Definitions_O

Drop Down Menu

Definitioner

Obelisk

Obotritter

Omfale

OPA

Ortodokse kirke, den

Ottonsk stil

Obelisk

fritstående firkantet pille med pyramideformet top. Obelisken på Peterspladsen i Vatikanstaten.

a tall, thin, four-sided, tapering which ends in a pyramidal top. The Obelisk in the middle of St Peters Square in the Vatican City.

Obotritter

/Abodritter var et vendisk folkeslag der i middelalderen boede ved Østersøen (Mecklenburg, Nordtyskland).

Omfale

(gr. myt.) var dronning af Lydien. Se Tintorettos billede "Herkules forviser faunen fra Omfales seng".

OPA

organisation der fører tilsyn med værkerne i Domkirkemuseet i Firenze.

Ortodokse kirke, den

= kirker i det østlige og sydøstlige Europa og den nære Orient. Den græsk ortodokse kirke. Den russisk-ortodokse kirke.
I 1054 skilte den ortodokse kirke sig ud fra den romersk-katolske kirke.
I den ortodokse tro (set i forhold til den romersk-katolske tro) gælder følgende:
Helligånden udgår fra Faderen alene (og ikke fra Sønnen).
Jomfru Maria er født med arvesynden, og der er ikke tale om nogen ubesmittet undfangelse.
Pavens overhøjhed anerkendes ikke. Petersembedet som varetages af paven, Roms biskop, der som apostlen Peters efterfølger har et særligt ansvar for hele kirken og er ufejlbarlig og Kristi stedfortræder på jord er et embede, der ikke findes i den ortodokse kirke. Lokale kirker har sit eget overhoved, en patriark, hvor patriarken af Konstantinopel (Istanbul) har forrang, han eller andre patriarker/biskopper er ikke ufejlbarlige.

Den russisk-ortodokse Skt. Aleksander Nevskij kirke i Bredgade i København, 1881-83. Enkekejserinde Dagmar, der var datter af Kong Christian 9. og Dronning Louise, var samlingspunktet for den russiske emigrantkoloni i Danmark. Ved genbegravelsen af Kejserinde Dagmar af Rusland i september 2006 blev hendes båre kørt gennem København og gjorde blandt andet holdt foran Skt. Aleksander Nevskij kirken.

Ottonsk stil

(950-1050) = tysk kunst (saksisk romansk), der påbegyndtes under Kejser Otto 1. Den Store (912-973) og videreudviklede sig under de følgende Otto-kejsere og deres efterfølgere.

Pagtens Ark

Palmegren

Palmeæsel

Palnatoke

Pelikan

Perspektiv

Pinsebevægelsen

Pinx

Profet

Protestantiske retninger

Præromansk

Purisme

Påfugl

Pagtens Ark lat.: arca = en kasse, en kiste.

helligdom som israelitterne bar med sig under ørkenvandringen, Anden Mosebog 25, en akacietræskiste med stentavlerne med De Ti Bud som Moses fik fra Gud på Sinajbjerget, ypperstepræsten Arons stav og lidt manna.
Kong Salomon (yngste søn af Kong David) var rig og vis og han byggede templet i Jerusalem og i dets allerhelligste rum placeredes Pagtens Ark.

"Pagtens Ark bæres over Jordanfloden",
af James Tissot, Det Jødiske Museum, New York.
Josvabogen, 4,7: "Vandet i Jordan forsvandt
foran Herrens pagts ark; dengang den gik over
Jordan, forsvandt vandet i Jordan".

Palmegren

symboliserer åndens sejr over kødet, ses som attribut hos martyrer.

Palmeæsel

om det æsel Jesus red på Palmesøndag.

Pelikan

I kirkekunsten i middelalderen og senere ses afbildninger af pelikaner, der hakker sig selv i brystet for med sit blod at nære sine unger, dette sympoliserer Gud, der ofrede sin søn for menneskeheden.


The Cloisters, New York og fontehimlen i Møgeltønder Kirke.	Pelikaner i Parc Animalier de Gramat, Sydfrankrig.

Perspektiv

Hierarkisk perspektiv

Duccio, "Maestà med tyve engle og nitten helgener", 1308-11, Museo dell'Opera del Duomo, Siena.

Giotto, "Jesus hos Kajfas", Arenakapellet/Cappella degli Scrovegni i Padova, 1303-06.

Hierarkisk perspektiv eller rangperspektiv. I romanske fresker ses figurerne i hierarkisk perspektiv. Eksempelvis ses de højeste rangerende personer tættest på Kristusfiguren. Personerne er stive uden individualitet og står side om side uden kontakt til hinanden og uden dybdevirkning.

