Definitions_L_M

Drop Down Menu

Definitioner

Lacerba

Land Art

L'art pour l'art

Legenda aurea

Les Vingt/Les XX

Lilith/Lilit

Linearperspektiv

Linien

Longinus

Luther, Martin

Lacerba

florentinsk futuristisk tidsskrift, 1913-14/Florentine Futurist periodical, 1913-14.

Land Art

eller Earth Art. Kunstnerne arbejder i naturen og med naturen, med jorden og landskabet. Der er som regel tale om meget store og omfattende projekter som bl.a. Michael Heizers værk "Double Negative", 1969, i Nevada ørkenen, som består af 15 meter dybe udgravninger, og Robert Smithson, "Spiral Jetty", 1970, Utah, USA.

L'art pour l'art

(lat. Ars Gratia Artis) kunst for kunsten skyld, om kunst der ikke er religiøs, moralsk, politisk eller litterær. Udtrykket er opfundet af den franske digter Théophile Gautier (1811-1872).

(latin: Ars Gratia Artis) art for arts sake, invented by the French poet Théophile Gautier (1811-1872), a slogan used about non-religious, non-moral, non-political or non-literary art.

Legenda aurea

Den Gyldne Legende. 182 kristne helgenlegender fra ca. 1260 af den italienske krønikeskriver og ærkebiskop af Genova Jacobus de Voragine (ca. 1230-1298).

Les Vingt/Les XX
1883-93

De Tyve. Belgisk kunstnersammenslutning dannet i 1883. Kunstnerne var bl.a. James Ensor (medstifter) og Henry van de Velde. Avantgarde kunstnere udstillede sammen med Les Vingt - impressionister, pointillister og symbolister.

The Twenty. A Belgian artist group founded in 1883. James Ensor was one of the founding members. Avant-garde artists exhibited together with Les Vingt, e.g. the Impressionists, Pointillists and Symbolists.

Lilith/Lilit

ifølge jødisk legende en kvindelig dæmon, som Adam var forelsket i før Eva blev skabt.
GT, Esajas' Bog, 34,14: "Ørkendyr mødes med hyæner, bukketrolden træffer sine slægtninge; dér slår Lilit sig til ro og finder sig en hvileplads."

Adam og Eva uddrives af Paradis, 1508-12, af Michelangelo, loftet i det Sixtinske Kapel. Slangen er en kvinde, måske Lilith, Adams første hustru, som blev
forvist fra Edens Have, og i vrede herover tog hun
en slanges form for at friste Eva til synd og forårsage
lidelse for menneskeheden. Slangen repræsenterer
her det onde, er fristeren, er en feminin kraft.

Linearperspektiv

se perspektiv.

Linien

dansk kunstnersammenslutningen stiftet i 1933 af Ejler Bille, Vilhelm Bjerke-Petersen og Richard Mortensen. Sammenslutningen udgav et tidsskrift af samme navn (1934-35) og talte det abstrakte maleris sag.

Longinus

Kristus på korset, kirken
Il Gesù, Rom.

er den romerske soldat, der stak sit spyd/sin lanse ind i siden på Jesus og således gav Jesus det sidste af de fem vunder - de fire andre var naglehullerne i håndfladerne, naglen gennem de samlede fødder og såret efter tornekransen. De tre nagler Jesus blev fæstet til korset med symboliserer Treenigheden. Se Korsfæstelsen af Raphael.

Johannesevangeliet 19,31-37: Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over – for det var en stor sabbatsdag – bad jøderne Pilatus om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust og de døde taget ned. Så kom soldaterne og knuste benene på den første og på den anden, som var korsfæstet sammen med Jesus. Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben, men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud. Den, der har set det, har vidnet om det, for at også I skal tro – og hans vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han taler sandt. Dette skete, for at det skriftord skulle gå i opfyldelse: "Ingen af hans knogler må blive knust." Og atter et andet skriftord siger: "De skal se hen til ham, de har gennemboret."

