Prospektkort_1905-1910

Drop Down Menu


	P R O S P E K T K O R T & J U L E K O R T f r a 1 9 0 5 - 1 9 1 0

	Prospektkort

Langelinie Pavillonen i Köbenhavn.

1-2	Prospektkortalbum. "Erindring fra Holger og Anna til Dorthea Jensen."
3	Parti af Højbroplads og Amagertorv. Stemplet i Skanderborg 23.12.1909. I perioden 1905-1912 kostede det 5 øre at sende et kort.
4-5	Strandhotellet i Klampenborg.
6	Raadhuset i København er opført 1892-1905, tegnet i nationalromantisk stil af arkitekten Martin Nyrop, inspireret af rådhuset i i Siena i Italien.
7	Udsigt fra Rundetaarn.

1-2	Det Kgl. Theater i Köbenhavn. Det Kongelige Teater 1872-74, tegnet af arkitekten Vilhelm Dahlerup i nyrenæssancestil. Foran teatret er statuer af Adam Oehlenschläger udført af billedhuggeren H.W. Bissen i 1861 og Ludvig Holberg udført af Th. Stein i 1875.
3	Kjøbenhavn ved Nat. Statue af Absalon.
4	Fra Frederiksberg Have.

1	Toldboden i København. Stemplet i København 07.08.1907. Nordre Toldbod blev opført i to etager i 1868 af arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Frederik Bøttger. Bygningen blev forhøjet med to etager i 1938-39.
2	Sct. Clemensbro og Domkirken i Aarhus. Stemplet i Aarhus 21.05.1911. Den elektriske sporvej i Århus blev indviet 7. juni 1904 og kørte for sidste gang den 6. november 1971. Der var 2 linjer, på billedet ses linje 1. Sporvognen kan ses på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Linje1 gik fra Marienlundsallé ad Tordenskjoldsgade, Trøjborgvej, Skovvejen, Østbanetorv, Knudrisgade, Nørregade, Guldsmedegade, Lille Torv, Store Torv, Sct. Clemens Bro, Søndergade, Ryesgade, Banegårdsplads, M.P. Bruunsgade, Skt. Pauls Kirkeplads, Hans Broges Gade til remisen på Dalgas Avenue. Linje 2 havde samme rute, men fra Banegårdsplads kørtes ad Banegårdsgade, Frederiks Allé, De Mezas Vej, Harald Jensens Plads, Skanderborgvej til Kongsvang.
3	Ved Bruunsgades Bro Aarhus.
4	Silistria Aarhus. Møllehuset ligger mellem en staldlænge (til venstre) og et bage- og vaskehus. I den ene ende af huset var beboelse (de store vinduer) og i den anden ende lå mølleværket, der blev drevet af en jernturbine. Silistria mølle i Marselisborg skov nedbrændte i 1865, og det nye møllehus blev indrettet til kornmølle, men i 1910 blev mølledriften indstillet, da vand fra en oversvømmet eng beskadigede dæmningen og mølleværket. Efter 1880 fungerede møllen også som traktørsted, og efter mølledriften ophørte fortsatte den som sommerrestauration til 1956. Navnet Silistria er efter en tyrkisk fæstning i det nuværende Bulgarien.

1	Maleri af hundehvalpe i blomstereng.
2	Harpespillerske musicerer for poserende børn i romantiske kulisser.
3	Grænsen ved Bastrup (Kongeågrænsen). Stemplet i Ikast 07.11.1910.
4	Klitparti Fanø.

1	To gode Venner.
2	Kasse, indeholdende billede af et drikkegilde, åbnes med hammer og mejsel.
3	Gæst fraterniserer med betjeningen. Stemplet i Horsens 05.10.1910.
4	''Fredsslutning".
5	Danmarks Nationaldragter Kone fra Fyn.
6	Klosterkirken i Horsens. Kirken dannede den nordligste fløj i det franciskanerkloster kloster eller gråbrødrekloster, der blev stiftet i 1261, og af denne ældste kirke er kun lidt bevaret, der viser, at kirken har været en enskibet, senromansk langhusbygning, der blev ændret omkring 1400. I 1888-92 blev kirken bygget om under ledelse af arkitekterne H.B. Storck og Hector Estrup, der ønskede at give kirken det udseende, man i 1400-tallet havde tænkt sig, f.eks. fik hovedskibet og de to sideskibe særskilt blytækket tag, og der rejstes en tagrytter, ruderne blev blyindfattet og gulvet blev belagt med fliser.

