NATUR

Sommerfuglen - det smukke insekt

Admiral. Almindelig blåfugl. Apollo. Aurora. Blåt ordensbånd. Brun bjørnespinder. Citronsommerfugl. Dagpåfugløje.

Det hvide W. Dødningehoved. Græsrandøje. Harlekin. Iris. Kejserkåbe. Lille kålsommerfugl. Lille natpåfugleøje.

Nonne. Nældens takvinge. Poppelsommerfugl. Rødt ordensbånd. Skovrandøje. Sortåret hvidvinge.

Storplettet perlemorsommerfugl. Svalehale. Svalehale, sydeuropæisk. Sørgekåbe. Tidselsommerfugl.

Madame Butterfly (originaltitel Madama Butterfly) er en opera i tre akter af den italienske komponist Giacomo Puccini (1858-1924). Operaen i to akter blev uropført på La Scala i Milano i 1904. Handlingen, der foregår i den japanske by Nagasaki, er en tragisk kærlighedshistorie. Den unge geisha Cio-Cio-San (Madama Butterfly) får revet sine sommerfuglevinger af som følge af sin forelskelse og giftermål med den udstationerede amerikanske løjtnant Pinkerton, hvis søn hun føder. Pinkerton forlader hende og vender senere tilbage med sin amerikanske hustru, hvilket fører til at den fortvivlede Cio-Cio-San overdrager sin søn til løjtnanten og gør en ende på sit eget liv.

"Amor og Psyke", 1798, af den franske kunstner Francois Gérard, Louvre, Paris. Billedet viser deres første kys. Sommerfuglen over Psykes hoved symboliserer hendes sjæl.

Psyke/Psyche, sjælens gudinde i græsk mytologi, kan ses i kunsten som en smuk kvinde med sommerfuglevinger.
I "Det Gyldne Æsel", roman af den romerske digter Lucius Apulejus (ca. 125-180) indgår historien om kærlighedsguden Amor og den jordiske prinsesse Psyke, der ved gudernes hjælp omsider får hinanden.

"Sommerfugle", omkr. 1910, udført af Odilon Redon, MoMA, Museum of Modern Art, New York.

-	The Butterfly Effect, amerikansk science fiction fra 2004.
-	En sommerfugls vingeslag i Kina kan udløse en tornado i USA eller storm på Bornholm eller blafrer den med vingerne i regnskoven udløses et jordskælv et sted på jorden - dette kaldes sommerfugleeffekten og vil sige, at en lille påvirkning kan få en uforudsigelig konsekvens ifølge den amerikanske meteorolog og kaosteoretiker Edward Lorenz (1917-2008).

Kør musen over billedet for at se tekst.

Efter ca. 10 dage klækkes æggene og larverne kommer frem. Larvetiden varer 3-4 uger. Når larven har vokset sig stor forpupper den sig, dvs. danner en skal om sig. Puppetiden varer ca. 2 uger og ud af puppen kommer en sommerfugl. Den fleste voksne sommerfugles liv er kort, ca. 2-3 uger. Enkelte arter (bl.a. Nældens takvinge) overvintrer og starter, når det bliver forår, en ny generation af sommerfugle med at hunnen lægger æg på en værtsplante, og både hunnen og hannen dør få uger efter parringen. Kun sommerfugle af samme art kan parre sig med hinanden.

Værtsplanter er planter for æg og larver, f.eks. brændenældeblade (hvor larven sidder på undersiden).
Foder- ell. nektarplanter er planter for de voksne sommerfugle, der lever af den sukkerholdige saft, nektar.

I Danmark er o. 60-70 fastboende dagsommerfuglearter. Over 2000 arter er fundet i Danmark.

Nogle sommerfugle er træksommerfugle, dvs. når det bliver efterår i Danmark trækker de i store flokke til varmere himmelstrøg, f.eks. Spanien. Nogle er trækgæster, dvs. at de hverken yngler eller overvintrer i Danmark.

Dagsommerfugle (Rhopalocera), egl. den almindelige forståelse af en sommerfugl, flyver om dagen.
Natsommerfugle (Heterocera) er natsværmere og møl, de flyver om natten.

Aftensværmere (Sphingidae) flyver i skumringen og om natten.

