Drop Down Menu
N O R D I S K
M Y T O L O G I
  -   SIDE I
N O R D I S K
M Y T O L O G I
  -  SIDE II  &  SIDE III
Drop Down Menu
A
Ái. Alfheim. Alvis. Andrimner. Andvare. Angerboda. Asatro. Aser. Asgård. Ask. Ask Yggdrasil. Asynjer. Audhumbla/Ødhumbla. Aurbode.
B
Balder. Baugi. Bestla. Bifrost. Bilskirner. Borr. Brage. Breidablik. Brisingamen. Brok. Brynhild. Bure/Buri. Byggve. Bøla. Bølværk.
C
Codex. Codex Flatöiensis. Codex Regius. Codex Wormianus.
D
Den Højes tale. Den vise Ørn. Draupner. Durin. Dvalin. Dværgene. Dødsrigerne.
E
Edda. Eddaerne. Einherjer. Eldrimner. Elle. Embla.
F
Fafner. Farbaute. Fenja og Menja. Fenrisulven. Fimbulvinteren. Fimafeng. Fjalar. Flatøbogen. Flyvende heste. Folkvang. Forsete. Frej. Freja. Freke. Frigg. Fulla.
G
Galar. Gangleri. Gangråd. Garm. Gefion. Geirrød. Gere. Gerd. Gilling. Gimle. Ginnungagap. Gjallarbroen. Gjallerhornet. Gladsheim. Gleipner. Gná. Grid. Grimner. Gripe. Grimnes Tale. Grjotunagård. Grotte. Guldfaxe. Gunlød. Gyldenbørste. Gyldenkam. Gymer.
H
Harbard. Heidrun. Heimdal. Hel. Hermod. Himinhrjóðr. Hnitbjerg. Hovvarpner. Hrungner. Hugin. Húsdrápa. Hymer. Hyndla. Hyrrokkin. Hræsvælg. Høder.
I
Iarngreiper. Idasletten/Idavolden/Idavang. Idun/Ydun.
Ildjætterne. Isjætterne. Ivaldesønner.
J
Jarnsaxa. Jord. Jotunheim. Jætter.
K
Kraka. Kvaser.
L
Laufey. Lidskjalv. Liv. Livtraser. Lokasenna. Loke. Lysalfer.
M
Magni. Mandjævning. Megingjord. Midgård. Midgårdsormen. Mimer/Mimers Kilde. Mjølner. Modgunn. Modi. Mokkurkalfe. Munin. Muspelheim. Mørkalfer.
N
Naglfar. Nal. Nanna. Narve/Narfe. Nidavellir. Nidhug. Niflheim. Njord. Noatun. Norner.
O
Od. Odin. Odrörer.
R
Ragnarok. Ran. Ratatosk. Rate. Rimfaxe. Ringhorne. Rig. Rígsþula. Runemagi. Røskva.
S
Sangen om Rig. Sejd. Sif. Sigurd Fafnersbane. Sigyn. Sindre. Skade. Skidbladner. Skinfaxe. Skirner. Skirnes Rejse. Skrymer. Skuld. Sleipner. Surt. Suttung. Svadilfare. Svafrlami. Svartalfheim. Særimner.
T
Tanngnjost. Tanngrisner. Thor. Tjalfe. Tjasse. Trud. Trudvang. Trym. Træl. Tyr. Tøk.
U
Ull. Urd. Udgård. Udgårdsloke.
V
Vaftrudner. Vavthrudnes Tale. Valaskjalf. Vale (søn af Loke). Vale (søn af Odin). Valhal. Valkyrier.  Vanaheim. Vaner Ve. Vedfolner. Verdande. Vidar. Vigrid. Vile. Vingolf. Vølvens Spådom.
Y
Ydun/Idun. Yggdrasil. Ymer.
Æ
Ægir
ASGÅRD
Asken Yggdrasil
er ypperst af Trær,
Skibladne af Skibe,
Odin blandt Aser,
Slejpne af Heste,
Bilrost af Broer,
Brage af Skjalde,
Håbrok af Høge
og Garm af Hunde.
Fra "Grimnes Tale", Den Ældre Edda.
Da monne Asken
Yggdrasil skælve;
Oldtræet brager,
men Jætten løsnes.
(Angst griber alle
paa Hels Veje,
til
Surts Slægtning
Guden sluger).
"Vølvens Spådom", Den Ældre Edda.
Så er der fire Hjorte,
som med Hoved knejse
og Grenene gnave,
Dåin og Dvalin,
Dunør og Durathro.
Fra "Grimnes Tale", Den Ældre Edda.
Aserne mødtes
paa Idesletten;
Gård og höjen
Hal de bygged;
Kraften de øved,
alt de forsøgte,
Esser de danned
og Smykker smedded.
Tænger og kunstigt
Værktöj gjorde.
Fra "Vølvens Spådom", Den Ældre Edda.
hvor gudeslægten aserne bor. De er i evig krig med jætterne. De mandlige guder kaldes aser, de kvindelige asynjer. De fleste guder hører til asaslægten. Aserne er udødelige indtil Ragnarok.
De væsentligste aser er Odin og hans sønner Thor, Balder og Tyr.
I Asgård står Ask Yggdrasil, der er verdenstræet, livets træ, det allerhelligste træ, hvis grene breder sig over hele verden og op til himlen. Asken har tre rødder, én i Asgård, under hvis rod Urds Kilde springer, og fra hvilken nornerne dagligt hentede vand, én i Udgård under hvis rod Mimers Kilde springer og én i Niflheim under hvis rod Kilden Hvergelmer/Hvergelmir springer.

I Ask Yggdrasils top sidder Den vise Ørn. Egernet Ratatosk løber op og ned af asken og bringer hadske ord mellem ørnen og dragen Nidhug, der bor i Niflheim og gnaver i Yggdrasils rødder. I askens krone lever de fire hjorte Dain, Dvalin, Dunør og Duratro (symbol for de fire årstider), som spiser de friske skud.

Odin lod sig hænge i Ask Yggdrasil for at få visdom: "Jeg véd, at jeg hang i Vind på Træet hele ni Nætter", strofe 138 i digtet "Hávamál" (Den Højes tale/Odins tale) i Den Ældre Edda.

Navnet Yggdrasil betyder "Den skrækkeliges/Odins hest", "Ygg"= "den skrækkelige" og er et af Odins tilnavne.

Under Ragnarok brænder Ask Yggdrasil.

I Asgård er borge, gårde og Valhal, som er Odins bolig og krigernes paradis.

I midten af Asgård ligger Idasletten/Idavolden/Idavang, der er asernes tingsted/mødested.

Gladsheim/Gladhjem/Glaðsheimr (lysets hjem) er gudernes store sal af det pure guld beliggende på Idasletten. I Gladsheim holder guderne råd. En separat hal ved navn Vingolf er asynjernes hal/helligdom.
Gladsheim er også beskrevet som det område i Asgård hvor Valhal er beliggende.
Bifrost (Bilröst i Den Ældre Edda og Bifröst i Den yngre Edda/Asbru, Asernes bro), er den trefarvede regnbuebro, den bedste af alle broer, der er så stor, at den kan ses i alle ni verdener. Guderne skabte broen for lette rejsen mellem Asgård og Midgård. Ifølge Den yngre Edda forbinder Bifrost også steder i Asgård, den fører til Urds Kilde.

Bifrosts røde farve er brændende ild, der afskrækker udvedkommende/jætter fra at betræde den. Broens forsvar er ikke kun ilden for Heimdal er broens vogter, og han bor på Himmelbjerg, der ligger hvor regnbuen ender - beliggende der er også Urds Kilde og Valaskjalf, en af Odins sale, der er dækket med sølv.

Dagligt rider guderne over broen til gudeting ved foden af ​​Ask Yggdrasil. Som den eneste gud rider Thor ikke over Bifrost, men vader gennem de fire floder Körmt, Örmt og Kerlaugar (to floder).

"Körmt og Örmt
og de to Kerløger -
i dem skal Thor vade
hver en Dag,
når han drager til Doms
til Yggdrasils Ask,
thi Asernes Bro
brænder med Lue,
og de hellige Vande hedes."
Fra "Grimnes Tale" strofe 29 i Den Ældre Edda.
Der ikke nogen forklaring på hvorfor Thor ikke kører over Bifrost og hvorfor ilden påvirker ham alene og ikke de andre guder.
Ved Ragnarok bryder Bifrost sammen når jætterne passerer den for at angribe Asgård.
De mytologiske guder har særlige kendetegn/attributter - Odin har sine ravne, ulve og ottebenede hest. Thor har sin hammer. Heimdal har sit gjallerhorn. Loke mestrer forvandlingens kunst. Tyr mangler en hånd. Brage har sin harpe. Idun sine æbler.
Se Dronningens gobeliner, Vikingetiden.
Vanaheim
hvor gudeslægten vanerne bor. De er guder for landbrug og fiskeri.

Vaner: Njord og hans børn Frej og Freja.
Vanerne er dødelige.

Vanekrigen var en krig mellem gudeslægterne aserne og vanerne, der sluttede med en forening mellem de to slægter og enighed om at nogle af vanerne skulle flytte til Asgård og nogle af aserne til Vanaheim.

"Vanekrigen" af den tyske illustrator
Emil Doepler d.y. fra "Walhall:
die Götterwelt der Germanen", 1900.

Alfheim
hvor de smukke og gode Lysalfer bor. De færdes i naturen og er en guderace af lav rang. Frugtbarhedsguden Frej, bror til Freja, regerer i Alfheim.

Alferne er overnaturlige væsner, de kan som spøgelser gå gennem vægge. At se en Lysalf bringer held.

MIDGÅRD
hvor menneskene bor. Midgård blev skabt ved at Odin og hans brødre Vile og Ve dræbte Ymer og brugte hans krop som byggesten.
Svartalfheim/
Nidavellir
Svartalfheim kan være identisk med Nidavellir.
I Svartalfheim bor de onde mørkalfer. At se en svartalf bringer uheld. Svartalferne bor i jorden, lysalferne i himlen.
Nidavellir kan være identisk med Svartalfheim.

I Nidavellir bor dværgene/de underjordiske. De tåler ikke sollyset. Se Alvis' Tale.

Jotunheim/
Udgård
Jotunheim = verdenen hvor de kæmpestore menneskelignede jætter bor.
Udgård er et sted og en fæstning i Jotunheim hvorfra jætten Udgårdsloke regerer.
NIFLHEIM
den kolde isverden, hvor isjætterne bor. Se Ymer.
Og Niflheim er en af de ni verdener og den dybeste del af dødsriget Hel/Helheim. 

Hvergelmer/Hvergelmir er en kilde i Niflheim. Floden Gjøl forbinder Niflheim og Hel med de levendes rige.

HELHEIM
eller Hel er dødsriget og her hersker Hel, der er datter af Loke og Angerboda.
MUSPELHEIM
ildverdenen, en varm og glødende verden, hvor ildjætterne, som bliver regeret af Surt, bor. Se Ymer.
Ved Ragnarok vil Muspelheims flammer fortære hele verden.
  A
Asatro
Ved vikingetidens begyndelse herskede dyrkelsen af de nordiske guder som overguden den enøjede Odin og hans søn tordenguden Thor. Ved periodens slutning var kristendommen kommet til Norden. Harald Blåtand indførte den kristne tro som officiel religion.
Betegnelsen "asatro" er af nyere dato, fra 1800-tallet, vikingerne betegnede deres tro "den gamle skik" (Forn Sidr).
Den moderne asatro er en nyfortolkning af vikingernes tro og hvor ritualet blót er centralt - guderne og de øvrige magter hidkaldes og hyldes typisk ved sommer- og vintersolhverv og ved forårs- og efterårsjævndøgn.

Det danske "Forn Sidr" blev i 2003 statsanerkendt som trossamfund.

  B
Balder
Brejdablik er den syvende,
der har Balder
sig Sale bygget
i den Vang,
hvor jeg véd der findes
mindst af Mén.
Fra "Grimnes Tale", Den Ældre Edda.
"Balder og Nanna", af
J. Wiedewelt (1731-1802).
Odin med sin hest Sleipner hos vølven og Helhunden (Garm), 1895, af Lorenz Frølich.
er klog, god, veltalende og smuk. Han er søn af Odin og Frigg. Hans hustru er Nanna, deres søn er Forsete.

Breidablik er Balders bolig.

Balders død, et brodermord. Balder var synsk/drømte om sin egen skæbne, at Loke lokkede hans blinde bror Høder, til at skyde efter ham med en pil af mistelten og dræbe ham. Alt andet på nær misteltenen havde Balders mor Frigg taget i ed for at sikre, at han ikke blev skadet.

Guderne ville hente Balder tilbage fra Hel og hjem til Asgård, men det lykkedes ikke fordi Tøk, en gammel jættekvinde, græd tørre tårer over Balders død. Tøk var formentlig Loke i forklædning.

Balders død indvarsler Ragnarok, og efter Ragnarok vil Balder komme igen og forsone sig med sin bror og banemand.