1	Klosterkirken i Horsens.
2	Banegaarden i Horsens.
3	Aagade med Toldboden Horsens.
4	Arentzens Minde, Horsens. Stiftelsen Arentzens Minde på hjørnet Slotsgade/Gasvej er opført 1895-96 og tegnet af H.F.J. Estrup (1854-1904). Stiftelsen, med friboliger for trængende, tidligere selvstændige håndværkere og deres enker, blev oprettet af fabrikant Hans Christian Arentzen (1817-1892).

1	Hilsen fra Udstillingen i Horsens 1905. Tekst på skilt: "Her er Udstillingskoen som kan vindes for 1 Krone Lodsedler faas på Udstillingsterassen".
2	Hilsen fra Udstillingen i Horsens 1905. På den lille bod til venstre står: "Boghandlernes Kiosk" til højre herfor et telt "Garderobe & Dametoilet".
3	Nørrebro i Horsens.
4	Vimmelskaftet med St. Stefanshjemmet Horsens (børnehjem).

Se også
datidens SMS'er
Svend Aages
kærlige hilsener
til Frøken Alexia d'Islin,
klik her

1	Sønderbro i Horsens.
2	Møgelkjær Horsens. Møgelkær Gods' hovedbygning blev opført i 1861 af Ferdinand Meldahl. I 1945 overtog fængselsvæsnet Møgelkær. Den gamle hovedgård Møgelkær kendes tilbage til 1408, og hovedbygningen fra o. 1570 blev revet ned i 1863. Søhelten Otte Rud/Otte Knudsen Rud til Møgelkær (1520-1565) var en af gårdens ejere.
3	Søen i Rathlousdals Have. Rathlousdal er en herregård beliggende ved Odder.

1	Stationen i Hovedgaard. Hovedgaard var frem til 1970'erne stationsby. Byen ligger 15 km nord for Horsens. Bygningen med kvisten til venstre i billedet var gæstgiveri, ved siden af denne ses den ene af byens to købmandsgårde. En hovedgård var en større landbrugsejendom hvorunder, der har hørt bøndergods, og hvor der har været gjort hoveri. Størstedelen af hovedgårde er opstået før 1660, men i 1700-tallet oprettedes der også en del hovedgårde. I almindelig sprogbrug er hovedgårde ofte det samme som herregårde. På den nuværende Hovedgårdvej ligger gården Store Hovedgård.
2	Østergade i Hovedgaard. Til højre i billedet manufaktur "Vett og Wessel Udsalg". Forrest led og jernbane. I 1923 blev jernbanen udvidet og huset forrest til venstre blev revet ned, og under jernbanen blev anlagt en gangtunnel. I forlængelse af Østergade ligger Store Hovedgårds marker.
3	Østergade i Hovedgaard. Til højre i billedet ses en længe af byens anden købmandsgård.
4	Vestergade i Hovedgaard.

1	Hovedgaard Trælasthandel.
2	Parti fra Hundslund.
3	Søvind Gjæstgivergaard.
4	Søvind Skole.

1-2	Herschindsgave. En hovedgård ved Gedved mellem Horsens og Århus. Hørte under slægtshuset Herschendsgave, der oprettedes i 1788 af kammerråd Peder Herschend.
3	Ulstrup slot. Hovedgård i Gudenådalen 8 km vest for Langå sydvest for Randers. Slottet nævnes i slutningen af 1300-tallet. Det ejedes 1406 af Dronning Margrete 1., men blev solgt 1579 af Frederik 2. til Rigsråd Christen Skeel. Den trefløjede hovedbygning blev opført 1591-1617 og delvis ombygget 1766. Ved hjørnerne af nord- og sydfløjen ses ottekantede tårne, midt på østfløjen et porttårn med sandstensfigurer. I havegærdet sidder en runesten, den såkaldte Grøndalsten eller Ulstrupstenen. Stenen er berømt for den spådom om Danmarks fremtid, som den siges at indeholde. Fredet i 1923. I 1951 oprettedes en forlystelsespark.
4	Valgmenighedskirken. Odder.

1	Fredericia. Torvet.
2	Herning set fra Søndre Anlæg.
3	Parti fra Hjortekjær ved Lyngby.
4	Slagelse Bjergbygades Park.

1	Parti af Lillesø ved Skanderborg.
2	Den jyske Hede.

1	Flyveren Robert Svendsen. Stemplet i Horsens den 14.09.1910. Robert Svendsen, (1884-1934), foretog i 1910 den første flyvning mellem København og Malmö.
2	Aëroplanmodel Voisin.
3	Friherre C. Cederström.
4	Aëroplanmodel Farman. Flyet blev konstrueret af den franske flyver Henry Farman, der uddannede sig til flyver hos brødrene Voisin i Paris.