I den tidlige gotiks fremstillinger organiseres rummet, og der ses en enkel skyggelægning langs konturerne. Figurerne af Kristus bliver mere nærværende og ikke i overnaturlig størrelse. Personskildringerne er afmålte og rolige og figuropfattelsen stiliseret.

I sengotikken bevæger personerne sig i et rum, og centralperspektivet (renæssancens opfindelse) anes.
Den italienske maler Giotto, protorenæssance, var perspektivets banemand, hans billedudtryk peger frem mod renæssancen, det ses i fresken "Jesus hos Kajfas". Imidlertid har loftets perspektivlinjer (de indadførende linjer som skaber illusionen) ikke ét forsvindingspunkt, og Kajfas podium er i parallelperspektiv og såldes uden forsvindingspunkt, da paralle linjer aldrig mødes.

Linearperspektiv - Ungrenæssancen

Illusion om rum skabes via perspektiv. Rummet = dybden i billedet.

Brunellischis første perspektiveksperiment.

Ortogonale linjer: i linearperspektivtegninger er ortogonale linjer de diagonale (skrå) indadførende linjer, der løber sammen i forsvindingspunktet.
Transversale linjer står i en ret vinkel på de ortogonale linjer. De er parallelle med billedplanet og med hinanden. Virkelighedens vinkler bliver i illusionens verden (billedets) ofte til skæve vinkler.

Brunelleschi og Masaccio udvikler Linearperspektivet, som er et redskab, der inkluderer en horisontlinje, et forsvindingspunkt og diagonale linjer, til at vise et tredimensional rum på en todimensional flade. Der kunne med linearperspektivet skabes en realistisk dybde i billedrummet.

Der er tre typer af linearperspektiv:
Etpunktsperspektivet: alle indadførende linjer har ét forsvindingspunkt.

Topunktsperspektivet: alle indadførende linjer har to forsvindingspunkter på horisontlinjen.
Trepunktsperspektivet: alle indadførende linjer har tre forsvindingspunkter på horisontlinjen.

Filippo Brunelleschi (1377-1446) (gen-)opdagede linearperspektivet. Genopdagede fordi i den antikke græske og romerske kunst ses perspektiv, bl.a. i Popejis fresker, hvor den todimensionale malegrund illuderer et tredimensionalt rum. I middelalderen (romansk og den tidlige gotiske kunst) ses det hierarkiske perspektiv.
Ungrenæssancen eller Quattrocento begynder i Firenze. Tidens billeder virker flade og uden troværdig dybde. Et eksempel herpå er "Jesus på vej til Golgata", udført ca. 1415-20 af Andrea di Bartolo, Thyssen-Bornemisza Museet, Madrid. Der er ingen aftagen i størrelse på figurerne i forgrunden i forhold til figurerne i mellemgrunden.
Der måtte findes frem til at skabe en troværdig rumillusion og Brunelleschis linearperspektiv (ca. 1420) var løsningen til at skabe realistisk illusion af tredimensionalitet.

Brunelleschi ville skabe et perfekt billede af baptisteriet (dåbskapellet) i Firenze, hvorfor han udførte et perspektiveksperiment stående i hovedportalen i Firenzes domkirke Santa Maria del Fiore og så mod baptisteriet, der ligger lige overfor (se billede). Han havde tegnet en skitse af baptisteriet ved hjælp af linearperspektivet og lavede et lille hul i den (i portalen). Han vendte skitsen mod baptisteriet og tog et spejl, som han satte foran skitsen. Han så direkte mod forsvindingspunktet gennem hullet i skitsen, som han kunne se i spejlet, og når han tog spejlet væk så han det virkelige baptisteri, og således kunne han skifte mellem at se tegningen i spejlet og det faktiske baptisteri og se om linjerne var velkoordinerede. Det Brunelleschi så i afspejlingen af tegningen svarede præcis til virkeligheden foran ham.

Det første kendte billede med linearperspektiv er Masaccios freske "Treenighed", 1426-28, i kirken Santa Maria Novella i Firenze.

Arkitekten og teoretikeren Leon Battista Alberti (1404-1472) skrev om arkitektur, lys og perspektiv. Albertis "Della pittura", 1435, var det første moderne manual for kunstmalere.

Omvendt perspektiv

Malemetode hvor linjerne i et motiv peger mod beskueren og forsvindingspunkterne er uden for billedet i stedet for i dets baggrund.
Metoden kan ses anvendt i byzantiske og russiske ikoner, i nogle kubistiske malerier og i nyere kunst bl.a. hos David Hockney samt i børnetegninger.

Centralperspektiv - dominerer i Højrenæssancen

Centralperspektiv.

Normal- frø- og fugleperspektiv.