"Balders død", 1817, af
Eckersberg, Charlottenborg.
"Balders død", SÁM 66.
"Balder", 1845, af Lorenz Frølich.
"Sangen om Vegtam [Odin] eller Balders Drömme" i Den Ældre Edda handler om at Odin/"Vegtam hedder jeg, Sön af Valtam" rider på Sleipner til dødsriget Nivlheim/Niflheim, hvor hans ærinde er at udspørge vølven om Balders onde drøm om sin egen død. Odin finder Vølvens gravhøj og genopliver hende. Vølven fortæller at Balder ventes i Hel, og at han bliver dræbt af sin bror Høder.
I Snorres Edda er det Hermod, Odins søn, der rider til Hel på Sleipner.
"Her for Balder
brygget er Mjøden,
den skære Drik
- Skjoldet den dækker.
Mægtige Aser
må fortvivle."
"Hid bærer Höd
den höje berömte
Gud. Han Balders
Bane vorder
og røver Odins
Ætling Livet."
Fra "Sangen om Vegtam eller Balders Drömme".
"Balders bålfærd" af Louis Moe. Balders sidste rejse skulle foregå på hans skib Ringhorne. Balder ligger på det brændende bål, og ved hans side ligger hans hustru Nanna, der døde af sorg over sin mands død. Thor står med sin hammer Mjølner hævet, han indvier skibet, og holder sin venstre hånd på sit styrkebælte Megingjord. Det lykkes ikke Thor at skubbe skibet fra land, og der blev sendt bud efter jættekvinden Hyrrokkin, der med ét skub fik skibet i vandet, og i vrede herover ville Odin kaste sin hammer efter hende, men blev afholdt herfra af aserne. Blandt tilskuerne til bålfærden ses Odin og Frigg, valkyrierne, Heimdal og Freja i sin vogn forspændt med to katte.
Brage
gud for skjaldene, han var klog og havde fine talegaver. Han er søn af Odin og derfor den, der byder de døde velkomne til Valhal. Hans hustru er Ydun/Idun.
En Skjald var en digter og trubadur (sanger), en historiefortæller, der i digte eller vers berettede om stormænds/høvdinges og kongers (konge = den øverste stormand) bedrifter.
"Brage og Idun et nordisk Fjærdingårsskrift" udkom med 4 hæfter i 1839 med bidrag af bl.a. Steen Steensen Blicher, N.F.S. Grundtvig, Johan Ludvig Heiberg, B.S. Ingemann og Oehlenschläger.
Blicher indleder digtet "Brage og Idun": "Du som i Odins Kæmpeslot En Halvgud Troner; Rör Harpen, höje Digter drot, Til disse Toner!
"BRAGE-SNAK" er titlen på en bog af N.F.S. Grundtvig fra 1844.
"Brage", udført af Lorenz Frølich, 1845.
"Brage spiller harpe, Ydun står bagved ham", 1846,
af den svenske maler Nils Blommér, Malmø Kunstmuseum.
  D
Den vise Ørn
Ratatosk hedder Egernet,
som rende skal
på Yggdrasils Ask.
Örnens Ord
skal fraoven han bære
og bringe til Nidhug ned.
Fra "Grimnes Tale", Den Ældre Edda.
sidder i toppen af Ask Yggdrasil og mellem dens øjne sidder høgen Vedfolner
Egernet Ratatosk
løber op og ned af asken og bringer hadske ord mellem ørnen i toppen og dragen Nidhug, der bor i Niflheim og gnaver i Yggdrasils rødder og ved Ragnarok er den hos Hel, hvor der suger blod af de afdøde.
Dværgene
Dværge, af Lorenz Frølich.
"Den døde Kvaser", 1920, af den tyske illustrator Franz Stassen.
er snu og kloge. De tåler ikke dagslys og bor i miner i jorden og er dygtige smede. De er Ivaldesønner, dvs. sønner af dværgfyrsten Ivalde.
Dværgene Brok og Sindre har smedet Odins guldring Draupner, hans spyd Gungner. Thors hammer Mjølner. Fenrisulvens lænke/bånd Gleipner. Frejs gris Gyldenbørste og hans skib Skidbladner. Guldhår til Thors hustru Sif - Lokes væddemål med dværgene.
Svafrlami, sønnesøn af Odin, var konge i Garderige (oldtidens russiske rige). Dværgene Durin og Dvalin smedede det magiske sværd Tyrfing til Svafrlami.

En dag Svafrlami var redet på jagt fik han øje på dværgene Durin og Dvalin, der stod ved en stor sten. Ved at svinge sit sværd over dværgene fortryllede han dem, så de ikke kunne forsvinde ind i den sten de boede i. Svafrlami ville hæve fortryllelsen hvis dværgene ville lave ham et magisk sværd, der ville gøre ham uovervindelig. Da sværdet var smedet og skulle gives til Svafrlami, lod dværgene ham vide, før de forsvandt ind i stenen, at de havde lagt en forbandelse over sværdet - bl.a. at Svafrlami selv ville blive dræbt af det sværd, som han gav navnet Tyrfing. Det var bersærkeren Arngrim der blev Svafrlamis banemand.
Kong Angantyr arvede Tyrfing efter sin far Arngrim.

Brok og Sindre.
"Kong Svafur Lami tvinger dvergene Durin og Dvalin
til at love sig sværdet Tyrfing"
, 1839, af Lorenz Frölich.
Dværgene og brødrene Fjalar og Galar skabte skjaldemjøden og slog Suttungs far Gilling ihjel.
Den vise Kvaser var blevet skabt af spyttet fra gudeslægterne aserne og vanerne, da de udførte et fredsritual ved at spytte i et fælles kar. Kvaser drog rundt i verden og øste af sin visdom, men da han kom til Fjalar og Galar tog de ikke mod hans visdomsord, men dræbte ham, og Kvasers blod samlede de i karrene Son og Bodn og i kedlen Odrörer og blandede honning i, og således blev skjaldemjøden skabt.

Suttung ville hævne sig på dværgene fordi de slog hans far Gilling ihjel, og for at skåne deres liv tilbød de Suttung skjaldemøden, som hans datter Gunlød blev vogter over. Se "Odin stjæler skjaldemjøden".

Dødsrigerne
Hel for dem der døde af alderdom eller sygdom.
Valhal for krigere der døde i kamp/krigernes paradis.
Folkvang Frejas bolig. Halvdelen af de faldne krigere kommer til Folkvang.
Ran for dem der døde på havet. Havgudinden Ran var hustru til havets hersker Ægir. Ved Ragnarok skal den hær Ran har samlet kæmpe mod Odins hær.
  E
Eddaerne
"Den Ældre Edda" og "Den Yngre Edda" er de vigtigste kilder til viden om nordisk mytologi.
Den Arnamagnæanske Samling er en håndskriftsamling om Norden i vikingetiden og middelalderen og er samlet af og navngivet efter den islandske filolog og historiker Árni Magnússon (1663-1730) og af ham overdraget til Københavns Universitet. Omkring halvdelen af håndskrifterne blev i 1971 udleveret til Island.
De fleste af de 3.000 håndskrifter er islandske, de øvrige er især danske og norske.
Den danske del af Den Arnamagnæanske Samling er på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og er en præsenssamling, dvs. materialerne er ikke til hjemlån. Den islandske del af samlingen er på Árni Magnússon-Instituttet for Islandske Studier i Reykjavík.
Håndskriftsamlingen blev i 2009 optaget i UNESCOs Memory of the World Register.
Árni Magnússon Institute for Icelandic Studies har til huse i "Edda", center for islandske studier i Reykjavík.
Snorres Edda,

Titelbladet af håndskriftet "ÍB 299 4°", som er en håndskreven kopi fra 1764 af en udgave trykt i København i 1665 - "Prentud i Kaupenh. i islendsku donsku et latinu".

Øverst i midten ses Odin omgivet af ravnene Hugin og Munin, herunder Thors hammer Mjølner, boret Rate (Nafarenn = naverbor*), Heimdal med Gjallerhornet, koen Audhumbla, Odins hest Sleipner, Valhal og Fenrisulven.

*Se "Mand der borer med naver", tegning fra 1496 af Albrecht Dürer.
Den Ældre Edda/Den Poetiske Edda = Codex Regius (Kongens bog) = GKS 2365 4º
GKS = Gamle kongelige Samling. 4º = quarto, dvs. kvartformat.
Eddadigtene er hovedsageligt overleveret i ét manuskript nemlig Codex Regius, der er et oldnordisk (islandsk) manuskript med 29 Eddadigte/gude- og heltedigte og den ældste og mest betydningsfulde samling af Eddadigte. Digtene, der har overlevet mundtligt i århundreder, blev nedskrevet i Island i 1100- og 1200-tallet af en ukendt forfatter.
Manuskriptet er navngivet Codex Regius (Kongens bog) fordi den islandske biskop Brynjólfur Sveinsson (1605-1675), der i 1643 var kommet i besiddelse af håndskriftet, i 1662 forærede det i gave til Kong Frederik 3., og det blev en del af Det Kongelige Biblioteks håndskriftsamling. I 1971 blev manuskriptet sendt til Reykjavík til Árni Magnússon-Instituttet for Islandske Studier.

Sveinsson mente fejlagtigt at håndskriftet kunne være "Sæmunds Edda", skrevet af den islandske præst Sæmundr Fróði Sigfússon (1056-1133).

Codex Regius,
Árni Magnússon-Instituttet
for Islandske
Studier i Reykjavík.
Kodeks/codex = håndskrift i bogform, indbundne manuskripter fra middelalderen. Kodeksen erstattede de tidligere ruller af papyrus og vokstavler, som man skrev på i oldtiden. Kodeksen var forløberen for den moderne bog og menes at være opfundet af de gamle romere.
Det første digt i Den Ældre Edda er Vølvens Spådom/Völuspá.
"Odin og Vølven", 1895, udført af Lorenz Frølich. Odin læner sig op ad sit spyd Gungner og holder en kæde og en ring, som han vil give til vølven for oplysninger om fremtiden.
Ene sad hun ude,
da den ældgamle kom,
den vældige As,
og i Öje hende skued.
"Hvad vil I vide?
Hvi vil I mig friste?
Vel véd jeg, Odin!
hvor du skjulte dit Öje."
Hærfader gav hende
herlige Ringe,

Visdoms Ord,
Spådoms Ord.
Vidt skued hun, vidt
over Verdner alle.

Strofe 2-3 i "Vølvens Spådom".
På Frølichs tegning står "V:14" = Strofe 14 i Gjellerups oversættelse.

"Den ældre Eddas Gudesange", 1895, oversat til dansk af Karl Gjellerup (1857-1919).
Tegninger af Lorenz Frölich (1820-1908).
"DEN ÆLDRE EDDA", 1870, oversat til dansk af H.G. Møller (1832-1877).
FÖRSTE AFDELING: GUDESANGE.
- Vølvens Spådom.
- Den Höjes Tale.
- Vavthrudnes Tale.
- Grimnes Tale.
- Skirnes Rejse.
- Sangen om Harbard. (Se også Thor)
- Sangen om Hyme.
- Lokes Ordstrid eller Øges Gilde.
(Se også Ægirsgildet)
- Sangen om Thrym eller: Hamren hentes.
(Se også Thors brudefærd)
- Alvis' Tale.
- Sangen om Vegtam eller Balders Drömme.
(Se også Balder)
- Sangen om Rig. (Se også Heimdal)
- Sangen om Hyndla.
ANDEN AFDELING: HELTESANGE.
- Sangen om Vølund.
- Sangen om Helge, Hjörvards Sön.
- Förste Sang om Helge Hundingsbane.
- Anden Sang om Helge Hundingsbane.
- Sinfjötles Død.
- Förste Sang om Sigurd Fåvnesbane eller: Gripes Spådom.
- Anden Sang om Sigurd Fåvnesbane.
- Sangen om Fåvne.
- Sangen om Sigdrive.
- Brudstykke af en Sang om Sigurd.
- Förste Sang om Gudrun.
- Tredie Sang om Sigurd Fåvnesbane eller den korte Sang om Sigurd.
- Brynhilds Helfart.
- Nivlungernes Drab.
- Den anden eller den gamle Sang om Gudrun.
- Tredje Sang om Gudrun.
- Oddruns Klage.
- Sangen om Atle.
- Den grönlandske Sang om Atle.
- Gudrun hidser sine Sönner.
- Sangen om Hamde.
- Sangen om Grotte.
Den Yngre Edda/Snorres Edda/Prosa-Edda/anden Edda
er en genfortælling af de nordiske myter og håndbog i skjaldekunst/mundtligt overleveret digtekunst. Den er skrevet ca. 1220 af Snorri Sturluson (da. Snorre) (1179-1241), islandsk høvding og forfatter.
Gylfaginning (Kong Gylfes forblændelse/bedrag, udsættes for blændværk) er første del af Den Yngre Edda hvor Kong Gylfe (svensk sagnkonge) under dæknavnet Gangleri (vanderen/den der er træt af at vandre) besøger aserne/Odin i forklædning og spørger til deres historie og fremtid.

Skáldskaparmál (om Skjaldekunsten) er den anden og største del af Den Yngre Edda.
Háttatal er tre digte i den sidste del af Den Yngre Edda.

"Kong Gylfe forblændes", (Gylfaginning). SÁM 66.

Haar (høj), Jafnhár (lige høj) og þriðie (tredje)
er Odin i tre forklædninger, der besvarer
spørgsmål stillet af
Gangleri, Kong Gylfe.

"EDDA SNORRA STURLUSONAR, dens oprindelige Form og Sammensætning" af Finnur Jónsson, Kjøbenhavn, Thieles Bogtrykkeri, 1899.
Finnur Jónsson (1858 -1934) var en islandsk født dansk filolog.
"Edda Snorra Sturlusonar", udgivet efter håndskrifterne af Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat ved Finnur Jónsson, Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag, 1931.
"Edda, Snorris Edda", ved Kim Lembek og Rolf Stavnem, Gyldendal, 2013.
"NKS 1867 4º" fra 1760, islandsk håndskrift, skrevet af præsten Ólafur Brynjólfsson (1713-1765) og illustreret af Jakob Sigurðsson (1727-1779). Håndskriftet er om de nordiske guder som de er omtalt i Den Ældre Edda og Den Yngre Edda. Det indeholder 13 illustrationer om nordisk mytologi. Det har stor lighed med håndskriftet "SÁM 66". Håndskriftet opbevares på Det Kgl. Bibliotek i København.
NKS = Nye kongelige Samling.
4º = quarto, dvs. kvartformat.
"SÁM 66" (Stofnun Árna Magnússonar á Íslandi), fra 1765-66, islandsk håndskrift skrevet af præsten Ólafur Brynjólfsson (1713-1765) og illustreret af Jakob Sigurðsson (1727-1779). Det har stor lighed med "NKS 1867 4º". Håndskriftet opbevares på Árni Magnússon-Instituttet for Islandske Studier i Reykjavík.
Thors fiskefangst og Odin. "NKS 1867 4º" fra 1760.
Tyr og Fenrisulven og Heidrun. "NKS 1867 4º" fra 1760.
Navnet "Edda", som indgår i titlerne på de to islandske håndskrifter, er et pigenavn af gammelislandsk oprindelse og betyder formor/kvindelig forfader (oldemor, bedstemor, gammel kvinde). Se Heimdal.
Snorres Edda var det første af de to skrifter, der blev kaldt "Edda", det blev ikke navngivet af Snorre selv. I Snorres Háttatal er ordet "Edda" fundet anvendt for første gang og i betydningen "oldemor". "Edda" i skrifternes titler kan være hentet fra dette digt af Snorre fordi håndskrifterne, som en oldemor, besidder gammel viden og visdom.

Navnet "Edda" kan også relatere sig til navnet "Oddi", stedet på Island, hvor Snorre voksede op og blev uddannet.

