I Ask Yggdrasils top sidder Den vise Ørn. Egernet Ratatosk løber op og ned af asken og bringer hadske ord mellem ørnen og dragen Nidhug, der bor i Niflheim og gnaver i Yggdrasils rødder. I askens krone lever de fire hjorte Dain, Dvalin, Dunør og Duratro (symbol for de fire årstider), som spiser de friske skud.

Odin lod sig hænge i Ask Yggdrasil for at få visdom: "Jeg véd, at jeg hang i Vind på Træet hele ni Nætter", strofe 138 i digtet "Hávamál" (Den Højes tale/Odins tale) i Den Ældre Edda.

Navnet Yggdrasil betyder "Den skrækkeliges/Odins hest", "Ygg"= "den skrækkelige" og er et af Odins tilnavne.

Under Ragnarok brænder Ask Yggdrasil.

I midten af Asgård ligger Idasletten/Idavolden/Idavang, der er asernes tingsted/mødested.

Vaner: Njord og hans børn Frej og Freja.
Vanerne er dødelige.

Vanekrigen var en krig mellem gudeslægterne aserne og vanerne, der sluttede med en forening mellem de to slægter og enighed om at nogle af vanerne skulle flytte til Asgård og nogle af aserne til Vanaheim.

"Vanekrigen" af den tyske illustrator
Emil Doepler d.y. fra "Walhall:
die Götterwelt der Germanen", 1900.

Alferne er overnaturlige væsner, de kan som spøgelser gå gennem vægge. At se en Lysalf bringer held.

I Nidavellir bor dværgene/de underjordiske. De tåler ikke sollyset. Se Alvis' Tale.

Efter vanekrigen flyttede Njord, Frej og Freja til Asgård.

Skidbladner er Frejs skib, der altid har medvind og kan sejle på land.
Gyldenbørste er Frejs galt/hangris, der har børster af guld, og på den kan Frej ride over vand og gennem luften hurtigere end på nogen hest. Gyldenbørste lyser så kraftig at natten bliver lys som dagen.

Det er dværgene Brok og Sindre, der har smedet Gyldenbørste.
Se Lokes væddemål med dværgene.

Heimdal bor på Asgårds højeste bjerg Himmelbjerg ved foden af regnbuebroen Bifrost og vil blæse i sin lur Gjallerhornet/Gjallarhornet ved Ragnarok for at advare aserne om, at jætterne kommer. Heimdal kan høre græsset gro, han ser lige så godt om natten som om dagen. Hans tænder er af guld. Hans hest hedder Guldtop.

De der ikke er døde i kamp kommer til Helheim.
Hunger er navnet på Hels fad.

Sult er navnet på hendes kniv.
Garm er helvedeshunden og dødsrigets vogter, der står bundet i Gnipahulen i nedgangen til Hel og hyler når nye afdøde ankommer og varsler hermed Nidhug om, at der er nyt blod for ham at suge.

I fortællingen om Balders død stiller Hel en betingelse for at Balder kan vende tilbage til Asgård, nemlig at hele verdens skal græde over hans død, og det gjorde alle på nær én, og det var Loke forklædt som jættekvinden Tøk.

Broen går over floden Gjøl og er guldbelagt, og dens vogter er, ifølge Den Yngre Edda, den unge pige Modgunn/Móðguðr, der er Hels tjenerinde.

Balder, Odins søn, er blevet dræbt af sin bror Høder (lokket af Loke), og hans bror Hermod rider på Slejpner til Hel for at hente ham tilbage til Asgård, og ved Gjallarbroen spørger Modgunn om, hvad hans ærinde er, da han ikke ligner dem, hun ellers modtager, og fordi broen gungrede voldsomt under ham, hvad den ellers ikke gør. Hermod fortæller, at han søger Balder, og Modgunn viser ham vejen til Hels gård, hvor han ser Balder, der ikke kommer med hjem til Asgård fordi Hels betingelser herfor ikke indfries (se ovenfor).
Gjallarhornet, det rungende horn, med hvilket Heimdal vil annoncere begyndelsen på Ragnarok, og Gjallarbroen, den rungende bro, symboliserer tilsammen broen mellem liv og død.

Brødrene kommer efter Ragnarok tilbage fra dødsriget og forenes.

Loke lokkede, tvunget af jætten Tjasse, Idun til at gå uden for Asgård og medbringe sine æbler for at sammenligne dem med de æbler, som Loke påstod at have set der, og som lignede hendes.

Da Idun var uden for Asgård blev hun bortført af Tjasse, der havde forvandlet sig til en ørn.

Da Idun nu ikke var i Asgård betød det, at guderne ikke kunne bevare deres ungdom, og de gættede, at det var Loke der stod bag bortførelsen, og de truede ham til at bringe hende tilbage. Forvandlet til en falk, iført Frejas falkeham, fløj Loke mod Tjasses gård og fik øje på Idun, som han forvandlede til en nød, så han kunne holde hende i sin klo. Tjasse blev rasende over Iduns forsvinden og satte efter dem.
Siddende på sin tronstol Lidskjalv var Odin vidne til hvad der foregik og beordrede aserne til at tænde et bål som Tjasse/ørnen fløj ind i og Tjasse blev dræbt af aserne.