Centralperspektiv eller frontperspektiv er et geometrisk system udviklet i renæssancen til konstruktion af perspektiv/dybde i et billede eller illusion om dybde.
Centralperspektiv er et linearperspektiv hvor alle linjer løber sammen mod ét punkt, forsvindingspunktet, som øjet drages imod, og som ligger i billedets vertikale symmetriakse (lodrette midterakse), og genstande aftager i størrelse jo længere, de skal forestille af være væk fra beskueren.

Rafaels "Skolen i Athen", 1508-11, er et eksempel på centralperspektivet. Forsvindingspunktet er mellem Platon og Aristoteles' hoveder.

Horisontlinjen i et billede er afgørende for fra hvilket perspektiv motivet ses:
Normalperspektiv:
horisontlinjen og evt. forsvindingspunktet ligger midt i billedet. Beskueren er i øjenhøjde med motivet eller personen.

Frøperspektiv:
horisontlinjen og evt. forsvindingspunktet ligger lavt.
Beskueren ser motivet nedefra og ser op på det.

Fugleperspektiv:
horisontlinjen og evt. forsvindingspunktet ligger højt.
Beskueren ser motivet oppefra og ser ned på det.

Atmosfærisk perspektiv

Atmosfærisk perspektiv i fotografi. Farverne aftager i styrke og kontrast og konturerne sløres jo længere væk motivet er i forhold til beskueren.

Leonardo da Vinci var den første der anvendte betegnelsen atmosfærisk perspektiv. "Farverne bliver svagere i forhold til deres afstand fra beskueren" skrev han i sin "Trattato della pittura" (samling af skrifter om grundlæggende og tekniske problemer i maleriet).
Atmosfærisk perspektiv/luftperspektiv er en måde at skabe dybde i et landskabsmaleri. Omrids sløres, detaljer forsvinder, og farverne tones ud med f.eks. hvidt og blåt i de områder af billededet, der skal virke fjerne.

Farveperspektiv

Farveperspektivet er en metode til at skabe rum (dybde) i billedet ved brug af varme, kolde og neutrale farver.

Forgrund

varme farver
(nær)

rød lyserød gul orange guld brun sort
Mættede farvetoner (farveintensiteten) hører til i forgrunden.

Mellemgrund

neutrale farver

grøn brun hvid creme grå sort .
Neutrale farve kan være varme og kolde, men er mere afdæmpede end rød og blå. De neutrale farver er med til at flytte fokus til andre farver eller nedtone farver, der ellers ville dominere.

Baggrund

kolde farver
(fjern)

blå grøn turkis hvid grå

Se farver og simultankontrast.

Eckersberg og perspektivet

C.W. Eckersberg fecit aqua forti (C.W. Eckersberg gjorde dette i høj sø), "Dækket af et Orlogsskib seet forefter - Skibet ligger for Anker i Stille Veir", radering 1834.

"Udsigt gennem en Dør til løbende Figurer", 1845, Statens Museum for Kunst (erhvervet 2017). Beskuerens blik føres til billedets midte.

C.W. Eckersberg (1783-1853), dansk malerkunsts fader, skrev i 1833 "Forsøg til en Veiledning i Anvendelse af Perspektivlæren for Unge Malere", og i 1841 "Linearperspectiven, anvendt paa Malerkunsten", og som professor ved Akademiet fik Eckersberg stor betydning med sin lære om perspektivet.
For Eckersberg, der var en saglig og nøgtern iagttager, var perspektivet det nødvendige redskab til at skabe den perfekte illusion af virkeligheden på en plan flade, og hans billeder fremtræder som præcise udsnit af virkeligheden, men hans billedverden befatter sig med det skønne virkelighedsudsnit og ikke den usminkede virkelighed og er således en iscenesættelse af virkeligheden.

Repoussoir eller Schlaugbaum

Repoussoir (fr. at skubbe tilbage) bruges til at skabe rum i billedet, det kan f.eks. være en stor figur eller et træ "Schlagbaum" i billedets forgrund.

J.A. Jerichau, "Den tykke palme. Udsigt fra Villefranche", 1915, Statens Museum for Kunst.
Den dominerende palme er rumskabende i dette ellers flade billede. Søen skubbes tilbage i billedrummet.

Pinx

lat. pinxit, har malet det/latin pinxit, he/she painted it.

Profet

Profet er i den kristne Bibel en person der forkynder Guds vilje efter at have modtaget en åbenbaring.

Generelt en person, en talsmand, der er i kontakt med et guddommeligt eller overnaturligt væsen og på dets vegne formidler budskaber til mennesker.

Åbenbaring = modtagelsen af et budskab.
Profeti = det budskab som profeten formidler.

Det Gamle Testamente/TaNaKh (Jødernes Bibel)

De fire store profeter: Esajas, Jeremias, Ezekiel og Daniel.