Völuspá/Vølvens Spådom
Hávamál/Den Højes tale
Vafþrúðnismál/Vavthrudnes Tale
Grimnismál/Grimnes Tale
Skírnismál/Skirnes Rejse
Hárbardsljóð/Sangen om Harbard
Lokasenna/Lokes Ordstrid
Þrymskviða/Sangen om Thrym/Hamren hentes
Vegtamskviða/Balders Drømme
Rígsþula/Sangen om Rig
Hyndluljóð/Sangen om Hyndla
  F
Fenrisulven
"Fenrisulven bindes", 1909, af den engelske illustrator Mabel Dorothy Hardy (1868-1937).
Loke og Angerboda er forældre til Fenrisulven, der som hvalp boede i Asgård, hvor Tyr tog den til sig. Den voksede sig så stor at aserne frygtede den og lagde den i kæden Løding og derefter i kæden Drome og ulven sprang dem begge, hvorfor dværgene Brok og Sindre fik til opgave at smede en holdbar kæde, og det blev Gleipner, der var en tynd men magisk kæde/bånd skabt af fiskeånde, fuglespyt, bjørnesener, bjergrødder, kvindeskæg og lyden fra kattepoter.
Da den tynde kæde skulle lægges om ulven, fattede den mistanke om, at der var lusk på færde og krævede, at en af guderne skulle lægge sin hånd i dens mund, og det blev Tyr, der vovede det, og da kæden blev strammet og Fenrisulven ikke kunne komme fri bed den Tyrs højre hånd af.
Fenrisulven står herefter bundet i en hule i Udgård og hyler, og for at den ikke skulle snappe efter aserne satte de et svær på højkant i dens gab og fråden skabte en flod, der løber gennem Udgård. Først ved Ragnarok vil Fenrisulven bryde kæden
og dræbe Odin og selv blive dræbt af Vidar, Odins søn.
Tyr og Fenrisulven.
"NKS 1867 4º", fra 1760.
"Fenrisulven bindes" af den tyske illustrator Emil Doepler d.y. fra "Walhall: die Götterwelt der Germanen", 1900.
"Tyr og Fenrisulven", 1911, af den svenske kunstner John Albert Bauer.
"Tyr og Fenrisulven. Tyr lægger hånden i Fenrisulvens gab, mens den bindes af en af aserne", 1868, udført af Vilhelm Bissen. Statens Museum for Kunst.
Frej/Freyr
"Skirners besked til Gerd", 1908, af den engelske kunstner W.G. Collingwood.
Frej og Gerd.
Fra "Grimnes Tale", Den Ældre Edda:
5. Ydale det hedder,
hvor Ull har
sig Sale bygget.
Alfhjem til Frey
gav Guder i årle
Tider til Tandgave*.
*Tandgave/tannfé = gave der blev givet til et barn, når det tabte sin første tand.
er af vaneslægten og gud for frugtbarhed og velstand. Frej er søn af Njord og tvillingebror til Freja. Hans hustru er Gymers datter Gerd, sammen bor de i Alfheim.

Efter vanekrigen flyttede Njord, Frej og Freja til Asgård.

Skirner/Skírnir er Frejs skosvend/tjener og sendebud, som Frej sender til Jotunheim for, på hans vegne, at fri til Gerd, og som belønning herfor får Skirner Frejs sværd - "det Sværd, som selv sig svinger, når en vis det holder i Hånd." Skirner forsøger at få Gerd med sig for gaver - gyldne æbler og en magisk ring - "Otte jævntunge Ringe af den dryppe hver niende Nat." Gerd siger: "Ej savner jeg Guld i Gymes Gårde; min Fader har fuldtop deraf." Gerd afviser Skirners trusler - han vil hugge hovedet af hende og dræbe hendes far Gymer. Først da Skirner truer Gerd med runemagi overgiver hun sig.

Fra "Skirnes Rejse", Den Ældre Edda.
Gerd.
20. Elleve Æbler
jeg aldrig tager
for Frier at föje.
Ej kan Frey og jeg,
mens i Live vi ere,
bygge sammen i Bo.
Skirne.
26. Med Tryllekvist slår jeg;
tvinge jeg skal dig
mig til Vilje, Mø!
Jeg sender dig did,
hvor Mændenes Sönner
siden skal aldrig dig se.
Gerd,
37. Hil dig da, Svend!
Den kolde Kalk jeg dig rækker;
af Fortids Mjød er den fuld.
Dog havde jeg ventet,
at jeg Vaners Ætling
aldrig skulde elske.
Skirne.
41. Barre hedder
- vi kende den begge -
den lönlige Lund.
Der mon om ni Nætter
til Njörds Sön
Gerd sin Elskov unde.

Skidbladner er Frejs skib, der altid har medvind og kan sejle på land.
Gyldenbørste er Frejs galt/hangris, der har børster af guld, og på den kan Frej ride over vand og gennem luften hurtigere end på nogen hest. Gyldenbørste lyser så kraftig at natten bliver lys som dagen.

Det er dværgene Brok og Sindre, der har smedet Gyldenbørste.
Se
Lokes væddemål med dværgene.

"Freÿr", af den danske billedhugger Johannes Wiedewelt
(1731-1802). Se Frederik 5.'s gravmonument.
"Frej og Gyldenbørste", 1901, af den tyske illustrator Johannes Gehrts (1855-1921).
"Freir", udført af Lorenz Frølich, 1845.
Freja
Frejas elsker hedder Ottar - se "Sangen om Hyndla".
Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand
nær salten østerstrand.
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
og det er Frejas sal,
og det er Frejas sal
.
"Frejas sal" står der i "Der er et Yndigt Land" af Adam Oehlenschläger, 1819, der er den ene af Danmarks to nationalsange.
Det danske landskab beskrives som Frejas sal, der er Folkvang - som den hedenske frugtbarhedsgudindes frugtbare landskab.
gudinde for elskov, frugtbarhed, skæbne og død. Freja er af vaneslægten, hun er datter af Njord og tvillingesøster til Frej.
Frejas mand Od forlader hende, hvorfor hun græder tårer af guld.

Efter vanekrigen flyttede Njord, Frej og Freja til Asgård.

Folkvang er Frejas bolig/sal. Halvdelen af de faldne krigere kom til Folkvang - de var udvalgt af Freja. Den anden halvdel tog Odin til Valhal.
Brisingamen er Frejas guldhalssmykke, se nedenfor.
Frejas to katte trækker hendes vogn, når hun rider i kamp.
Sejd, magi/troldom som Freja lærer aserne.
Freja har en fjederham (fjerdragt), og dvs. en falkeham, og hun kan med den på flyve som en falk. Loke låner Frejas falkeham da han bringer den bortførte Ydun tilbage til Asgård.
Også Frigg, Odins hustru, har en falkeham.
"Freja" af den tyske illustrator
Emil Doepler d.y. fra "Walhall:
die Götterwelt der Germanen", 1900.
"Freja", udført af Lorenz Frølich, 1844.
Freja ville købe halssmykket Brisingamen af de fire dværge, der havde smedet det, og tilbød guld, sølv og andre kostbarheder for det, men den betaling dværgene ønskede var, at Freja tilbragte en nat sammen med hver af dem, og således fik hun smykket.

Loke fandt ud af, hvordan Freja havde fået smykket og fortalte det til Odin, der gav ham ordre til at få fat i smykket. Forvandlet til en flue kom Loke ind i Frejas hus, og forvandlet til en loppe bed han hende i kinden, så hun i søvne vendte sig, og Loke tog loppehammen af stjal smykket, som hun havde om halsen, og forlod herefter huset og afleverede smykket til Odin. Da Freja vågnede og opdagede, at smykket var borte, var hun klar over, at Loke havde været på spil og var sendt af Odin, hvilket hun bebrejdede Odin og bad om at få det igen, hvilket hun fik efter en overenskomst, som hun indgik med ham.

Om hvordan Freja fik guldhalssmykket Brisingamen står der om i "Sörla þáttr" (Fortællingen om Sørle) eller "Sagaen om Hedin og Høgne", der er en fortælling fra "Óláfs saga Tryggvasonar en mesta" (den største) som er nedskrevet i Flatøbogen/Codex Flatöiensis, der er det største bevarede islandske håndskrift fra middelalderen (1387-94) bestående af 225 blade og rigt illustreret og indeholder en række norske kongesagaer.

Flatøbogen er skrevet for den velhavende bonde Jon Hákonarson af præsterne Jón Þórðarson og Magnús Þórhallsson - Þórhallsson illustrerede også hele skriftet. Bogen var formentlig tænkt som gave til Kong Olav 2. Håkonsson, men blev pga. kongens død i 1387 aldrig afleveret.
Skriftet fik navnet "Flatøbogen" efter den islandske ø Flatey beliggende i bugten Breiðafjörður, hvor den befandt sig indtil 1647.

I slutningen af 1400-tallet kom skriftet formentlig til Þorleifur Björnsson (o. 1430–1486) hirðstjóri/statholder på Flatey, imidlertid vides med sikkerhed, at hans barnebarn Jón Björnsson ejede skriftet, og at han videregav det til sit barnebarn, Jón Finnsson, der i 1647 videregav det til Brynjólfur Sveinsson biskop ved Skálholt, der senere overdrog bogen til Kong Frederik 3.

Fra 1656 til 1971 tilhørte Flatøbogen Det Kongelige Bibliotek i København, og var ét af de islandske håndskrifter der i 1971, af Det Kongelige Bibliotek, blev udleveret til Island.
Flatøbogen, GKS 1005 fol., Árni Magnússon Institute for Icelandic Studies, Reykjavík.
Frigg
Se Odin.
  G
Gefion
frugtbarhedsgudinde af asaslægten. Gefion fik lov til, af den svenske sagnkonge Gylfe, at beholde det land, hun på én nat kunne pløje ud af Sverige. Det var Gylfes belønning for en nat med den smukke gudinde. Landområdet hun pløjede ud med okser/hendes forvandlede sønner, blev Sjælland.

Gefionspringvandet ved Langelinie i København,
udført
1908 af billedhuggeren Anders Bundgaard.

Gefion, loftsmaleri til Frederiksborg-Museet
1882, af Lorenz Frølich.

Gimle
hal/bolig og en slags paradis i Asgård hvor de overlevende aser mødes efter Ragnarok og lever evigt.
Ginnungagap
et gabende svælg eller tomrum midt i verden i den tidligste tid/urtiden.
Fra Vølvens Spådom, Den Ældre Edda:
6. I årle Oldtid,
da Yme leved,
var ej Sand eller Sø
eller svale Bølger.
Jord var der ikke,
ej Himmel foroven,
men et svælgende Gab,
hvor Græs ej grode.
7. Da skabtes Verden
af Burs Sönner;
den mægtige Midgård
monne de grunde.
Fra Syd skinned Sol
paa Salens Stene;
da grode af Grund
de grönne Urter.
  H
Heidrun
Hejdrun hedder Geden,
som står ved Hærfaders Hal
og gnaver af Læråds Grene.
Bøtter fylde hun skal
med den skære Mjød;
på den Drik ej skorte det skal.
hunged, der bor på taget af Valhal og spiser af Yggdrasils grene. Hendes yver giver mjød til krigerne/einherjerne.
Fra "Grimnes Tale",
Den Ældre Edda.

Billede fra "SÁM 66" (Stofnun Árna Magnússonar á Íslandi),
manuskript fra 1700-tallet, på Árni Magnússon-Instituttet
for Islandske Studier i Reykjavík.

Heimdal
"Heimdal og Gultop", 1908, af den engelske illustrator Mabel Dorothy Hardy (1868-1937).
Himinbjörg er den ottende,
hvor Hejmdal råder
for sine hellige Haller.
Der drikker Gudernes Vogter
i sin yndige Gård
glad den gode Mjød.
Fra "Grimnes Tale", Den Ældre Edda.
Himinbjörg = Himmelbjerg
Danmarks Himmelbjerg i Søhøjlandet.
Codex Wormianus,
Rígsþula strofe 2:
Gekk hann meir at þat
miðrar brautar;
kom hann at húsi,
hurð var á gætti;
inn nam at ganga,

eldr var á golfi;

hjón sátu þar
hár at arni,
Ái ok Edda,
aldinfalda.

Han vandrede videre
midt på vejen.
Han kom til et hus,
døren var lukket.
Han gik ind.

Ild var der på gulvet.

Et gråhåret par

sad ved ildstedet

Ái og Edda,
hætteklædte.

gudernes vogter, kaldes den hvide as. Han er søn af Odin og har ni mødre som er søstre - se Sangen om Hyndla.

Heimdal bor på Asgårds højeste bjerg Himmelbjerg ved foden af regnbuebroen Bifrost og vil blæse i sin lur Gjallerhornet/Gjallarhornet ved Ragnarok for at advare aserne om, at jætterne kommer. Heimdal kan høre græsset gro, han ser lige så godt om natten som om dagen. Hans tænder er af guld. Hans hest hedder Guldtop.

"Heimdal ved Bifrost" af den tyske illustrator Emil Doepler d.y. fra "Walhall: die Götterwelt der Germanen", 1900.

"Heimdal", udført af Lorenz Frølich, 1845.

Digtet Rígsþula (Rigs vandring) handler om at Heimdal drog på vandring blandt menneskene under navnet Rig. I digtet nævnes navnet Edda.

Rig/Heimdal kommer først til et faldefærdigt hus, hvor der bor et gammelt ægtepar Ái (oldefar) og Edda (oldemor). De beværter ham, og han overnatter hos dem i tre nætter, hvor han ligger midt imellem dem i deres seng, og fortsætter herefter sin vandring. Ni måneder efter besøget fødte Edda en søn, der var sort i huden, og som de derfor døbte Træl, og som voksede op og giftede sig med Þír/Tir/Thyr/Thy/Tøs og sammen fik de mange børn. Træl blev stamfar til trællenes æt.

Rig/Heimdal besøger på sin vandring tre sociale klasser - trælle, bønder og stormænd.
Efter besøget hos oldefar og oldemor besøger han bedstefar og
bedstemor, der nedkommer med drengen Bonde, der blev stamfar til bøndernes æt. Sidste besøg er hos storbonden, hos far og mor, der nedkommer med sønnen Jarl, som Rig lærer runemagi. Fordi Rig lærer runemagi fra sig, er han også tolket som værende identisk med Odin.
Rígsþula findes i Codex Wormianus/AM 242 fol. (arkivsignaturen) fra o. 1350, navngivet efter Ole Worm (1588-1654) dansk videnskabsmand, rune- og oldtidsforsker. Árni Magnússon fik i 1706 håndskriftet af teologen Christen Willumsen Worm (1672-1737) sønnesøn af Ole Worm.
"Sangen om Rig", Den Ældre Edda.
"Rig i oldefars hytte", 1908, af den engelske kunstner William Gershom Collingwood (1854-1932).
"Rig hos far og mor".
Hos Aserne gol
guldkammet Hane;
den vækker hos Hærfader
Heltenes Skarer.
Under Jorden
galer en anden,
den sodrøde Hane
i Hels Sale.
Fra Vølvens Spådom/Völuspá, Den Ældre Edda.
Gyldenkam/Gullinkambi er en hane med en kam af guld, der galer når der er fare på færde bl.a. før Ragnarok vækker den de faldne krigere, einherjerne, til kamp.
"Thor og Heimdal", af Louis Moe (1857-1945).
Thor i sin vogn trukket af de to gedebukke Tanngnjost og Tanngrisner og Heimdal med Gjallarhornet. Imellem dem ses Gyldenkam.
Hel/Helheim
Garm ved Gnipahule, af Lorenz Frølich.
Höjt gør Garm
ved Gnipehule.
Lænken slides sønder;
Ulven løber.
Skæbnen hun kender:
Længer frem jeg skuer
om Sejrgudernes
svare Fald.
Fra "Vølvens Spådom", Den Ældre Edda.
er dødsriget og her hersker Hel, der er datter af Loke og Angerboda.