Dagsommerfuglefamilier: Takvinger (Nymphalidae) mere end 6000 arter. Blåfugle (Lycaenidae) o. 4500 arter. Bredpander (Hesperiidae) mere end 3500 arter. Metalvinger (Riodinidae) mere end 1400 arter. Hvidvinger (Pieridae) o. 1200 arter. Svalehaler (Papilionidae) o. 600 arter.

Sommerfuglestøv er skæl på sommerfuglens vinger som skaber de farver og mønstre, der ses på vingerne. Sommerfuglens farver og mønstre er camouflage, den kan gemme sig for sine fjender (bl.a. edderkopper, hvepse, flagermus, guldsmede, fugle og mus) eller skræmme dem.
Sommerfuglen kan med sine følehorn lugte sig frem til blomster, med sine fødder smage på dem og folde sin krøllede snabel ud og suge saft. Sommerfugle laver knitrende lyde.

Sommerfugle er, som bier og andre insekter, vigtige bestøvere af planter.

"Rør ikke sommerfuglens vinger, så kan den ikke flyve" - dette er ikke sandt, men den mister nogle skæl ved berøring, men de beskytter den også.

Den svenske botaniker Carl von Linné (1707-1778) har navngivet hovedparten af de sommerfugle, der findes i Danmark.

Imago = den voksne sommerfugl.

Lepidopterologi = læren om sommerfugle.

DANMARKS NATIONALDYR- OG PLANTER:

Danmarks nationalsommerfugl:

Nældens takvinge.

Danmarks nationalfugl:

Knopsvanen (tidligere sanglærken).

Danmarks nationale pattedyr:

Det røde egern.

Danmarks nationaltræ:

Eg (tidligere bøg).

Danmarks nationalblomst:

Margueritten (tidligere rødkløver).

Danmarks nationalfisk:

Rødspætten. Fra 26. august 2025 kunne der stemmes på hvilken fisk, der skal være Danmarks nationalfisk. Den 3. oktober 2025 blev rødspætten kåret, den vandt over ål, sild, torsk, makrel og havørred.

Nældens takvinge (lat.: Aglais urticae)
Danmarks nationalsommerfugl

Dagsommerfugl af takvingefamilien. Betegnes også "Lille ræv".
Almindelig i Danmark.

Værtsplanten er undersiden af brændenælde. Kan lægge op til 1000 æg. Æggene lægges i klumper af 50-150 æg. Efter 10 dage klækkes æggene og larverne kommer frem. Larvetiden er 3-4 uger. Puppetiden varer ca. 2 uger.
Nektarplanter er havens blomster.

Kan ses fra marts-oktober.
Overvintrer i bl.a. hule træer, kældre, udhuse. Kan forveksles med Tidselsommerfugl.

Dagpåfugløje (lat.: Inachis io)

Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Almindelig i Danmark.

Værtsplanten er nældeblade.

Kan ses fra april-september.
Overvintrer i hule træer og bygninger.

Admiral (lat. Vanessa atalanta)

Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Almindelig i Danmark.

Værtsplanten er brændenælder.
Nektarplanter er havens blomster og nedfalden frugt.

Kan ses fra juni-september.
Overvintrer sjældent i Danmark, men trækker sydpå. I milde danske vintre kan den overvintre på f.eks. en gren.

Aurora (lat.: Anthocharis cardamines)

Dagsommerfugl af hvidvingefamilien.
Almindelig i Danmark.

Værtsplanten er engkarse eller løgkarse.
Nektarplanter er vilde blomster.

Kan ses fra april-juni.
Overvintrer som puppe.
Hannen har orange vingespidser. Hunnen er hvid med få gråsorte tegninger.
Puppetiden er næsten 10 måneder lang.

Lille kålsommerfugl (lat.: Pieris rapae)

Dagsommerfugl af hvidvingefamilien.
Almindelig i Danmark.

Værtsplanten er kål.
Nektarplanter er blomster, tidsler.

Kan ses fra april-oktober.
Overvintrer som puppe på f.eks. mure eller under halvtage.
Stor kålsommerfugl ligner lille kålsommerfugl, udover størrelsesforskellen har den lille en svagere tegning.

