens elskerinde
Anna Cathrine Benthagen/Benthack/Benthacken kaldet Støvlet-Cathrine/Støvlet-Katrine (1745-1805) var hende kongen fordrev tiden med. Sit efternavn fik hun efter sin stedfar Johan Ernst Benthagen, og
"Støvlet-Cathrine" blev hun kaldt, fordi hendes mor syede støvletter.

Anna Cathrine var formentlig datter/uægte barn af chefen for det sjællandske regiment Prins Georg Ludvig af Braunschweig-Bevern (1721-1747). Hendes mor var Anna Marie Schrøder (død 1771), som Prins Georg fik giftet med en af sine soldater, Johan Ernst Benthagen, for at komme ud af den kattepine, han havde sat sig selv i ved at sætte et uægte barn i verden.
Prins Georg anerkendte formentlig at være far til Anna Cathrine, han stod fadder ved hendes dåb, og mod betaling satte han hende i pleje i København
hos oberst Christopher Frederik Ingenhaven. Betalingen for Anna Cathrines ophold hos obersten ophørte, da Prins Georg døde, og som 3-årig blev Anna Cathrine sendt tilbage til sin mor og stedfar. Måske blev hun først sendt tilbage til sin mor som 8-årig, fordi obersten blev forflyttet til Jylland. Anna Cathrine var bud i sin mors lille skomagervirksomhed, hvilket gav hende tilnavnet Støvlet-Cathrine. Hun var muligvis som ganske ung figurantinde ved Hofteatret, og hun var kendt for at forføre mænd, herunder en engelsk gesandt og fik tilnavnet "Mylady".

Prinsedatteren Anna Cathrine mødte kongen i 1767, da han turede og hærgede i København sammen unge officerer og adelsmænd, og Anna Cathrine var på det tidspunkt et velkendt fruentimmer i byens forlystelsesliv, og hun tog del i eskapaderne sammen med kongen og hans klike, og det er fortalt, at hun bar mandsklæder, når hun var med til at forstyrre den offentlige ro og orden. Af kongen fik Anna Cathrine en lejlighed på Vandkunsten, hvor han besøgte hende, og fordi hun var i stand til at tilfredsstille kongens aparte tilbøjeligheder, skulle hun have haft stor indflydelse på ham.

Det var rygtedes at kongen ville ophøje hende til adelsstanden, men det var ikke ønskeligt da en konges forhold til et offentligt fruentimmer var upassende, hvorfor Gehejmekonseilet (et råd der fra 1660-1770 bistod kongen med regeringens førelse og som J.F. Struensee opløste) fik Anna Cathrine forvist til tugthuset i Hamborg, og hun blev senere benådet og kunne vende hjem til Danmark, men for at holde hende væk fra kongen, blev det hende forbudt at bosætte sig i København, og hun flyttede til et hus i Sorø, som kongen havde købt til hende. Hun boede i Sorø nogle år og flyttede herefter til Nysted på Lolland efter at have indgået ægteskab med en fiskemester, og de flyttede senere til Plön i Slesvig-Holsten, hvor Støvlet-Cathrine døde 60 år gammel.

Anna Cathrines hus i Sorø er i dag restaurant og bærer hendes navn "Støvlet Katrines Hus". Det fortælles, at hun nogle gange synes at være til stede i huset, hvor hun engang boede.

Anna Cathrine Benthagen,
ca. 1765.
"Anne Cathrine Benthack", af Johannes Wiedewelt (1731-1802), Det Kgl. Biblioteks billedsamling.
"Støvlet Katrines Hus", Sorø.
Dronning Caroline Mathilde & Kongens livlæge Struensee
Dronning Caroline Mathildes bortførelse til Kronborg 17. januar 1772, udført af F.C. Lund, 1861.
Dronning Caroline Mathilde tager på Kronborg afsked med sine børn.
Celle Slot i Niedersachsen hvortil Dronning Caroline Mathilde blev landsforvist. Portrættet af Dronningen er udført af Jens Juel i 1771.
En nøjagtig forestilling af eksekutionen som skete uden for København på stadens Østre-Fælled på greverne Struensee og Brandt, den 28 april 1772. Portrættet af Struensee er udført af Jens Juel i 1771.
Drop Down Menu
Drop Down Menu
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Jelling-
monumenterne
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Fanefjord Kirke
Bayeuxtapetet
Michelangelo
Rafael
Raphael
Leonardo
da Vinci
Skagensmalerne
The Skaw Painters
København Copenhagen
Aarhus
Jylland
Jutland - the mainland
Ribe
Schweiz
Switzerland
Island
Iceland
Barcelona
Digital kunst
KI
Digital Art
AI
Rom
Rome
Firenze
Florence
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Domkirken
i Pisa
The Field of Miracles Pisa
Venedig
Venice
Wien
Vienna
Avignon
Tyskland
Germany
 
Reformationen
The Reformation
Bergen-Belsen
Oradour-sur-Glane
Koldinghus
Koldinghus
Castle
Sorø Klosterkirke
Søby Brunkulslejer
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
 
Olsen-Banden
Natur
Kristne højtider
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Drop Down Menu
arslonga.dk     kontakt: contactarslonga@gmail.com