De der ikke er døde i kamp kommer til Helheim.
Hunger er navnet på Hels fad.

Sult er navnet på hendes kniv.
Garm er helvedeshunden og dødsrigets vogter, der står bundet i Gnipahulen i nedgangen til Hel og hyler når nye afdøde ankommer og varsler hermed Nidhug om, at der er nyt blod for ham at suge.

I fortællingen om Balders død stiller Hel en betingelse for at Balder kan vende tilbage til Asgård, nemlig at hele verdens skal græde over hans død, og det gjorde alle på nær én, og det var Loke forklædt som jættekvinden Tøk.

Gjallarbroen er broen til dødsriget Hel/Helheim, den forbinder de levendes rige, Midgård, med de dødes rige.

Broen går over floden Gjøl og er guldbelagt, og dens vogter er, ifølge Den Yngre Edda, den unge pige Modgunn/Móðguðr, der er Hels tjenerinde.

Balder, Odins søn, er blevet dræbt af sin bror Høder (lokket af Loke), og hans bror Hermod rider på Slejpner til Hel for at hente ham tilbage til Asgård, og ved Gjallarbroen spørger Modgunn om, hvad hans ærinde er, da han ikke ligner dem, hun ellers modtager, og fordi broen gungrede voldsomt under ham, hvad den ellers ikke gør. Hermod fortæller, at han søger Balder, og Modgunn viser ham vejen til Hels gård, hvor han ser Balder, der ikke kommer med hjem til Asgård fordi Hels betingelser herfor ikke indfries (se ovenfor).
Gjallarhornet, det rungende horn, med hvilket Heimdal vil annoncere begyndelsen på Ragnarok, og Gjallarbroen, den rungende bro, symboliserer tilsammen broen mellem liv og død.

Húsdrápa
digt fra ca. 985. I Snorres Edda er citater herfra, flere strofer er gået tabt. Digtet er af den islandske skjald Úlfr Uggason, og beretter bl.a. om Loke og Heimdal der kæmper om Frejas smykke Brisingamen, Thors fisketur og Balders bålfærd.

Uggason digtede Húsdrápa for høvdingen Ólafur pái Höskuldsson (Olaf Påfugl Hoskuldsson - kaldet påfugl da han som denne fugl var stolt og elegant). Höskuldsson levede angiveligt o. 938-1006 og ejede gården Hjardarholt hvis sale var dekoreret med træudskæringer af mytologiske scener som Uggason betragtede og skabte digtet ud fra.
I Laxdøla/Laxdæla saga, om folkene i Laksådalen, står om Ólafur pái Höskuldsson.

Høder
søn af Odin og Balders bror. Han er blind. Lokket af Loke dræber han Balder med en pil af mistelten. Høder bliver selv dræbt af Vale, Odins søn, der er én dag gammel.

Brødrene kommer efter Ragnarok tilbage fra dødsriget og forenes.

Høder Eckersbergs
billede "Balders død".

  I
Idun/Ydun
"Ydun", af Lorenz Frølich, 1845.
hustru til Brage. Hun er datter af dværgfyrsten Ivalde og lysdisen (skæbnegudinden) Hildegun. Iduns attribut er guldæbler, som giver aserne evig ungdom. Hun har en kurv fuld af æbler, som hun hver morgen deler ud af.
I Gylfaginning, Snorres Edda, fortælles om Idun og hendes magiske æbler.
Iduns æbler er de æbler man kendte til i vikingetiden, dvs. vildæbler, navnløse æbler, der voksede i skovene. Æblerne kan være symbol på frugtbarhed.
"Idunn Mons" er en skjoldvulkan på planeten Venus, der er opkaldt efter Idun.
Jætten Tjasse bortfører gudinden Idun

Loke lokkede, tvunget af jætten Tjasse, Idun til at gå uden for Asgård og medbringe sine æbler for at sammenligne dem med de æbler, som Loke påstod at have set der, og som lignede hendes.

Da Idun var uden for Asgård blev hun bortført af Tjasse, der havde forvandlet sig til en ørn.

Da Idun nu ikke var i Asgård betød det, at guderne ikke kunne bevare deres ungdom, og de gættede, at det var Loke der stod bag bortførelsen, og de truede ham til at bringe hende tilbage. Forvandlet til en falk, iført Frejas falkeham, fløj Loke mod Tjasses gård og fik øje på Idun, som han forvandlede til en nød, så han kunne holde hende i sin klo. Tjasse blev rasende over Iduns forsvinden og satte efter dem.
Siddende på sin tronstol Lidskjalv var Odin vidne til hvad der foregik og beordrede aserne til at tænde et bål som Tjasse/ørnen fløj ind i og Tjasse blev dræbt af aserne.

"Idun og Tjasse".

Frølichs billede refererer til det islandske digt Odins Ravnegalder eller Odins Ravnesang (Hrafnagaldur Óðins) fra formentlig 1600-tallet.
Digtet omhandler Iduns forsvinden fra Asgård og gudernes forsøg på at bringe hende tilbage, fordi deres evige ungdom er i fare.
Idun sidder ved Ask Yggdrasil, som hun er faldet ned fra, og ved siden af hende ses Loke, Heimdal og Brage, og på træets gren sidder en ørn - alle sendt ud af Odin for at høre nyt fra Idun, der svarer med tårer og ikke med ord. Til slut i digtet blæser Heimdal i Gjallarhornet hvilket varsler Ragnarok.
"Idun, Loke, Heimdal og Brage", af Lorenz Frølich.
  J - Jætter
Jætterne bor i den vilde natur i Udgård/Jotumheim, de er i evig kamp med aserne, og Thor kunne med sin hammer Mjølner bekæmpe jætterne.

Jætterne var enorme af størrelse, de kunne være smukke eller skræmmende grimme.
Odin og hans brødre Vile og Ve er sønner af urjætten Borr og jættekvinden Bestla og således var jætterne og aserne beslægtet.

En jættestue er gravkamre/familiegravsteder fra yngre stenalder/bondestenalderen 4000-1700 f.Kr. og var ifølge folketroen/overtroen opført af jætter, for kun for dem, var det muligt at løfte de store, sten som blev anvendt. Oprindeligt har der formentlig været omkr. 4000 jættestuer i Danmark hvoraf ca. 500 er bevaret.
Ymer
"Urjætten Ymer" af den tyske illustrator Emil Doepler d.y. fra "Walhall: die Götterwelt der Germanen", 1900.
"Ymer og Ødhumbla", af Lorenz Frølich.

Om Ymer i "Grimnes Tale".
urjætte, den første skabning, jætternes stamfader.
Ymer har andre navne f.eks. Aurgelmir og Brimir, der også er navnet på en sal efter Ragnarok, hvor der er rigeligt med mad og drikke.
Ymer blev skabt af dråber, der blev dannet i tomrummet Ginnungagap, der lå midt i verden. Dråberne kom fra isen i Niflheim (isverdenen), der lå mod nord, og isen var blevet tøet op af varmen fra Muspelheim (ildverdenen), der lå mod syd.

Ymer leverde af koen Audhumblas mælk.
Jætten har givet navn til det syrnede mælkeprodukt Ymer.

Odin og hans brødre Vile og Ve dræbte Ymer og skabte verden/jorden, himlen og havet af hans krop, som de havde kastet i Ginnungagap. Blodet blev til havene, knoglerne til bjergene, håret til skovene, tænderne til sand og sten, hjerneskallen til himlens hvælving. Gløder fra Muspelheim oplyste verden, således skabtes stjerner, sol og måne.

Odin, Vile og Ve skabte også menneskene. Af to stykker træ snittede de en mand og en kvinde - Ask og Embla, som Odin blæste liv i, og de blev stamfædre til menneskene.

Fra Vølvens Spådom, Den Ældre Edda:
5. Jætter jeg mindes
i Oldtid fødte;
fordum blev
hos dem jeg fostret.
Ni Verdner jeg véd,
Verdenstrær ni.
Den herlige Ask
var end under Mulde.
6. I årle Oldtid,
da Yme leved,
var ej Sand eller Sø
eller svale Bølger.
Jord var der ikke,
ej Himmel foroven,
men et svælgende Gab,
hvor Græs ej grode.
7. Da skabtes Verden
af Burs Sönner;
den mægtige Midgård
monne de grunde.
Fra Syd skinned Sol
paa Salens Stene;
da grode af Grund
de grönne Urter.
8. Fra Syd kom Sol
med Måne i Følge;
Himlens Rand
den greb med sin höjre.
Sol ej vidste,
hvor Sale den ejed,
Måne ej vidste,
hvad Magt den ejed,
Stjerner ej vidste,
hvad Sted de ejed.
Urkoen Audhumbla/Ødhumbla
Audhumbla fødtes fra sveden af Ymers armhuler. Ymer levede af dens mælk.
Af de salte sten slikkede Audhumbla asernes stamfader jætten Bure/Buri frem. Buris søn hed Borr, og han er far til Odin.

"Ymer dier koen Ødhumbla",
udført ca. 1777 af N.A. Abildgaard, Statens Museum for Kunst.

"Audhumbla og Bure". Illustration fra det islandske manuskript "Sæmundar og Snorra Edda", 1760, af Ólafur Brynjúlfsson, Det Kgl. Bibliotek.

Audhumbla slikker Bure frem.

Mimer
Vølvens Spådom, Den Ældre Edda:
2. Ene sad hun ude,
da den ældgamle kom,
den vældige As,
og i Öje hende skued.
"Hvad vil I vide?
Hvi vil I mig friste?
Vel véd jeg, Odin!
hvor du skjulte dit Öje
."
har ingen krop, kun et hoved, som han fik hugget af i krig, og som blev vakt til live igen.
Han er vogter af Mimers kilde (eller brønd) som springer ved Yggdrasils rødder og giver visdom til den, der drikker af den.
Som hel jætte var Mimer den klogeste i verden.
I Mimers brønd er Odins ene øje, som han kastede i brønden for at få visdom. Odin bar rundt på Mimers afhuggede hoved, så han kunne spørge ham til råds.

"Odin spørger Mimer til råds"
af den tyske illustrator Emil Doepler d.y. fra
"Walhall: die Götterwelt der Germanen", 1900.

Ægir
"Ran og Ægir" af den tyske illustrator Emil Doepler d.y. fra "Walhall: die Götterwelt der Germanen", 1900.
"Ægir og hans Døtre" udført 1893 af Karl Hansen Reistrup efter forlæg af Lorenz Frølich. Københavns Rådhus.
"Loke skændes med guderne i Ægirs hal", 1895, af Lorenz Frølich.
Loke beskylder Frigg for utroskab.
"Ægirs gæstebud", 1857, af Constantin Hansen, Statens Museum for Kunst.
Ægir/Øge/Gyme hersker over havet, er havets gud, og på havets bund er hans bolig - vægge og loft er af guld. Søfolk frygtede Ægir, for blev han set på havets overflade var det for at trække skibe til havets bund.

Med sin hustru, havdybets gudinde, Ran har Ægir ni døtre, som er havets bølger og navngivet efter bølgernes egenskaber. Ran har et stort net med hvilket hun opsamler druknede søfolk og fører dem til sit dødsrige.
Ægir skulle have boet på Læsø (Hlérs ø).
Et kongeskib er navngivet efter Ægir.

Ægir regnes som Loke for en af aserne og ses ofte i deres selskab.

Ægirsgildet
Lokes digt "Lokasenna" ("Lokes Skænderi") handler om et gilde hos Ægir.
Guderne var til gilde i Ægirs (Øges) hal. "Øge, som også kaldtes Gyme, havde lavet Øl til Aserne", som han bryggede i en stor kedel dvs. Hymers kedel, som guderne havde bragt med.

"Til dette Gæstebud kom Odin og Frigg, hans Hustru. Thor kom ikke, thi han var på Østfart; Siv, Thors Hustru, var der; ligeså Brage og hans Hustru Idun. Ty var der; han var énhåndet; Fenrisulven sled hans Hånd af ham, da den var bunden. Der var Njörd og hans Hustru Skade, Frey og Frøja, Odins Sön Vidar. Loke var der og Freys Tjenere, Byggve og Bøla. Der var mange Aser og Alfer."
Øge havde to Tjenere, Fimafeng og Elde; der var lysende Guld istedetfor Ildslys; Øllet bar sig selv frem, og der var fredhelligt."

Gildet begyndte med af Loke dræbte Ægirs tjener Fimafeng fordi, han havde fået ros af guderne, hvilket ikke behagede Loke. I vrede over Lokes handling jog aserne ham ud i skoven. Loke kom tilbage, og han var i et lune, hvor alt gjorde ham vred og ondskaben i ham blussede op, og han tilsvinede guderne én efter én, og til Ægir sagde han, inden han forlod gildet, at han ønskede at hans hal måtte brænde.

Under ølgildet hånede Loke bl.a. guderne for at være kvindagtige og gudinderne for at være elskovssyge. Frigg og Sif beskyldte han for utroskab. Sif, Thors hustru, havde været sin mand utro med Loke selv, hvilket gjorde Thor rasende, da han kom til gildet, da dette blev sagt, og han besvarede Lokes forhånelser med, at han ville dræbe ham med Mjølner, og den trussel fik Loke til at forlade Ægirs hal. Guderne, hvis vrede han havde påkaldt sig, satte efter ham. Loke blev fanget og straffet - straffen svt. den i "Den yngre Edda"/"Snorres Edda, se Lokes straf.