1	Horsens, Ellehammer kommer. Borgerne på Søndergade flygter i rædsel. Den danske opfinder Jacob Christian Hansen Ellehammer (1871-1946) fik den 12. september 1906 et fly han selv sad i til at slippe jorden, da han gennemførte en cirkelflyvning på 42 meter i en højde af 47 cm - det motoriserede fly var tøjret til en pæl i centrum af den cirkelrunde cementbane, der var anlagt til formålet. Ellehammer var den første europæer der fløj en maskine tungere end luft. Sensationen fandt sted på øen Lindholm nord for Lolland i Smålandsfarvandet.
2	Flyveren Svendsen i Horsens.
3	Citat fra kortets tekst: "Hermed en Flyvemaskine saa kan De jo selv probere om den duer til noget. Vi lever alle sammen i en Flyverus her i Horsens".

Flyve-Vise.

Mel. Visen om Josefine

Jeg synge vil en Vise om Nervø, Svendsen, Cederstrøm,
Det er tre raske Drenge, kan I tro,
Gu' er det saa,
Skønt Nervø var den første, som skulde over Sundet,
Dog Svendsen Flyveturen fra ham to'
Gu' gjor' han saa.
Men med Sverigsturen vil han ej sig nøje,
Det var Meningen en ny han sku' sig ta'e,
Nemlig saad'n en lille Flyvetur til Røje,
Men den flyvetur har han nok brændt a',
Gu har han saa.

Og nu skal alle flyve, ja selv min gamle Svigermo'r
Har faaet sig en vældig Kraftmotor,
Gu' har hun saa.
Hun flyve vil til Himlen og hilse paa Skankt Peder,
Den kære, rare, gamle Svigermo'r,
Gu' vil hun saa.
Og den tur den under jeg af ganske Hjerte
Svigermo'r, saa kan man da faa Ro og Fred,
Og det skulde heller ej det mindste smerte
Mig, om Svigermama tog sin datter med,
Gu' sku' det ej.

Min Skræder flyver ogsaa, gid han aldrig mer kom ned,
Han har vist nok min Regning taget med,
Gu' har han saa.
Og Kodemester Brask, som højt i skyen svæver
For mig paa Maanen gerne lande maa,
Gu maa han saa.
Men jeg selv skal nok mig holde pænt paa maatten,
Mens de andre ta'r i luften sig et Trip,
Og det er ej let, naar først de sidder på den,
Højt i skyerne at gi' på Styret slip,
Gu' er det ej.

Og selv hvert Barn i Vuggen skal have Englevinger paa,
saa de kan flyve op mod Himlens blaa,
Gu' skal de saa.
Og alle søde Pi'er med deres sære Frier,
Skal flyve Maan'skinstur, de vel forstaa,
Gu' ska' de saa.
Der bli'r Mylder, li'saa langt som vi kan øjne,
Men'skene faar Lighed med en stor Sværm Myg,
Naar en Gang vi allesammen bli'r forfløjne.
Og vi sidder ved Motoren stolt og tryg,
Gu' gør vi saa.

Fly over København.

Alfred Nervø, (1879-1921), var dansk journalist, han fløj i 1910, som den første, over København.

Robert Svendsen, (1884-1934), foretog i 1910 den første flyvning mellem København og Malmö.

Carl Cederström, (1867-1918), svensk friherre og flyver. Deltog sammen med Nervø og Svendsen i forsøgene på at flyve over Sundet. Cederström blev senere direktør for Aëroplanfabrikken i Södertälje.

	Julekort

Engel i rensdyrtrukket kane bringer juletræ, brev, blomster og pakker gennem vinternatten.

1-3	Julekort, 1911, tegnet af Peter Møller.

1-2	Julekort, 1911, tegnet af Peter Møller.
3	Engel bringer juletræ og juleglæde til fattige børn.
4	Lille pige i fint tøj og med blomsterbuketter ønsker "Glædelig Jul".
5	Lille pige trækker en kælk med granpynt gennem et snelandskab.

1	Kirke i snelandskab.
2	Vemodigt poetisk dansk vinterlandskab.
3	Kirke i snelandskab og måneskin.
4	Halkjær Mølle. Vindmølle, der var beliggende ved Falling syd for Odder.

1	Lille dreng med sneskovl viser stolt sin cigarrygende gipsefterligning af en snemand frem.
2	Hollandsk Mølle ved Kanal. Kvadraterne illuderer en flisevæg.
3	Forsiden af Peters Jul, anno 1889, af Frants Henningsen.
4	Julekalender, 1888, af maleren og bladtegneren Alfred Schmidt (1858-1938).
5	Julekalender, 1965.

	Svend Aages kærlige hilsener til Frøken Alexia d'Islin, Prss. Alexandrines Allé 16, Charlottenlund, sendt 1908-09