Longinus nævnes ved navn i det apokryfe middelalderskrift Nicodemusevangeliet også kaldet Pilatusakterne. "Longche" er det græske ord for lanse.
Longinus' navn nævnes ikke i Det Nye Testamente.
Spyddet/lansen som Longinus anvendte betegnes "Den hellige lanse", der skulle have magiske kræfter.

Longinus blev foragtet for sin gerning, men konverterede til kristendommen - han prædikede Kristi opstandelse, blev døbt og kristen. Romerne hørte om den tidligere officer, der nu var en hengiven discipel, og ville dræbe ham. Longinus gik til romerne og sagde, at han var den officer, de ledte efter, og han blev halshugget.
Sankt Longinus' festdag er den 15. marts.
Mattæusevangeliet, 27,54: "Men da officeren [identificeret som Longinus] og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: "Sandelig, han var Guds søn."
Markusevangeliet 15,39: "Da officeren, som stod lige over for ham, så, at han udåndede sådan, sagde han: "Sandelig, den mand var Guds søn."

Den Hellige Longinus, 1629-38, af Bernini, Peterskirken.

Den hellige lanse, 750-800, som Longinus på Langfredag stak ind i siden på Jesus. Det kejserlige skatkammer, Hofburg, Wien.
Spydspidser, der hævdes at være fra Longinus' lanse, kan bl.a. også ses i Rom.

Macaire, Robert

Madonna

Maestà

Majestas Domini

Mandorla

Mannakorn

Mariaer, de tre

Maria Magdalene

Memento mori

Mené, mené, teqél, ufarsín

Messias

Metafor

Mille-fleur stil

Modreformationen

Monokrom

Mormonbevægelsen

Mosebøgerne

Münchenerskolen

Munkeordener

Mytologi, nordisk

Mytologi, græsk og romersk

Mæanderbort

Mørkemalere

Macaire, Robert

en forbryder og morder kendt fra det franske drama "Aubrys hund"/"Skoven ved Bondy". Historien fortæller, at den franske ridder Aubry de Montdidier i 1371 blev myrdet i Bondyskoven af Robert de Macaire. Eneste vidne til mordet var Aubrys hund Dragon, der efterfølgende ved synet af Macaire viste et usædvanligt raseri, hvorfor han blev mistænkt for mordet.
Kong Karl d. 5./den vise (1364-80), bestemte at en tvekamp mellem hunden Dragon og Macaire, der var bevæbnet med en knippel, skulle afgøre sagen. Dragon dræbte Macaire, der tilstod mordet før han døde, han blev hængt.

a criminal and murder known from the French drama "Aubry's Dog"/The Bondy-Forrest". The legend tells that the French knight Aubry de Montdidier in 1371 was murdered in the Forest of Bondy by Robert de Macaire. The only witness to the murder was Aubry's dog Dragon, who subsequently showed unusual fury at the sight of Macaire.
King Charles V/The Wice (1364-80), decided that a duel between the dog and Macaire, who was armed with a cudgel, should settles the case. The dog murdered Macaire, who confessed the murder before he died, he was hanged.

Madonna

af ital. "ma donna" (min frue). Kunstnerisk fremstilling af Jomfru Maria, Jesu mor, primært hvor hun bærer Jesusbarnet.

Rafaels "Den Sixtinske Madonna", ca. 1513-1514, Staatliche Kunstsammlungen Dresden.

Maestà

er betegnelsen for et motiv, der viser Himmeldronningen Maria med Jesusbarnet ofte omgivet af engle og helgener.

Maestá er ikke at forveksle med Majestas Domini-motivet, der ofte anvendtes i romansk kunst og viser Kristus som verdenshersker/verdensdommer frontalt siddende på en trone/regnbuen med jordkuglen som fodskammel.