Fra "Lokes Ordstrid eller Øges Gilde", Den Ældre Edda. Hele digtet, klik her
Til Odin siger Loke:
"Husker du, Odin!
da vi i årle Tider
blandede Blod sammen?
Aldrig vilde
Øl du smage,
når ej for os begge det bares."
Odin siger:
"Rejs dig da. Vidar!
og lad Ulvens Fader
være Gæst ved Gildet,
at ikke Loke
os laste skal
her i Øges Hal."
Om Brage siger Loke:
"Af Aser og Alfer,
som er herinde,
er du mest fejg i Fare
og mest sky for Skud."
Og Loke kalder ham "Brage Bænkepryder!"
Om Brages hustru Idun siger Loke:
"Du er af alle Kvinder den mest mandlystne".
Om Gevjon/Gefion siger Loke,
at hun gav sig til en mand for at få et smykke.
Til Odin siger Loke:
"Aldrig forstod du
at dömme Mændenes Dåd.
Ofte de sløvere
Sejr du gav,
skönt ej du det skulde."
Til Odin siger Loke:
"Men du drev Sejd
på Samsø,
sysled med Gift som Gyger*;
lig en Troldmand du for
over Folket hen;
så usselt et Væsen du var."
Gyge* = kvindelig jætte.
Til Frigg, Odins hustru, siger Loke:
"Du er Fjorgyns [Fjørgynns] Datter;
altid du mandlysten er."
Til Freja siger Loke:
"Aser og Alfer,
som ere her inde,
have alle din Elskov nydt."
Loke kalder Freja en falsk heks.
Om Njord fortæller Loke:
"ej længer skjules det skal
Med din Søster
du avled den Sön.
Dog er han ej værre, end man vented."
Om Tyr siger Loke:
"Tænk på din Hustru;
til den Sön, hun fik, var jeg Fader."
Om Frej siger Loke:
"For Guld du købte
Gymes Datter*
og skænked bort dit Sværd,
men når Muspels Sönner
over Mörkved ride,
véd du ej, Stakkel, hvormed du vil slå."
*Gymes Datter er Gerd.
Til Byggve/Byggvir, Frejs træl, siger Loke:
"aldrig var du bold
til at dele Mad blandt Mænd.
I Bænkenes Strå
var du svær at finde,
når Kæmper yppede Kiv."
Til Heimdal siger Loke:
"I årle Tider
et ledt Liv dig bestemtes.
Med våd Ryg
må du altid vente
og våge, du Guders Vogter."
Til Siv/Sif siger Loke:
Om du det var,
var ene du
kydsk og knibsk mod Mænd.
En jeg dog véd,
så vidt jeg tror
der brød Hlorrides [Thors] Ægteskab;
og det var den lumske Loke.
Til Bøla/Beyla, Byggvirs hustru, Frejs trælkvinde siger Loke:
"du er Byggves Kvinde,
og megen Men er der ved dig.
Et værre Utyske
kom aldrig til Asers Sönner;
helt skiden du er, du Skøge !"
Til Thor siger Loke:
"Om dine Rejser mod Øst
skulde du aldrig
mæle til Mænd,
siden du sad på Hug
i Handskens Tommeltot;
da tyktes du ej at være Thor."
Til Øge/Ægir siger Loke lige inden han forlod gildet:
"Øl laved du, Øge!
men aldrig siden
skal Gilde du göre.
Over alt dit Eje,
som er her inde,
Lue lege
og brænde dig på din Bag."
Hymer
"Thor og Hymer" af den tyske illustrator Emil Doepler d.y. fra "Walhall: die Götterwelt der Germanen", 1900.
var ejer af en stor kedel, som han lånte ud til gilde hos Ægir.
Thors fiskefangst. Hymer var på fisketur med Thor på verdenshavet, der fik Thor Midgårdsormen på krogen, men Hymer skar linen over - herom står der i Gylfaginning, Den Yngre Edda.
Thor, i forklædning som ung mand/jætte, havde overnattet hos Hymer og tog med ham på fisketur, hvilket Hymer ikke var meget for, da han ikke mente Thor var til meget gavn fordi, han var for lille og for ung og ville komme til at fryse, hvis Hymer roede så langt ud, som han plejede at gøre. Thor blev vred på Hymer og var klar til at slå ham med sin hammer, men lod være for at prøve sin styrke på en anden måde. Thor spurgte Hymer, hvad de skulle bruge som madding, men Hymer bad ham selv om at skaffe madding, og det blev hovedet af Hymers største okse som hed Himinhrjóðr. De roede ud på havet og kom til det sted, hvor Hymer plejede at fiske, men Thor ville have, at de skulle ro længere ud, men ifølge Hymer var Midgårdsormen nu blevet en trussel. Thor satte oksehovedet på krogen og Midgårdsormen bed på, og Thors ben gik gennem båden, da han ville trække fangsten ind, men Hymer, der havde skiftet farve af skæk over synet af Midgårdsormen, huggede linen over, og ormen sank ned i havet. Thor slog derefter Hymer i hovedet med sin næve så han faldt over bord, og gik derefter selv i land.
Ty. [Tyr]
5. Langt mod Østen
for Elivåger
bor den vise Hyme
ved Himlens Ende.
Min kække Fader
en Kedel ejer:
for vist den måler
en Mil til Bunden
.
23. Kraftigt drog
den djærve Thor
Ædderormen
op til Borde.
Med Hamren han hug
mod Hovedets Fjæld;
ledt det på Fenres
Frænde var.
24. Ulvehyl genlød,
i Grund det tuded,
den ældgamle Jord
skjalv af Angst,
men atter sank
Fisken i Sø.
Fra "Sangen om Hyme", Den Ældre Edda.
Tyr og Thor henter kedlen hos Hymer, der her er far til Tyr.
Thor og Hymer tager på fisketur.
Surt
regerer i Muspelheim/ildverdenen. Hans sværd brænder og flammerne lyser stærkere end solen. Ved Ragnarok får han hele jorden til at brænde op.
Surt farer sydfra
med spillende Flammer;
af Sværdet skinner
Kampgudens Sol.
Stenbjerge styrte
til Bjergmøers Skræk.
Helte gå til Hel;
Himlen brister.
Vølvens spådom/Völuspá, Den Ældre Edda.
Udgårdsloke
regerer i Udgård. Han kender som Odin til runemagi - magiske remser skrevet med runer som kunne bruges til forskellige formål bl.a. til sejr over Thor som i myten om "Thors besøg hos Udgårdsloke", hvor han optræder i forklædning som jætten Skrymer.
Trym
Se "Thors brudefærd".
Hrungner/
Rungner
(den larmende) den stærkeste blandt jætter, fordrukken og pralende. Han blev knust af Thors hammer. Hrungners hest Guldfaxe blev af Thor givet til sønnen Magni, som flyttede Hrungners fod fra Thors hals.

Se Thors kamp med Hrungner.

Gymer
hans hustru er Aurbode/Ørboda. Han er far til Gerd, Frejs hustru, og til Bele, som Frej dræbte med en hjortetak fordi han havde givet sit sværd til sin tjener Skirner.
Suttung
søn af jætten Gilling. Ifl. Skáldskaparmál, Snorres Edda var Gilling omkommet på en sejltur på havet med dværgene Fjalar og Galar, da de roede ind i et skær og Gilling ikke kunne svømme i land. Gillings hustru græd meget over tabet af sin mand, og dværgene mente, at hvis hun så hvor Gilling var omkommet, ville det gøre hende godt, men så langt kom hun ikke, for dværgene dræbte hende med en kværnsten, da de var trætte af at høre på hende tuderi. Da Suttung hørte herom tog han dværgene til fange og satte dem på et skær, som ved højvande blev oversvømmet. Dværgene tiggede Suttung om at skåne deres liv og tilbød ham skjaldemøden. Suttung tog mjøden med sig og gemte den i en hule i Hnitbjerget i Udgård, og lod sin datter Gunlød vogte den. Se "Odin stjæler skjaldemjøden".

"Suttung og dværgene", 1891, af den franske kunstner Louis Huard
(1814-1874). Dværgene tigger Suttung om at skåne deres liv
.

Hræsvælg
Hræsvælg/Hræsvelgr (ådselslugeren) en jætte forklædt som verdens største ørn, der med sine vingeslag fremkalder vinden og bølgerne.
Ligsvælger han hedder,
som sidder ved Himlens Ende,
Jætten i Örneham.
Fra hans Vinger
siges Vinden at komme
over alle.
Fra "Vavthrudnes Tale"
, Den Ældre Edda.
Skade
jættekvinde, datter af Tjasse, der bortførte Idun og blev dræbt af aserne.
Ifølge Snorres Edda tog Skade, iført hjelm og brynje, til Asgård for at hævne sin fars død. Med Skade indgik Aserne et forlig/betalte bod. Aserne bestemte, at Skade skulle vælge sig en mand blandt aserne, og kun ud fra at have set mandens fødder. Hun så en mand med smukke fødder og udbrød: "Ham vælger jeg, intet er grimt ved Balder", men det var Njord fra Noatuns fødder hun valgte. Skade bestemte, at aserne skulle få hende til at le, og morskaben stod Loke for - han bandt den ene ende af et reb om skægget på en ged og den anden ende om sine testikler. Når geden hoppede hvinede Loke og endte med at falde ned i skødet på Skade, og hun lo. Odin kastede Tjasses øjne op på himlen, hvor de blev stjerner, og det glædede Skade.
Njord fra Noatun. Njord er gud for havet, vinden og for rigdom/velstand. Ifølge Snorres Edda bor han det sted i himlen, der hedder Noatun. Han er far til Frej og Freja.
Skade valgte ham til sin mand, men ægteskabet blev ikke vellykket, fordi Njord foretrak at bo ved havet, hvor han kunne høre mågeskrig og Skade i bjergene i Thrymheim, hvor hun kunne høre ulveskrig. De tilbragte ni nætter hvert sted, men levede til sidst hver for sig.
Fenja og Menja
"Fenja og Menja ved kværnen Grotte", 1886,
af den svenske maler Carl Olof Larsson.
"Menja og Fenja", 1871, af den engelske illustrator W.J. Wiegand (1869-1882).
Fanølinjens bilfærger er opkaldt efter de to jættekvinder.
jættekvinder og trælle hos Kong Frode/Frode Fredegod, ejeren af den magiske kværn Grotte - "Hengikjöft hed den Mand, som gav Kong Frode Kværnen. Kong Frode lod Trælkvinderne lede til Kværnen og bød dem male Guld og Fred og Held for Frode."
Fenja og Menja måtte kværne uafbrudt for Frode, og i vrede herover hævnede de sig på Frode ved at male en hær frem. "Det siges da, at de sang den Sang, som kaldes Grottesangen, og för de holdt inde med Kvadet, malede de en Hær frem mod Frode, så at den Søkonge, som hed Mysing, kom samme Nat, dræbte Frode og tog et stort Bytte. Da endtes Frodes Fred."
Mysing tog herefter Grotte og Fenja og Menja med sig og tvang dem til at male salt, hvilket de gjorde i et sådant omfang at Mysings skibe sank i Petlandsfjord. På havets bund kværner Grotte stadig og derfor er havet salt.
Citater fra "Sangen om Grotte", Den Ældre Edda.
4. De sang og svang
den snurrende Sten;
da sov de fleste
af Frodes Trælle,
men Menje kvad
og maled tillige:
5. "Guld og Fryd
for Frode vi male,
meget Gods
på Lykkens Mølle.
I Rigdom han sidde,
på Dun han sove
og vågne med Lyst!
Vel er da malet.
18. Nu skal Hænderne holde
de hårde Lanser,
de blodige Våben.
Vågn nu, Frode!
Vågn nu, Frode!
hvis lytte du vil
til vore Sange,
til gamle Sagn.
19. Bavnen ser jeg brænde
østen for Borgen;
Kampbudet våger;
det kalder man Varsel.
En Hær mon drage
hid i Hast
og brænde Kongens
höje Bolig.
23. Møerne maled;
deres Magt de prøved.
Unge var de
og vilde Jætter.
Stængerne skalv;
da styrted Kværnen.
Tværsover brast
den tunge Sten.
24. Brat da mælte
Bjergrisers Mø:
"Vi har malet, Frode!
Nu monne vi standse.
Længe nok Møerne
ved Møllen stod."
Hermed slutter sangen
- Mysings hær er på vej
.
  L
Loke
Lokes havresæd/Lokesæd = flimrende bevægelse i luften i stille, varmt vejr, overført om noget uvirkeligt, en illusion.
Balders død - Loke lokkede Høder til at skyde sin bror.
Loke er forklædt som Tøk, der græder tørre tårer og derved forhindrer at Balder kan komme hjem til Asgård.
Loke forvandler sig til en stikflue - Lokes væddemål med dværgene.
Loke forvandler sig til en falk, iført Frejas falkeham, bringer han Idun/Ydun, som jætten Tjasse har bortført, tilbage til Asgård.
Thors brudefærd - Loke er her først i Frejas falkeham og derefter forklædt som tjenerinde.
Loke er sammen med Thor besøg hos Udgårdsloke.
Loke fornærmer guderne ved Ægirsgildet.
I digtet Lokasenna beskylder han Frigg for at have været Odin utro med hans brødre Vile og Ve.
Loke med et fiskenet, SÁM 66.
Fiskenettet, som Loke havde opfundet, endte med at blive det net, der var medvirkende til, at han selv blev fanget. Loke opfandt nettet mens han boede alene i en hytte, hvor han gemte sig for aserne, som han havde fornærmet, og som ville finde og straffe ham. Da aserne fandt Lokes hytte kastede han nettet i ilden og forvandlede sig til en laks og gemte sig i en elv. Aserne opdagede nettet, der stadig brændte, genskabte det og kastede det i elven, hvor laksen/Loke forsøgte at springe over det, men blev fanget af Thor - laksens tynde hale skulle skulle være fremkommet ved det faste greb, som Thor havde om Loke.
Lokasenna: "Men efter dette skjulte Loke sig i Frånangs Fos i en Lakses Lignelse; der tog Aserne ham".
er smuk, snu, lumsk, ondsindet, løgnagtig, drilagtig, pralagtig og omskiftelig af natur. Både fysisk og psykisk er han en mester i forvandling. Han er en ballademager, en urostifter.
Loke er født i Udgård/Jotunheim, hans far er jætten Farbaute/Fárbauti og hans mor asynjen Nál også kaldet Laufey/Løvø og Loke var således Laufeysønnen eller Løvøsønnen (i "Thors brudefærd"). I Lokasenna kalder Loke sig selv for "Løvøs Sön".

Lokes hustru er asynjen Sigyn, deres sønner er Narve/Narfe og Vale.

Loke regnes for en af aserne og bor i Asgård fordi Odin blandede blod med ham. I sagaerne optræder han især som Thors ledsager.
Loke er mor til Odins hest Sleipner, som han har med hingsten Svadilfare.

Loke har sammen med jættekvinden Angerboda de tre monstre Midgårdsormen (Thors værste fjende), Hel og Fenrisulven, som Odin dels forviste til verdenshavet og dødsriget og kastede i lænker fordi han vidste, at de ville bringe ulykker over aserne.
"Loke", udført af Lorenz Frølich, 1845.
"Lokes yngel  med Angerboda" af den tyske illustrator Emil Doepler d.y. fra "Walhall: die Götterwelt der Germanen", 1900.
Lokes væddemål med dværgene

Loke havde klippet håret af Thors hustru Sif mens hun sov, og det gjorde Thor rasende og han truede Loke på livet, hvorfor Loke med dværgenes hjælp fik fremstillet guldhår til Sif og også skibet Skidbladner (Frejs skib) og spyddet Gungner (Odins spyd). Overfor Brok pralede Loke med hår, skib og spyd og mente, at ingen kunne skabe slige mesterværker, hvilket han turde sætte sit hoved på. Brødrene Brok og Sindre tog udfordringen op og ignorerede en generende stikflue/en forvandlet Loke, der forsøgte at forkludre tilblivelsen. Brok og Sindre fremstillede Gyldenbørste (Frejs gris), Draupner (Odins guldring), Mjølner (Thors hammer). I Asgård fremviste Loke og Brok deres værker for aserne for at får afgjort hvilket værk, der kunne kåres som det bedste, og det blev Mjølner fordi aserne så det som et godt kampvåben, der kunne bruges mod jætterne. Sejren til Brok betød at Loke skulle have hovedet hugget af, og da Brok var klar til det, sagde Loke, at han måtte få hovedet men ikke halsen, hvorfor Brok i stedet syede Lokes mund sammen.