Sortåret hvidvinge (lat.: Aporia crataegi)

Dagsommerfugl af hvidvingefamilien.
Almindelig i Jylland.
Værtsplanten er hvidtjørn og røn.
Nektarplanter er vilde planter.

Kan ses fra maj-juli.
Overvintrer som larve.
Hvidtjørnens sommerfugl er en ældre betegnelse for sortåret hvidvinge.
Hannens årer er sorte, hunnens er brune.
Hunnens vinger kan være næsten gennemsigtige, da skællene under parringen kan være gnedet af.

Almindelig blåfugl (lat.: Polyommatus icarus)

Dagsommerfugl af Blåfuglefamilien.
Almindelig i Danmark.

Værtsplanten er primært planter af ærteblomstfamilien.
Nektarplanter er bl.a. planter af ærteblomstfamilien.

Kan ses fra maj-september.
Overvintrer som larve og puppe.
Hannen har lyseblå vinger med smal sort kant og hvide frynser, og hunnen er brun eller blå med orange pletter og hvide frynser.

Citronsommerfugl (lat.: Gonepteryx rhamni)

Dagsommerfugl af hvidvingefamilien.
Almindelig i Danmark.

Værtsplanten er tørstetræet (citronsommerfugletræet).
Nektarplanter er vilde planter.

Kan ses fra marts-juni (de overvintrede) og juli-september (ny generation).
Overvintrer som voksen i det fri og tåler ekstrem kulde (ned til minus 40 grader).
Hannen har en stærk gul farve (citrongul), hunnen er lys gul-grøn. Orange pletter på vingerne.

Skovrandøje (lat.: Pararge aegeria)

Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Almindelig i Danmark.

Værtsplanten er forskellige græsser.
Nektarplanter er bl.a. havens træer, buske og frugt.

Kan ses fra april-oktober.
Overvintrer som larve og puppe.

Græsrandøje (lat.: Maniola jurtina)

Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Almindelig i Danmark.

Værtsplanten er forskellige græsser.
Nektarplanter er forskellige græsarter.

Kan ses fra juni-september.
Overvintrer som larve.

Kejserkåbe (lat.: Argynnis paphia)

Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Almindelig på især Møn og Lolland-Falster.

Værtsplanten er forskellige violer.
Nektarplanter er hjortetrøst, brombær og tidsler.

Kan ses fra juli-august.
Overvintrer som larve.

Storplettet perlemorsommerfugl (lat.: issoria lathonia)

Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Almindelig i især Jylland.

Værtsplanten er stedmoderblomster.
Nektarplanter er blomster.

Kan ses fra maj-september.
Overvintrer som larve.
Kendes på perlemorsfarvede pletter på undervingerne.

Sørgekåbe (lat.: Nymphalis antiopa)

Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Sjælden gæst i Danmark, almindelig i Sverige og Finland.

Værtsplanten bl.a. pil, birk og elm.
foderplanter er nedfalden frugt og træsaft, suger ikke nektar. Kan lokkes til med bl.a. rødvin tilsat sukker.

Kan ses marts-juni (efter overvintring). Fra juli-oktober flyver en ny generation.
Overvintrer i f.eks. hule træer og i brændestabler.

Navnet skyldes dens mørke fløjlsagtige vinger. Sømmen er lysegul med med blå pletter.

Iris (lat.: Apatura iris)

Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Ikke helt almindelig i Danmark.

Værtsplanten er sejlepil.
Nektarplanter er saft fra træer. Den er tiltrukket af dyreekskrementer og andet der stinker.

Kan ses juli-august.
Overvintrer som larve.

Iris (gr. regnbue), regnbuens gudinde, gudernes budbringer (i Iliaden). Sommerfuglens vinger har i nogle belysningsvinkler et iriserende farveskær.

Kan let forveksles med poppelsommerfuglen.

Poppelsommerfugl (lat.: limenitis populi)

Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Sjælden i Vesteuropa. Betragtes som uddød i Danmark, ikke set siden 1961 (Roden skov på Lolland).

Værtsplanten bævreasp
Nektarplanter er saft fra træer. Den er tiltrukket af dyreekskrementer og andet der stinker.

Kan ses fra juni-juli.
Kan let forveksles med Iris.

Tidselsommerfugl (lat.: Vanessa cardui)

Dagsommerfugl af takvingefamilien.
Trækgæst fra Sydeuropa.