"Den tronende Jomfru Maria med Jesusbarnet omgivet af otte engle", 1340, af Pietro Lorenzetti, Galleria degli Uffizi, Firenze.

Duccio, "Maestà med tyve engle og nitten helgener", 1308-11, Museo dell'Opera del Duomo, Siena.
Simone Martini, "Maestà", 1315, Palazzo Pubblico, Siena.

Majestas Domini

= Herrens herlighed.
Majestas Domini-motivet er et hovedmotiv i både byzantinsk, romansk og gotisk kirkekunst. Motivet forestiller Kristus som verdenshersker/verdensdommer frontalt siddende på en trone/regnbuen med jordkuglen som fodskammel. Jordkuglen kan være inddelt i de 3 verdensdele (Europa, Afrika, Asien), man dengang kendte til og være delt af Middelhavet horisontalt og Nilen vertikalt. Kristus er omgivet af en mandorla (mandelformet glorie), som angiver at Kristus er i himlen. Kristi højre hånd er hævet til velsignelse og i venstre hånd holdes livets bog. Uden for mandorlaen kan være de fire evangelistsymboler.

Mandorla

oval/mandelformet glorie, der omslutter Kristus eller Jomfru Maria.
An almond shaped halo surrounding Christ and Virgin Mary.

"Kristus i mandorla", 14. århundrede, af en
toscansk mester, Castello Sforzesco, Milano.

"Jomfru Marias Himmelfart", 14. århundrede, af en
toscansk mester, Castello Sforzesco, Milano.

Mannakorn

små citater fra Bibelen. En kristen tradition især kendt fra indremissionske hjem. Man kunne "trække mannakorn", der var små kort, der opbevaredes i en æske eller krukke, på kortene stod Bibelcitater eller Bibelhenvisninger. I dag kan man trække mannakorn på Internettet eller få dem sendt på SMS.
Salmernes Bog 78,19-25: "De talte mod Gud og sagde: Kan Gud dække bord i ørkenen? Nok slog han på klippen, så vandet flød og bækkene strømmede; men kan han også give brød, kan han skaffe kød til sit folk? Det hørte Herren og blev vred, en ild blussede op mod Jakob, en vrede rejste sig mod Israel, for de troede ikke på Gud og stolede ikke på hans frelse. Så gav han befaling til skyerne deroppe, han åbnede himlens døre og lod det regne over dem med manna, korn fra himlen gav han dem at spise; mennesker spiste engles brød, han sendte dem føde, så de blev mætte."

Mariaer, de tre

= de tre kvinder, der er tilstede ved Jesu død på korset og som påskemorgen gik ud til Jesu grav for at salve hans legeme.
De omtales oftest som værende:

Maria Magdalene, Maria, Klopas' hustru og Maria Salome.
eller
Maria Magdalene, Maria Klopas' hustru og Jomfru Maria.

Matthæusevangeliet

Jesu død, Matthæusevangeliet, 27,56:
"Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor¹, og Zebedæussønnernes mor²."

¹var gift med Klopas og mor til Jakob den lille og Joses/Josef. I Johannesevangeliet beskrives hun som Jomfru Marias søster.

²var Maria Salome, Jomfru Marias søster, Jesu moster.
Salome eller Maria Salome er en af Jesu kvindelige disciple. Hun var tilstede ved korsfæstelsen og ved den tomme grav.

Markusevangeliet

Jesu død, Markusevangeliet, 15,40:
"Der var også nogle kvinder, der så til på afstand, blandt dem Maria Magdalene og Maria, mor til Jakob den Lille og Joses, samt Salome;"

Jesu opstandelse, Markusevangeliet, 16,1:
"Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham."

Johannesevangeliet

Jesu død. Johannesevangeliet, 19,25: "Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene."