Loke klipper håret af Sif.
Snaptunstenen, en essesten, fundet 1950 ved Snaptun ved Horsens fjord. På stenen ses Loke med munden syet sammen.
 "Loke og Sigyn", 1810, af C.W. Eckersberg, Statens Museum for Kunst.
"Loke og Sigyn", af Emil Doepler d.y.  1900.
Lokes straf
Loke var skyld i, at den blinde Høder dræbte sin bror Balder, og at Balder, der var i Hel, ikke kunne vende hjem til Asgård, fordi Loke i forklædning som jættekvinden Tøk græd tørre tårer over hans død, og betingelsen for at få Balder tilbage var, at alle ting i verden, levende som døde skulle græde for ham. At Tøk var identisk med Loke gættede guderne og tog ham til fange for at straffe ham. Loke blev bundet til tre store sten i en bjerghule i Udgård/Jotunheim - det han blev bundet med var sønnen Narves tarme, da Narve var blevet sønderrevet af sin bror Vale, som aserne havde forvandlet til en ulv. En giftslange lod guderne dryppe gift i Lokes ansigt, men hans hustru Sigyn samlede slangegiften op i en skål, og når hun tømte skålen ramtes Loke af giften og vred sig i smerte og jorden skælvede.
Loke stjæler Andvares guld
Andvare er en dværg, der er rig på guld, som Loke stjæler, herunder også ringen Andvarenaut, en forbandet ring, der ville bringe ejermanden i ulykke.
Fra "Anden Sang om Sigurd Fåvnesbane", Den Ældre Edda:
Loke så alt det Guld, som Andvare ejede, men da han havde hentet det frem altsammen, da beholdt han endnu en Ring, men Loke tog den fra ham. Dværgen gik ind i Stenen og sagde:
5. "Dette Guld,
som Gust har ejet,
skal tvende Brødres
Bane vorde
og volde Kiv
mellem otte Konger.
Ingen skal nyde,
hvad jeg ejed."

"Loke og Andvare" af den tyske illustrator Emil Doepler d.y.
fra "Walhall: die Götterwelt der Germanen", 1900.

  M
Midgårdsormen
Thor, Hymer og Midgårdsormen, SÁM 66.
Thor, Hymer og Midgårdsormen,
"NKS 1867 4º".

Aserne mødes
paa Ideslette,
tale om den stærke
Jordomslynger
.
Dér de mindes
den store Dom
og den höjeste Guds
gamle Runer.
Fra "
Vølvens Spådom", Den Ældre Edda.
er et søuhyre af jætteslægt, den er afkom af Loke og Angerboda og dens søskende er Fenrisulven og Hel.

Odin forsøgte at drukne ormen i verdenshavet, hvor den voksede sig så stor, at den kunne slynge sig om Midgård og bide sig selv i halen.

Midgårdsormen var Thors værste fjende. Da Thor besøger Udgårdsloke, optræder Midgårdsormen i skikkelse af en kat, som Thor ikke kunne løfte. Thors andet møde med Midgårdsormen er, da han er på fisketur med Hymer og får ormen på krogen. Et sidste og endeligt møde mellem Thor og Midgårdsormen er ifølge Vølvens spådom ved Ragnarok, hvor Thor bliver dens banemand og han selv bliver offer for dens gift.
Thors fiskefangst, Hørdumstenen, 800-1250,
Hørdum Kirke, Thy, fundet 1954.
Thor har fået Midgårdsormen på krogen og er i
færd med at hale den indenbords og anstrengelserne medfører at hans fod gennemborer bådens bund. Til venstre for Thor ses Hymer med sin økse parat til at hugge linen over.
  N
Norner
Deden komme Møer,
de meget vidende
tre fra Salen
dybt under Stammen.
Urd nævntes den ene,
den anden Verdande,
Skuld kaldes den tredje,
naar Runer ristes.
Love de lagde,
Liv de bestemte
for Slægternes Börn
og Heltenes Skæbne.
"Vølvens Spådom", Den Ældre Edda.
Urd, Verdande og Skuld fortids-, nutids- og fremtidsgudinder, der bor i Asgård ved Urds brønd/kilde (skæbnebrønden) ved den ene af Ask Yggdrasil tre rødder. Hver dag overøser de askens rod med vand fra Urds Kilde for at den ikke skal blive tør eller rådne, for det vil betyde Ragnarok hvis asken går ud.

Nornerne spinder livets tråd/menneskenes og gudernes skæbne. På livstråden kan aflæses hvordan et liv vil forme sig, og jo færre knuder tråden har, des lettere bliver livet. Hver gang en tråd klippes dør et menneske.

"Norner" af Johannes Wiedewelt (1731-1802).
Se Frederik 5.'s gravmonument.
"Nornerne og Ask Yggdrasil" af den tyske illustrator Emil Doepler d.y. fra "Walhall: die Götterwelt der Germanen", 1900.
Tre figurer der symboliserer Urd,
Verdande og Skuld,
Ribe VikingeCenter.
  O
Odin

gudernes konge 

Lille Odinfigur i sølv, ca. 950, Lejre Museum.

Odin sidder på sin tronstol Lidskjalv, der giver ham magiske kræfter, og herfra kan han skue ud over hele verden. På tronstolens armlæn sidder ravnene Hugin og Munin.

"Wotan", af den tyske skulptør Rudolf Maison, Regensburg Historische Museum.
Wotan er vestgermansk for Odin. I Richard Wagners operacyklus "Nibelungens ring" hedder gudernes leder Wotan.
Odin på Sleipner, fra det islandske manuskript
"SÁM 66".
Runer vil du finde.
tolkede Runer.
hel store Stave,
hel stærke Stave,
som den mægtige Taler tegned,
som de hellige Guder gjorde
og den ypperste As risted,
Fra "Den Höjes Tale", Den Ældre Edda.
"Sangen om Harbard"
Rates Mund
arbejde måtte
og Gruset gnave.
Over og under
gik Jætternes Veje;
vel måtte jeg Livet vove.
Endnu jeg tvivler,
om atter jeg var kommen
ud af Jætternes Hjem,
hvis ej Gunlød jeg nød,
den gode Kvinde,
hvis Arm mig favned i Elskov.
Fra "Den Höjes Tale", Den Ældre Edda.
"Odin", træsnit af Constantin Hansen, i Fabricius' "Danmarkshistorie for Folket", 1854. Odin er omgivet af ravnene Hugin og Munin og ulvene Gere og Freke.
"Odin og Frigg" af tegneren Louis Moe. Odin og Frigg ses sammen med ravnene Hugin og Munin og ulvene
Gere og Freke.
"Odin", udført af Lorenz Frølich, 1845.
Vaftrudner/Vavthrudne/
Vafþrúðnir er en gammel vis jætte,
som Odin opsøgte under navnet Gangråd for at finde ud af, om han var den mest vise i de ni verdener.
Vavthrudnes Tale, Den Ældre Edda.
den ældste af guderne og deres konge og er gud for krig, død, digtning, troldom, spådomskunst - han kender til runemagi. "Men du drev Sejd på Samsø", siger Loke til Odin i digtet Lokasenna.

Odin har kun ét øje, det andet ligger i Mimers brønd.

Odin er søn af urjætten Borr og jættekvinden Bestla. Hans brødre er Vile og Ve. Hans hustru er Frigg. Alt andet på nær misteltenen havde Frigg taget i ed på, at ingen ville skade hendes søn Balder. Frigg har som Freja en falkeham. Ved gildet hos Ægir beskylder Loke Frigg for utroskab. Efter Frigg er ugedagen fredag opkaldt.
Odins børn:
- Balder, Høder og Hermod har han med sin hustru Frigg.
- Thor har han med Fjørgyn ("Jorden").
- Brage. Moderen ukendt.
- Skjold og Vale har han med jættekvinden Rind.
- Vidar har han med jættekvinden Grid.
Ved Ragnarok dræber Vidar sin fars banemand Fenrisulven.
- Heimdal har ni mødre som er søstre.
- Tyr søn af Odin eller jætten Hymer.

Frigg med Gná og Fulla. Gná er Friggs budbringer, hendes hest, som kan flyve, hedder Hovvarpner. Fulla er Friggs terne/tjenerinde.

Odin, Vile og Ve skabte verden (se Ymer).

Og de første mennesker skabte brødrene, det var Ask og Embla - på en tur langs stranden fandt de to træstammer/to stykker træ, og af dem skabte de/snittede de den første mand og kvinde som Odin blæste liv i, og de blev stamfædre til menneskene og levede i menneskenes verden Midgård.

"Odin og hans brødre skaber
verden"
, af Lorenz Frølich
.
Ask og Embla.
Valhal eller Valhalla (de faldnes hal) er Odins borg og krigernes paradis i Asgård. I Valhal bor Odin, Frigg, valkyrierne og alle døde krigshelte/einherjer, der dagligt kæmper med hinanden for at gøre sig parate til kampen mod jætterne ved Ragnarok og genoplives af valkyrierne og tilbage i Valhal spiser de kød fra Særimner og drikker mjød fra Heidrun.

Valhal er en enorm borg, en cirkelrund hal, med 540 porte og i hver port kan 800 krigere gå gennem samtidig. Se Grimnes Tale.

Valhal er udvendig og indvendig beklædt med skjolde af guld.

Fra Valhal holder Odin øje med verden.

"Valhal" af den tyske illustrator Emil Doepler d.y. fra "Walhall: die Götterwelt der Germanen", 1900.
Hugin (tanke) og Munin (erindring) er Odins ravne, de sidder på hans skuldre. Hver morgen flyver de ud i verden og vender om aftenen tilbage med nyheder.
Gere (den grådige) og Freke (den glubske) er Odins to ulve, der hjælper ham i kamp.
Sleipner er Odins ottebenede hest, som kan flyve ham rundt i verden. Loke er mor til Sleipner, som han har med hingsten Svadilfare.

Der er flere heste, der kan flyve: Guldfaxe, Rimfaxe, Skinfaxe og Hovvarpner, Friggs hest som hun gav til sin budbringer Gná samt Alstærk (den årvågne) og Alsvin (den meget hurtige), der trækker solen hen over himlen.

Fra "Grimnes Tale", Den Ældre Edda:
37. Årvak og Alsvid
skulle op over Himlen
trætte Solen trække.
Under deres Bove
skjulte de blide Aser
den jernkolde Køler.
Gungner er Odins spyd.
Draupner er Odins guldring, den er udført af dværgene Brok og Sindre i forbindelse med Lokes væddemål med dværgene.
Odin og Vølven, hvor Odin opsøger vølven for at få viden om fremtiden.
Odins selvofring, hvor han lod sig hænge i Ask Yggdrasil for at få visdom: "Jeg véd, at jeg hang i Vind på Træet hele ni Nætter", strofe 138 i digtet "Hávamál" (Den Højes tale/Odins tale) i Den Ældre Edda.
Ugedagen onsdag er opkaldt efter Odin, og flere danske byer er opkaldt efter ham bl.a. Odense og Vojens (V'et skyldes Wotan, gammel form af navnet Odin).
Odin stjæler skjaldemjøden. Ifølge Den Yngre Edda ønsker Odin at drikke af Suttungs mjød/poesiens mjød/skjaldemjøden, som Suttung gemmer i en hule i Hnitbjerget i Udgård. Den der drikker mjøden får evnen til at digte.

Odin forklædt som Bølværk (= den der stifter ondt) tager arbejde på Baugis gård (Baugi er bror til Suttung), med den hensigt at få adgang til skjaldemjøden, men det nægter Suttung ham, hvorfor han overtaler Baugi til at bore et hul i Hnitbjerg med boret Rate. I en slanges skikkelse kommer Odin/Bølværk gennem det hul, som Baugi har boret og når ind til Gunlød (Suttungs datter), som er skjaldemjødens vogter. Odin forfører Gunlød og tømmer tønden med mjød. I skikkelse af en ørn flyver Odin tilbage til Asgård, hvor han gylper mjøden op. Suttung sætter efter Odin, men når ikke at indhente ham. Se Den Højes tale.

Jætten Baugi, bror til jætten Suttung, borer et hul i Hnitbjerg med boret Rate.
"Odin hos Gunlød" af den tyske illustrator Emil Doepler d.y. fra "Walhall: die Götterwelt der Germanen", 1900. Odrörer hedder kedlen som Suttungs mjød var i.
Odin flyver til Asgård forfulgt af Suttung.
Odins besøg hos Geirrød står der om i "Grimnes Tale", Den Ældre Edda.
Kong Geirrød, søn af kong Rødung og Odins
fostersøn, var ifølge Frigg så nærig med sin mad, at han plagede sine gæster, når han syntes, at der kom for mange. Odin sagde, at det var den største løgn og indgik med Frigg et væddemål herom. Odin besøgte Geirrød forklædt som Grimner og blev taget til fange. "Han var klædt i en blå Kappe og kaldte sig Grimne, og mere vilde han ikke sige om sig, skönt han blev spurgt. Kongen lod ham pine, for at få ham til at tale, og sætte mellem to Bål; der sad han otte Nætter."
Da Geirrød opdagede, at han havde besøg af Odin, ville han befri ham fra ilden, men ved et uheld fik han sit eget sværd tværs igennem sig.
Se også Thors rejse til Geirrøds gård
.
"Odin hos Geirrød" af den tyske illustrator Emil Doepler d.y. fra "Walhall: die Götterwelt der Germanen", 1900.
"Geirrøds død" af Lorenz Frølich.
"Odin, Hugin, Munin, Gere og Freke"
"Odin hos Vølven"
"Odin i Ask Yggdrasil".
"
Den Höjes Tale", Den Ældre Edda.
Illustrationer af Emil Doepler d.y. fra "Walhall: die Götterwelt der Germanen", 1900.
Billings mø og Odin,
af Lorenz Frølich, 1895.
Den Højes tale, Den Ældre Edda.
Odins Navne, fra GRIMNESMÁL, Den Ældre Edda, Karl Gjellerups oversættelse:
Grim jeg hed, Gangleri hed jeg
Herjan og Hjalmbere,
Thek og Thride, Thunn og Unn,
Helblinde og Haar;
Sad og Svipal og Sangetal,
Herteit og Hnikar,
med eet Navn nævntes jeg aldrig,
siden jeg blandt Folk foer.
Bileyg, Baaleyg, Bølverk, Fjølner,
Grim og Grimner, Glapsvinn, Fjølsvinn,
Sidhat, Sidskjæg, Seirfader, Hnikod,
Alfader, Valfader, Atrid, Farmatyr.
Grimner hed jeg hos Kong Geirrød
og hos Aasmund Jalk;
og Kjalar da, mens jeg Kjælken drog,
Thror paa Thinge, Vidur paa Val,
Oske og Ome, Jævnhøi og Biflinde,
Gøndler og Haarbard blandt Guder.
Svithur og Svidrer hed jeg hos Søkmime
og gjækked den gamle Jætte,
da jeg Midvitnes mægtige Søns
Enebane blev.
Odin jeg hedder, Ygg jeg hed,
tidligere Thund jeg kaldtes,
Vakr og Skilfing, Vaafod og Hroptatyr
Gaut og Jalk blandt Guder.
Ofner og Svafner, de blev, synes jeg,
Alle til mig, den Ene.
Odins Navne, "Grimnes Tale", Den Ældre Edda, H.G. Møllers oversættelse.
  R
Ragnarok
"Ragnarok" af den tyske illustrator Emil Doepler d.y. fra "Walhall: die Götterwelt der Germanen", 1900.
"Liv og Livtraser" af Lorenz Frølich.
Naglfar, tegnet af Anker Eli Petersen. Det færøske frimærke er udgivet i 2003.
Ragnarok, verdens undergang, indvarsles ved Balders død og Fimbulvinteren, en tre år lang og hård vinter, hvor somrene udebliver. Efter Fimbulvinteren vil verden ende. 