I GT er 12 små profetbøger, der er skrifter af de 12 små profeter:
Hoseas' Bog, Joels Bog, Amos' Bog, Obadias' Bog, Jonas' Bog, Mikas Bog, Nahums Bog, Habakkuks Bog, Sefanias' Bog, Haggajs Bog, Zakarias' Bog, Malakias' Bog.

Andre gammeltestamentlige profeter: Elias, Elisa, Hulda (profetinde), Natan, Samuel, Abraham og Mirjam.

Moses, stifteren af Israels religion, betragtes som den vigtigste profet i jødedommen.
Samuel, "det var betroet Samuel at være profet for Herren", Første Samuels Bog 3,20. I Første Samuels Bog 9,6 kaldes Samuel "gudsmand" og i Første Samuels Bog 9,9 "seeren".

Det Nye Testamente

Johannes Døberen, er den sidste profet i den gamle pagt, han er den forløber Gud har sendt til at forberede folket på, at Jesus skulle komme og opfylde de gammeltestamentlige løfter om Messias. Han er en overgangsfigur mellem GT (den pagt jøderne lever under) og NT (den pagt kristne lever under).

Jesus af Nazaret er blevet kaldt bl.a. profet af forfatterne til de fire evangelier.

I Lukasevangeliet 7,16: "En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk."

Sande og falske profeter

Femte Mosebog 18,9-22: "Når du kommer ind i det land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke lægge dig efter at gøre de afskyelige ting, som folkene dér gør. Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig; udadlelig skal du være over for Herren din Gud."

"De folk, du skal fordrive, lytter til dem, der driver trolddom eller spådomskunst; men det har Herren din Gud ikke givet dig lov til. Herren din Gud vil af din midte lade en profet som mig fremstå for dig, en af dine egne; ham skal I adlyde." Denne profeti bliver opfyldt julenat med Jesu fødsel, han er ikke blot en profet, ikke blot et sendebud, men Gud og menneske. De der adlyder ham, adlyder Gud.

"Jeg vil af deres egen midte lade en profet som dig fremstå for dem, og jeg vil lægge mine ord i hans mund. Han skal forkynde dem alt det, jeg befaler ham".
"Men den profet, der formaster sig til at tale noget i mit navn, som jeg ikke har befalet ham at sige, eller som taler i andre guders navn, den profet skal dø!"
"Hvis en profet taler i Herrens navn og hans ord ikke indtræffer og går i opfyldelse, da er det et ord, som Herren ikke har talt."

Profeter i islam

25 profeter er nævnt i Koranen, bl.a. Adam, Noa, Abraham, Isak, Ismael, Jakob, Josef, Moses, Elias, Jonas, Job, Zakarias, Johannes, Jesus og Muhammad.

Muhammed er den sidste i rækken af profeter (i Koranen kaldet Profeternes Segl) og grundlæggeren af islam.

Nostradamus

Michel de Nostredame 1503-1566, fransk læge, astrolog og filosof. "Les Prophéties de M. Michel Nostradamus", er 942 profetier, udgivet 1555 og 1568.
Ifølge ham selv var hans forudsigelser baseret på astrologi og guddommelig inspiration.

Nostradamus' formuleringer er uklare og gådefulde og kan passe på flere begivenheder, og hans formuleringer kan omskrives og måske give mening.

Nostradamus skulle bl.a. have forudsagt:

Storbranden i London i 1666.

Den Franske Revolution, 1789-1799.

Napoleon kom til magten i 1799.

Adolf Hitlers hærgen.

Attentatet på den amerikanske præsident John F. Kennedy i 1963.

Terrorangrebene på World Trade Center i New York 11. september 2001.
Der er mange falske Nostradamus-profetier om 9/11, bl.a. at "To stålfugle vil falde ned fra himlen". Stål der var egnet til fly blev først opundet i 1855.

"Himlen vil brænde ved femogfyrre grader". New York City ligger på omkring 40 grader nordlig bredde, en falsk profeti kan være tilpasset fakta.

Nutidens profeter

personer der kan eller mener at kunne forudsige, hvad der kommer, eller hvilke fremtidige hændelser der indtræffer, det kan f.eks. være klimaprofeter, vejrprofeter, clairvoyante og influencere.

Præromansk

se ottonsk stil.

Purisme
eng. Purism

rendyrket kubisme, skabt af arkitekten Le Corbusier og maleren Amedée Ozenfant for at befri kubismen fra dekorative elementer, de skrev manifestet "Après le Cubisme".

created by the architect Le Corbusier and the painter Amedée Ozenfant to liberate Cubism from decorative elements, they wrote the manifesto "Après le Cubisme".