Værtsplanten er forskellige planter.
Nektarplanter bl.a. tidsler, bynke og nælder.

Kan ses i Danmark fra maj-juni.
Overvintrer ikke i Danmark.
Kan forveksles med Nældens takvinge.

Apollo (lat.: Parnassius apollo)

Dagsommerfugl af Svalehalefamilien.
Sjælden i Danmark. Især udbredt i Europas bjergområder.

Værtsplanten er bl.a. sankthansurt og stenurt.

Kan ses juni-august. Sidst set i Danmark i Tibirke Bakker i 1942.

Sommerfuglen er på listen over fredede dyrearter i Danmark. I 2019 blev der af to danske mænd begået faunakriminalitet i Storådalen i Jotumheimen i Norge. Mændene havde fanget o. 30 truede Apolloer, der kan indbringe 1000 kr. pr. stk. på det sorte marked. De to sommerfuglejægere fik bøder på 10.000 og 12.000 kr. for deres ulovlige fangster.

Det hvide W (lat.: Satyrium w-album)

Dagsommerfugl af blåfuglefamilien.
Almindelig i Danmark, især Østjylland.

Værtsplanten er elm, agertidsel.
Lever af især honningdug som bladlusene udskiller.

Kan ses fra juli-august.
Overvintrer som æg.
På undersiden af bagvingen ses et hvidt W. En anden sommerfugl med et bogstav er Det hvide C.

Svalehale (lat.: Papilio Machaon)

Dagsommerfugl af Svalehalefamilien.
Træksommerfugl, uddøde i Danmark i 1978.

Værtsplanten er skærmplanter som f.eks. kærsvovlrod.
Nektarplanter er blomster.

Kan ses fra maj-august.
Overvintrer som puppe.

Sydeuropæisk svalehale (lat.: Iphiclides podalirius)

Dagsommerfugl af Svalehalefamilien.
Almindelig i Europa (fra Tyskland og sydpå). Sjælden gæst i Danmark.

Værtsplanten er slåen.
Nektarplanter havens blomster.

Kan ses fra marts-oktober.
Overvintrer som puppe.
Dens tegning er zebrastriber.

Blåt ordensbånd (lat.: Catocala fraxini)

Natsommerfugl af Erebidaefamilien.
Almindelig i Danmark.

Værtsplanten bævreasp.
Lever i løvskove, skovbryn, krat.

Kan ses fra august-september.
Overvintrer som æg.

Rødt ordensbånd (lat.: Catocala nupta)

Natsommerfugl.
Almindelig i Danmark.

Værtsplanten poppel, pil.

Kan ses fra juli-oktober.
Overvintrer som æg.
På hundredekronesedlen, udsendt 1974, ses den på bagsiden, akvarel af Ib Andersen.

Lille natpåfugleøje (lat.: Saturnia pavonia)

Natsommerfugl.
Almindelig i Danmark.

Værtsplanten f.eks. pil, lyng, brombær.
Lever på heder og græs.

Kan ses fra april-maj.
Overvintrer som puppe.

Harlekin (lat.: Abraxas grossulariata)

Natsommerfugl af Geometridaefamilien. Geometridae = målerne, og navnet hentyder til den måde larven bevæger sig på, der svarer til at der udmåles f.eks. stof.
Almindelig i Danmark.

Kan ses fra juli-august.

Værtsplanten bl.a. stikkelsbær og andre bærbuske. Larven kaldes stikkelsbærmåler.
Lever i bl.a. haver og skove.

Nonne (lat.: lymantria monacha)

Natsommerfugl.
Almindelig i Danmark.

Værtsplanten løv- og nåletræer.

Kan ses fra juli-august.
Overvintrer som æg.
Nonneangreb på grantræer kan medføre at hele bevoksninger dør.

Dødningehoved (lat.: Acherontia atropos)

Aftensværmer.
Sjælden i Danmark.

Værtsplanten er natskyggeplanter.
Nektarplanter er blomster og honning fra bistader.

Kan ses fra august-september.
På dens bryst er en dødningehovedlignenede tegning. Kan udsende høje pibelyde.
På filmplakaten til "The silence of the Lambs" ("Ondskabens øjne"), fra 1991 ses Dødningehoved.