Ved Ragnarok vil de fleste guder og mennesker dø.

En ny verden opstår af havet. Liv og Livtraser er det eneste menneskepar, der overlever verdens undergang, og fra dem opstår nye slægter. De overlevede fordi de søgte ly i Hoddmimers skov (formentlig = Ask Yggdrasil), og deres føde var morgenduggen.

Jordens første mand og kvinde var Ask og Embla.

I Vølvens Spådom/Völuspá fortælles om skabelsen af verden, undergang/Ragnarok og verdens genopstandelse.
Ulvene æder sol og måne, stjernerne styrter fra himlen, alt er mørke. Jorden ryster, Ask Yggdrasil skælver. Bjerge styrter sammen. Ildjætten Surt får hele jorden til at brænde op.
På sletten Vigrid skal aserne og jætterne kæmpe ved Ragnarok.
Heimdal blæser i sin lur Gjallerhornet for at advare aserne om, at jætterne kommer.
Heimdal og Loke dræber hinanden. Surt dræber Frej.
Skibet Naglfar, bygget af Hel af negle fra døde mænd, fører jætterne til den endelige kamp mod aserne.
Ved Ragnarok vil Fenrisulven gøre sig fri af sine lænker og dræbe Odin og selv blive dræbt af Vidar, Odins søn.
Midgårdsormen kommer op fra verdenshavet og bugter sig over land. Thor dræber Midgårdsormen og bliver selv offer for dens gift.
Ragnarok/Götterdämmerung, 1876, den sidste del af Richard Wagners operacyklus "Nibelungens Ring". Wotan er vestgermansk for Odin.
Liv og Livtraser.
Liv og Livthrase
monne leve i Lön
i Hoddmimesholt.
Morgendug
de have til Mad;
Deden skal Slægter stamme.
Hoddmimesholt eller Hoddmimers Holt = Yggdrasil.
Fra "Vavthrudnes Tale", Den Ældre Edda.
"Ragnarok", 1891, af tegneren Louis Moe.
"Ragnarok" af den tyske illustrator Johannes Gehrts (1855-1921).
Vidar dræber Fenrisulven af Lorenz Frølich.
Rimfaxe
Rimfakse han hedder;
han drager Natten hen
over de gode Guder.
Dråber fra hans Bidsel
dryppe hver Morgen.
Deden kommer Dug i Dale.
Fra "Vavthrudnes Tale", Den Ældre Edda.
er nattens sorte himmelhest, der er spændt for månevognen og trækker månen hen over himlen. Månevognen køres af jættekvinden Nat, der er mor til sønnen Dag.

Dagens hest er Skinfaxe.

"Natten", 1887, af Peter Nicolai Arbo, Nasjonalmuseet, Oslo.

  S
Skinfaxe
Skinfakse han hedder,
som drager den skære
Dag over Slægternes Sönner;
ypperst blandt Heste
Rejdgoter ham agte;
Glands der går af hans Manke.
Fra "Vavthrudnes Tale", Den Ældre Edda.
er dagens himmelhest med den lysende manke, der trækker solen hen over
himlen og er forspændt vognen som Dag kører. Dag er søn af jættekvinden Nat.

Nattens hest er Rimfaxe.

Solvognen fra bronzealderen.

På Vinkældertorvet i Faxe står Faksemonumentet "Natten og Dagen" (Rhymfaxe og Skinfaxe), udført af Aage Petersen, indviet 1941, inspireret af Adam Oehlenschlägers digt "Guldhornene" fra 1802:

"Hrymfaxe den sorte
puster og dukker,
og i Havet sig begraver.
Morgenens Porte
Delling oplukker,
og Skinfaxe traver
i straalende Lue,
paa Himlens Bue."

"Dagen", 1874, af Peter Nicolai Arbo.
Svadilfare
er en stærk hingst. Ifølge Snorres Edda skulle der bygges en mur omkring Asgård, og en bygmester dukkede op og tilbød at opføre den mod, at han fik Freja, solen og månen, og det gik aserne med til, hvis han kunne gøre arbejdet færdigt på én vinter, men hvis der den første sommerdag var noget, der ikke var fuldført, ville han ikke få sin løn, og han måtte heller ikke få hjælp til arbejdet fra noget menneske. Bygmesteren bad om at måtte få hjælp fra sin hest Svadilfare, og det gik aserne, efter råd fra Loke, med til, og de undrede sig over, hvor store sten den kunne slæbe. Da det så ud til at bygmesteren kunne overholde aftalen om færdiggørelsen af muren, måtte det forhindres, da ingen havde ønske om, at han skulle have Freja, solen og månen. Det blev Lokes opgave at forhindre at muren stod færdig som aftalt. Han forvandlede sig til en hoppe for at lokke Svadilfare væk fra arbejdet, og det lykkedes og gjorde bygmesteren vred og jætteraseriet kom op i ham. Aserne tilkaldte Thor, der dræbte ham og sendte ham til Hel, fordi han havde råbt op om, at der var foregået snyd.
Sleipner, Odins ottebenede hest, blev resultatet af forholdet mellem Svadilfare og hoppen - Lokes er således Sleipners mor, Svadilfare Sleipners far.
"Loke og Svadilfare", 1909, af den engelske illustrator Mabel Dorothy Hardy (1868-1937).
Særimner
Andrhimne lader
i Eldrhimne
Sæhrimne syde.
Det er det bedste Flesk
(men få det kende),
hvoraf Ejnherjer æde.
Fra "
Grimnes Tale", Den Ældre Edda.
er en fortryllet hangris (galt) der bor i Valhal, og som dagligt tilberedes i kogekarret Eldrimner af Odins kok Andrimner, og serveres for de faldne krigere. Når der skæres i den kogte gris vokser den sig hel igen.
  T
Thor/Tor
Thors fiskefangst, Hørdumstenen, 800-1250, Hørdum Kirke, Thy, fundet 1954.
Thor har fået
Midgårdsormen på krogen og er i færd med at hale den indenbords, og anstrengelserne medfører, at hans fod gennemborer bådens bund. Til venstre for Thor ses Hymer med sin økse parat til at hugge linen over.
"Thor og Hymer" af den tyske illustrator Emil Doepler d.y. fra "Walhall: die Götterwelt der Germanen", 1900.
"Thor og Hymer" af Lorenz Frølich.
Thor og Loke kører i bukkevognen med Røskva og Tjalfe.
"Jætten Skrymer og Thor", af den franskfødte kunstner Louis Huard. Han illustrerede "The Heroes of Asgard", 1870.
"Jeg er jætten Skrymer", 1902, af den amerikanske illustrator Elmer Boyd Smith.
"Thor", af Lorenz Frølich, 1845.
"Thor", 1920, af Max Koch.
"Tors kamp med jætterne", 1879, efter maleri af M.E. Winge.
"Alvis og Trud", af Lorenz Frølich.
"Thor og Heimdal", af Louis Moe (1857-1945).
Thor i sin vogn trukket af de to gedebukke Tanngnjost og Tanngrisner og Heimdal med Gjallarhornet. Imellem dem ses hanen
Gyldenkam.
"Thor og Midgårdsormen ved Ragnarok" af Emil Doepler.
torden- kamp- og frugtbarhedsgud. Søn af Odin og Jord/Fjørgyn. Hans hustru er asynjen Sif, gudinde af asaslægten (se Lokes væddemål med dværgene). Han er far til Modi og Trud samt Magni, som han har med jættekvinden Jarnsaxa.

Han bor i egnen Trudvang i Asgård i den største bolig, der hedder Bilskirner og har 540 rum.
Vingthor er et af Thors tilnavne, det kan betyde "den der kaster torden" eller "den der kæmper".

Mjølner er Thors hammer, den er smedet af dværgene Brok og Sindre. Mjølner vender altid tilbage når den er kastet. Når Thor svinger Mjølner brager det og slår lyn.
Iarngreiper
er Thors jernhandske/gribehandske, som han griber Mjølner med, når den efter at være kastet vender tilbage til ham.
Megingjord er Thors styrkebælte, hvor styrken øges når bæltes strammes.

Når Thor kører hen over himlen i sin vogn, der trækkes af gedebukkene Tanngrisner og Tanngnjost, springer der lyn fra hans vogn og lyder torden.

Thor har givet navn til bl.a. ugedagen torsdag og byerne Thorsager, Torsted og Torslunde.

"Thor", af den danske billedhugger Johannes Wiedewelt (1731-1802).
Se Frederik 5.'s gravmonument.
"Thor i Kamp med Jætterne", 1897, af Carl Johan Bonnesen, Carlsberg Byen, København. På bukkevognens hjul ses et hagehors/Svastika. Hagekorset er et gammel universelt lykkebringende symbol.
Thors brudefærd står der om i Den Ældre Edda i "Sangen om Thrym eller: Hamren hentes."

Mjølner er forsvundet og Thor går til Loke og beder ham hjælpe med at finde hammeren, hvorfor Loke iført Frejas fjederham flyver til Jotunheim, hvor Trym sidder på en høj og snor guldbånd til sine hunde.

Loke spørger ham, om han har stjålet Mjølner, hvilket Trym indrømmer, at han har, og at han kun giver den tilbage, hvis han får Freja til brud. Med den besked flyver Loke tilbage til Asgård. Thor og Loke opsøger Freja og beder hende trække i brudedragt, hvilket gør hende så rasende at Asgård skælver. Guderne samles til rådslagning og Heimdal foreslår, at Thor og Loke rejser til Jotunheim forklædt som brud og terne/tjenerinde, hvilket Thor modvilligt går med til, da det synes at være den eneste måde at få Mjølner tilbage på. Da Trym hører, at hans krav vil gå i opfyldelse kalder han jætterne til bryllupsfest. Før selve vielsen skulle gæsterne spise, og Trym undrer sig over brudens store appetit på både mad og mjød  - hun spiste en okse og otte laks og lækkerier, som var tiltænkt kvinderne, men Loke forsvarer Thor/Freja med, at hun ikke har spist i otte nætter af bare længsel. Mjølner bliver bragt ind som bryllupsgave til Freja og med den slår Thor først Thym ihjel og dernæst alle jætterne.

Loke kommer flyvende til Jotunheim hvor Trym sidder på en høj og snor guldbånd til sine hunde. Illustration fra 1871 af W.J. Wiegand
"Thors brudefærd".
19. Bandt de da Thor
i Brudelin;
Brisingemen
måtte han tage;
lod de ham Nögler
om Lænden klinge
og Kvindedragt
over Knæet falde.
På Brystet satte de
brede Stene
og snildelig Håret
satte de op.
20. Mælte da Loke,
Løvøsönnen*:
"Vel må jeg hos dig
Terne være;
age vi både
til Jötunhejm."
21. Hjem da bleve
Bukkene drevne,
spændte i Skagler;
- ile de skulde.
Bjergene brast,
Jorden brændte,
Odins Sön
til Jøtunhejm aged.
Fra "Sangen om Thrym eller: Hamren hentes", Den Ældre Edda.
*Løvøsönnen er Laufey-Sønnen, Lokes mor er asynjen Laufey.

"Thor og Loke på vej til Jotunheim" af Lorenz Frølich.

"Thors besøg hos Udgårdsloke". Da Thor sammen med Loke var på vej til Udgård overnattede de hos en fattig bondefamilie, der havde børnene Tjalfe og Røskva. Thor leverede maden, han slagtede sine gedebukke hvis kød de måtte spise, men de måtte ikke knække knoglerne, hvilket Tjalfe gjorde med det resultat, at da Thor næste morgen gjorde bukkene levende igen, var den ene halt. Tjalfe erkendte, at skylden var hans, og som straf herfor tog Thor Tjalfe og Røskva med sig som sine tjenere og lod bukkene blive hos bonden og hans kone.
Thor og hans følge fortsatte til fods mod Udgård og fandt ly for natten i et stort hus, der om natten rystede på grund af jætten Skrymers snorken, og det var Skrymers vante og ikke et hus, de havde overnattet i. Videre på rejsen fulgtes Thor og hans følge med Skrymer, og ved aftenstide gjorde de holdt ved et stort egetræ. Skrymer ville sove, men de andre ville spise af den mad, der var i en pose, som Skrymer havde bundet forsvarligt og båret på, men Thor kunne ikke få posen lukket op, og i vrede herover huggede han Skrymer i hovedet med sin hammer, men slaget virkede som et blad, der var faldet på Skrymers hoved. Igen skulle Skrymers snorken blive årsag til, at Thor tog hammeren i brug mod ham, men denne gang svarede virkningen til et agern, der faldt ned på hans hoved.
Thors trejde forsøg på at gøre det af med Skrymer lykkedes heller ikke, dette sidste hug føltes af Skrymer som nogle kviste, der var faldet af træet han sov under. Nu skiltes deres veje, Skrymer gik norpå og Thor og hans følge mod øst og kom til en stor borg som de gik ind i og frem til kongen Udgårdsloke, der ønskede at høre, om der var nogle færdigheder som de mestrede, og det var der, og Loke ville spise om kap, Tjalfe løbe om kap og Thor drikke, men ingen havde heldet med sig. Det lykkedes heller ikke for Thor at løfte en kat eller klare sig i en brydekamp med Elle, Udgårdslokes gamle fostermor. Thor og hans følge overnattede hos Udgårdsloke, der næste morgen fulgte dem uden for borgen, og før de skiltes sagde Udgårdsloke, at han havde anvendt tolddomskunster mod Thor, Loke og Tjalfe samt at han var forklædt som jætten Skrymer, og hvis han havde kendt til Thors styrke, var han aldrig kommet ind i borgen, og skulle heller aldrig mere komme det. Bl.a. fortalte Udgårdsloke at når Thor ikke kunne løfte katten, men kun dens pote, var det fordi det ikke var en kat men Midgårdsormen som han løftede næsten op til himlen. Da Thor havde hørt hvad Udgårdsloke fortalte greb han sin hammer for at slå på Udgårdsloke, der var forsvundet og ville i stedet smadre borgen, men også den var væk, kun en slette kunne han se. Thor vendte om og gik hjem.
"Thor i Skrymers vante".
"Thor forsøger at løfte en kat, der er Midgårdsormen i forklædning.
"Sangen om Harbard" (Hárbardsljóð) i Den Ældre Edda.

Sangen er en verbal kamp mellem Thor og Odin/Gråskæg/Harbard (Odin er forklædt som færgekarlen Harbard).
"Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet." Thor vil krydse sundet/fjorden og beder færgekarlen Harbard om at færge sig over, men det vil han ikke. Herefter følger en mandjævning, en verbal kappestrid, en ordkrig, hvor de forsøger at overgå hinanden med pral og fornærmelser.

Thor fortæller, at han er Odins søn og praler bl.a. med sin kamp med jætten Hrungner, og at han dræbte Tjasse.

Færgekarlen/Odin fortæller, at han hedder Harbard, og praler bl.a. med sine kvindeerobringer og magiske evner og udspørger Thor om sine evner. Han tirrer Thor, bl.a. ved at minde ham om besøget hos Udgårdsloke, hvor han overnattede fuld af rædsel i Skrymers/Udgårdslokes vante. Og Harbard får også fortalt: "Siv har en Horkarl hjemme", dvs. at Sif er Thor utro.

Det 60 strofer lange digt slutter med, at Thor lover Harbard at gøre gengæld for hans hån mod ham, hvis de mødes igen, og han må vandre hjem til fods med ønsket fra Harbard om, at det onde må tage ham.

Alvis' Tale. Dværgen Alvis ønsker at gifte sig med Thors datter Trud fremgår det af Alvíssmál/Alvis' Tale, der er et digt i Den Ældre Edda.
Alvis (den al vise, den kloge) har forelsket sig i Trud. Thor har været på rejse, og i hans fravær har hans hustru Sif lovet Trud bort til Alvis. Hjemkommet oplyser Thor, at han er den, der bestemmer hvem, der må få hans datter, og for Alvis kan det lykkes, hvis han kan svare på spørgsmål om de ni verdener.

Den kloge dværg, der som de andre underjordiske ikke tåler sollys, svarer gennem en hel nat på Thors mange spørgsmål, der indledes med "Sig mig, Alvis!" og da solens første ståler rammer Alvis, bliver han forvandlet til sten. Thors plan for at skaffe sig af med Alvis, der havde svaret på alle hans spørgsmål, lykkedes ved at trække tiden ud.

Fra "Alvis’ Tale", Den Ældre Edda.
Alvis:
3.
Alvis jeg hedder;
under Jord jeg bor;
under Sten er mit Sted.
Vognenes Herre
besøge jeg vilde.
Ingen skal bryde sin Ed.
Thor:
4. Jeg vil bryde,
thi for Bruden
får jeg råde som Fader.
Fjærnt var jeg fra Hjemmet,
da hun fæstet dig blev.
Kun jeg blandt Guder kan hende give
.
Thor:
8. Møens Elskov
ej skal dig negtet
vorde, du vise Gæst:!
hvis du kan sige

om alle Verdner
alt, hvad vide jeg vil.
Alvis:
9. Spørg kun, Vingthor!
da dig lyster at vide.
Prøv, hvortil Dværgen duer.
Gennem alle ni Verdener
vandret jeg har;
helt vel jeg alting véd.
Thors første spørgsmål:
10.
Sig mig, Alvis!
Alle Slægters Skæbne
venter jeg, Dværg! at du véd:
Sig Navn på den Jord,
som ligger for Slægternes Sønner
i hver en Verden.
Thor:
36. I ét Bryst
aldrig jeg så
mer Kløgt og Kundskab.
Med stor Svig
blev du dog svegen.
Oppe er du, Dværg! i Dagslys;
Sol skinner i Sal.
Thors kamp med Hrungner, står der om i Skáldskaparmál i Snorres Edda.
Thor var taget østpå for at dræbe trolde. Odin red på Sleipner til Jotunheim og mødte jætten Hrungner, der spurgte hvem han var, han der bar guldhjelm, og som red over både himmel og hav, og sagde, at det måtte være en særlig hest, som bar ham. Odin ville sætte sit hoved på, at der ikke fandtes en lige så god hest i Jotunheim. Hrungner sagde, at vist kunne hesten være god, men at hans hest Guldfaxe/Guldfakse tog længere skridt, og i vrede over Odins pral steg han på sin hest og satte efter Odin og endte i Asgård, hvor aserne bød ham til drikkelag, og bar de skåle frem, som Thor plejede at drikke af. Hrungner tømte dem alle og blev beruset og sparede ikke på store ord, han sagde, at han ville flytte Valhal til Jotunheim, jævne Asgård med jorden og dræbe alle guderne undtagen Freja og Sif, som han ville tage med sig. Thor kom ind i hallen med løftet hammer og truede Hrungner, der sagde, at det var Odin der bød ham til drikkelag, og Thor sagde, at Hrungner skulle fortryde den indbydelse før han forlod Asgård. Hrungner sagde, at det for Asathor var en ringe hæder at dræbe ham våbenløs, og de blev enige om at mødes til tvekamp ved Grjotunagård. Hrungner fór afsted til Jotunheim. Jætterne blev nervøse, for de vidste, at de kunne vente ondt af Thor hvis Hrungner faldt, og skabte ham derfor en hjælper, Mokkurkalfe, en mand af ler med hjerte fra en hoppe.
Hrungner selv havde et hjerte af sten, pigget og trekantet, af sten var også hans hoved og hans skjold, og hvæssestenen som han stod med på skulderen, da han ved Grjotunagård ventede på Thor. Ved Hrungners side stod lerjætten Mokkurkalfe, der var skrækslagen. Thor kom til tvekamp og med sig havde han Tjalfe, som besejrede lerjætten. 

Thor kastede sin hammer mod Hrungner, og den ramte ham i hovedet, og han faldt ind over Thor, så hans fod lå over Thors hals. Tjalfe gik til Thor for at tage Hrungners fod væk fra ham, men magtede det ikke, men det gjorde Magni, Thors søn med Jarnsaxa, som var tre nætter/eller tre vintre gammel. I glæde over at blive reddet af sin søn gav Thor ham Hrungners hest Guldfaxe

Thor kæmper mod Hrungner.
Hrungners hjerte var af sten og tretakket, figuren (triskele bestående af tre drikkehorn) på Snoldelevstenen er tolket som værende et "Hrungnershjerte".

Snoldelevstenen opbevares på Nationalmuseet, den er fra 700-800-tallet og fundet i 1770'erne. På runestenen står: "Gunvalds sten, søn af Roald, thul på Salhøje." (thul = digter/taler. Salhøje = Salløv beliggende tæt på Snoldelev, begge beliggende 16 km syd for Roskilde). Ud over runerne og Hrungnershjertet er der i stenen hugget et hagekors/Svastika.

Thors rejse til Geirrøds gård kendes fra skaldedigtet Þórsdrápa (Thorsdrapa, Thors kvad) fra slutn. 900-tallet af den islandske skjald Eilífr Goðrúnarson og fra Skáldskaparmál i Snorres Edda.

Loke, iført Frejas falkeham, var fløjet til Geirrøds gård og blev taget til fange, og for at redde sit liv ville han sørge for, at Thor kom til Geirrøds gård uden sit styrkebælte og sin hammer, men Thor lånte, af jættekvinden Grid, styrkebælte jernhandsker og staven Gridarvol. Geirrød blev dræbt af Thor under styrkeprøver, som han havde udfordret Thor til.
Se også Odins besøg hos Geirrød.

"Thors rejse til Geirrøds gård", af Lorenz Frølich.

Tyr
gud, søn af Odin eller jætten Hymer.

Tyr mistede sin hånd, da rebet Gleipner blev strammet om Fenrisulvens hals.
Ved Ragnarok kæmper Tyr med helvedeshunden Garm
og begge dør.

Ugedagen tirsdag er opkaldt efter Tyr.
Stednavne opkaldt efter Tyr/Tir er bl.a. Thisted, Jylland (Tyrs sted). Tilst ved Århus. Tyrsted ved Horsens. Tisvilde, Nordsjælland (Tyrs kilde). Tibirke, Nordsjælland (Tyrs birkelund/Tyrs offersted). Søen Tissø (Tyrs sø) syd for Kalundborg.

  U
Ull
Fra "Grimnes Tale", Den Ældre Edda.
5. Ydale det hedder,
hvor Ull har
sig Sale bygget.
Alfhjem til
Frey
gav Guder i årle
Tider til Tandgave*.
*Tandgave/tannfé gave der blev givet til et barn, når det tabte sin første tand.

Ull/Uller/Oller/Ullr står der ganske lidt om i Eddaerne.

Ifølge Den Ældre Edda boede han i Ydale/Ýdalir (dal eller skov med takstræer) i nærheden af Asgård.

Ifølge Snorres Edda er Ull jagtgud og søn af Sif og stedstøn af Thor, der er Ulls gode stedfar, og han er så god en bueskytte og skiløber at ingen kan konkurrere med ham, og han er kriger og han er smuk.
I Snorres Edda (Brages samtaler) nævnes Ull. Der står at Ægir/Hler, der boede på Læsø og var meget troldkyndig rejste til Asgård, hvor der om aftenen holdtes drikkegilde, og de aser der var tilstede og som sad i hver sit højsæde var disse 12 dommere: Thor, Njord, Frej, Tyr, Heimdal, Brage, Vidar, Vale, Ull, Høner, Forsete og Loke. Ull ses her som medlem af det nordiske panteon (forsamling af guder).
Ull forbindes med et skjold der kaldes "Ulls skib" - dvs. Ulls fartøj, det kan være et skib, der hed Skjold, det kan være et skjold anvendt i stedet for ski til at glide ned ad bakker på.

"Ull", "NKS 1867 4º" fra 1760. Ull og Skade.
Myterne om Ull er bl.a. at han skulle have hersket over Asgård i ti år i Odins fravær fordi Odin Ifølge Saxo Grammaticus, var blevet tvunget i landflygtighed pga. en erotisk affære. Ull kan påkaldes i tvekamp. Hans hustru var formentlig jættekvinden Skade, der var en dygtig skiløber og tidligere var hun gift med Njord.
Navnet Ull indgår som en del af mange svenske og norske stednavne.
  V
Valkyrier
"Heimdal og Valkyrier", af Lorenz Frølilch.
kvindelige krigere i Odins hær. De udvælger de mest tapre krigere fra menneskenes slagmarker og bringer dem til Valhal i Asgård.
I Skáldskaparmál, Snorres Edda står om Sigurd*, der kom til et hus, hvor der sov en kvinde med hjelm og brynje, og som han skar brynjen af, og hun vågnede og sagde, at hun hed Hild og blev kaldt Brynhild og var en valkyrie. Navnet Hild betyder kamp. 
Brynhild kendes som Brünnhilde i Richard Wagners operacyklus "Nibelungens ring".
"Valkyrier" af den tyske illustrator Emil Doepler d.y. fra "Walhall: die Götterwelt der Germanen", 1900.
"Sigurd dræber dragen Fafner", 1911, af den engelske bogillustrator Arthur Rackham.
*Sigurd Fafnersbane var hærkonge. Han var søn af Sigmund og Kong Ølimes datter Hjørdis - hendes bror var Gripe, den viseste af alle mænd og spådomskyndig. Sigurds hustru var Gudrun.
Sigurd var fostersøn af dværgsmeden Regin, bror til Odder og Fafner, der blev forvandlet til en drage.
Tilnavnet "Fafnersbane" fik han, da han med sit sværd Gram dræbte dragen Fafner, der vogtede over en guldskat, og herefter dræbte han Regin, der var bror til Fafner.
Fra Förste Sang om Sigurd Fåvnesbane eller: Gripes Spådom, Den Ældre Edda:
Gripe.
"Ene skal du dræbe
den skinnende Orm
,
som ligger grådig
på Gnitahede;
begge skal du
Bane volde,
Regin og Fåvne
.
Gripe taler ret."
Sigurd.
"Rigdom jeg vinder,
hvis jeg volder
det Drab blandt Mænd,
hvorom du mæler.
Sé i din Tanke
og sig mig så,
hvad om min Skæbne
end du skuer."
Gripe.
"Fåvnes Hule
skal du finde;
dér skal du fange
de fagre Skatte.
Med Guldet læsset
på Granes Bov
til Gjuke du rider,
du raske Kæmpe!"
I Heltesange i Den Ældre Edda står om Sigurd Fafnersbane, og det var en af de sange, der inspirerede Richard Wagner til sin operacyklus "Nibelungens Ring" (de fire operaer = Rhinguldet, Valkyrien, Siegfried og Götterdämmerung/Ragnarok). Sigurd har mange fællestræk med Wagners Siegfried.
Nordisk mytologi - side II Nordisk mytologi - side III Guder og helte i græsk mytologi
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Regenter
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Jelling-
monumenterne
Bayeuxtapetet
Michelangelo
Rafael
Raphael
Leonardo
da Vinci
Skagensmalerne
The Skaw Painters
København Copenhagen
Aarhus
Jylland
Jutland - the mainland
Ribe
Schweiz
Switzerland
Island
Iceland
Barcelona
Digital kunst
KI
Digital Art
AI
Rom
Rome
Firenze
Florence
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Domkirken
i Pisa
The Field of Miracles Pisa
Venedig
Venice
Wien
Vienna
Avignon
Tyskland
Germany
 
Reformationen
The Reformation
Bergen-Belsen
Oradour-sur-Glane
Koldinghus
Koldinghus
Castle
Sorø Klosterkirke
Søby Brunkulslejer
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
 
Olsen-Banden
Natur
Kristne højtider
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Drop Down Menu
arslonga.dk     kontakt: contactarslonga@gmail.com