Brun bjørnespinder eller Brun bjørn (lat.: Arctia caja)

Natsommerfugl.
Almindelig i Danmark.

Kan ses fra maj-august.
Overvintrer som puppe.
Den er navngivet efter larvens brune "pels". Den kan udsende lyde til advarsel for flagermus.

HONNINGBIER

Honningbierne er gode bestøvere.
De bestøver/befrugter blomster og planter så de kan sætte frø og frugt.
Bestøvning = overførsel af pollen (blomsterstøv) fra blomsters støvknapper til deres støvfang.
Honningbierne er gode til at samle nektar (sukkerholdig væske) og pollen (blomsterstøv).
De voksne bier lever af nektar, larverne lever af pollen.
Nektaren gemmes i honningmaven (en slags beholder) til bien kommer hjem til stadet. Blomsternes nektar omdannes til honning.

Bistader, Det Kongelige Danske Haveselskabs Have på Frederiksberg.

Honningbi, den europæiske (Lat.: Apis mellifera).

Tilhører familien Apidae (Bier) i ordenen Hymenoptera (Årevingede).

Det honningproducerende sociale insekt anvendes til biavl i hele verden.
Bisamfundet er flerårigt.
En bifamilie kan producere mellem 50-80 kilo honning på ét år.

Biens livsforløb begynder som æg, der bliver til en larve, som forpupper sig og forvandler sig til en voksen bi.

I bistadet bor bifamilien (op til 60.000 individer) på vokstavler, som de selv har skabt, og som består af små sekskantede celler (rum), hvor forråd (nektar og pollen) opbevares, og hvor ynglen opfostres - dronningen lægger æg i cellerne.

Bifamilien

-	Én dronning er der i bifamilien. Hun flyver ud og parrer sig med 6-10 droner når hun er en uge gammel - parringen finder sted i luften, og dronen dør kort efter. Hun er den eneste der lægger æg - op til 3000 i døgnet. Hun lægger befrugtede æg, der udvikler sig til hunbier (arbejdere og nye dronninger), og hun lægger ubefrugtede æg, der bliver til droner (hanbier). Dronningen, der kan blive op til 5-6 år, overvintrer sammen med op 20.000 arbejderbier. Hun har en stikkebrod, som hun dræber andre dronninger med.
-	Dronningegelé (gelée royale) er bidronningeføde - et kirtelsekret, som dronningelarver fodres med.
-	En "jomfrudronning" er en nyudklækket uparret dronningebi.

Droner (hanbier) er der flere hundrede af, og de har én opgave nemlig at befrugte dronninger.
Parringen foregår højt oppe i luften på dronepladser/parringspladser.
Dronen dør, når den har parret sig. Den har ingen giftbrod. Arbejderbierne smider dronerne ud af boet i sensommeren, der er ikke brug for dem om vinteren.

Arbejderbier er der mange tusinde af, de er sterile hunner og dronningens døtre. De har mange opgaver i bistadet (bestemt efter deres alder) bl.a. at gøre rent, fodre dronning og yngel, svede voks fra en kirtel på bagkroppen og bygge tavler/bo. I tavlens sekskantede celler opmagasineres honning og pollen, og der er yngelceller til æg og larver. I større celler opfostres droner og dronninger.
Omtrent tre uger gamle bliver arbejderne trækbier, dvs. de flyver ud og henter nektar (sukkerholdig væske) og pollen (blomsterstøv) fra blomster som de til gengæld bestøver. De kommunikerer med andre bier ved en slags dans, som fortæller, hvor der er nektar - en runddans (= kort afstand til nektar) og en dans i form som et ottetal (= lang afstand til nektar).
De holder vagt ved stadet og stikker, hvis de føler sig truet.
Arbejderbier der er udklækket om sommeren lever kun få uger, men er de udklækket i efteråret, kan de leve til foråret.

Sværmning er måden hvorpå der dannes nye samfund, dvs. dronningen og ca. halvdelen af arbejderbierne fra et bo forlader bistadet for at grundlægge et nyt bo.

Pga. snylteren varroamiden, første gang fundet i Danmark i 1984, er der ikke længere vilde honningbier i naturen. De vildtlevende honningbier boede i hule træer.