Jan van Eyck, "De tre Mariaer ved graven", 1425-35, Museum Boijmans Van Beuningen, Rotterdam. Englen sidder på stenen, der er væltet væk, og fortæller, at Kristus er opstået. Gravvagterne sover.
Se Påskedag

Maria Magdalene

var vidne til Jesu død på korset, hans gravlæggelse og opstandelse. Hun var den første som mødte Jesus efter opstandelsen og hun gik hen til disciplene og fortalte "Jeg har set Herren".
Johannes 20,17-18: "Jesus sagde til hende: "Hold mig ikke tilbage [Noli me tangere], for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud. "Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene:"Jeg har set Herren," og at han havde sagt dette til hende.

Maria Magdalene er især blevet kendt via Dan Browns bog "Da Vinci Mysteriet", hvor Brown i Leonardo da Vincis "Den sidste Nadver" tolker den skægløse discipel Johannes som feminin og som værende Maria Magdalene og hævder, at hun var Jesu elskerinde, og at de sammen fik datteren Sarah. Der er intet belæg i Bibelen for disse påstande. Videre i Browns fortolkning af nadverbilledet indgår den Hellige Gral som skjult symbolik, ikke som et fysisk bæger/kalk. Ifølge Dan Brown er Den Hellige Gral identisk med Maria Magdalene, som sidder til venstre for Jesus. Og en "M"-form = Maria Magdalene og omslutter hende og Jesus. Apostlen Peter læner sig ind over Maria Magdalene, hans håndbevægelse tolkes af Brown som et knivsblad, en trussel fra Peter mod den kvinde Jesus har udpeget til at videreføre kirken.

Maria Magdalena bliver betragtet som en væsentlig figur ifølge det gnostiske Philips evangelium, og fortielsen af hende som discipel skulle hænge sammen med, at kvinder ikke skal have indflydelse i kirken.
Det gnostiske Philips Evangelium (fundet i 1945 i Ægypten sammen med andre skrifter fra 2. og 3. århundrede) er bedst kendt for verset, hvor Jesus kysser Maria Magdalene (nogle af evangelierne var angrebet af myrer, derfor mangler visse ord):

"Og ledsageren til ... Maria Magdalene ... elskede hende mere end alle disciplene, og plejede ofte at kysse hende på ... De øvrige disciple ... De sagde til ham "Hvorfor elsker du hende mere end alle os andre?" Frelseren svarede og sagde til dem, "Hvorfor elsker jeg ikke dig som hende? Når en blind mand og en seende begge er sammen i mørket, er der ingen forskel på dem. Når lyset kommer, da vil han som ser se lyset, og han som er blind vil forblive i mørket."

Ifølge Dan Brown har Jesus kysset Maria Magdalena på munden, imidlertid betyder det at kysse en hilsen, et helligt kys til dem, man havde fællesskab med, en helt almindelig hilsen i antikken, det har ikke noget med det erotiske kys at gøre.

Lukas 7,36-50: Kvinden i farisæerens hus. "En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: "Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd." Jesus sagde da til ham: "Simon, jeg har noget at sige dig." Han svarede: "Sig det, Mester!" "En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest? "Simon svarede: "Den, han eftergav mest, vil jeg tro." Jesus sagde: "Det har du ret i." Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: "Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind, Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt." Og han sagde til hende: "Dine synder er tilgivet." De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: "Hvem er han, som endog tilgiver synder?" Men han sagde til kvinden: "Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!".

Kvinden der levede i synd er blevet opfattet som værende identisk med Maria Magdalene, men der er formentlig tale om to forskellige personer.

Lukas 8,1-2: Kvinderne i Jesu følge. "I den følgende tid gik han fra by til by og fra landsby til landsby, og han prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige. Sammen med ham var de tolv og nogle kvinder, der var blevet helbredt for onde ånder og sygdomme. Det var Maria med tilnavnet Magdalene, som syv dæmoner var faret ud af".
I middelalderen bliver de syv dæmoner til de syv dødssynder.

Kvinden der levede i synd/en skøge, som salvede Jesu fødder og angrede og blev frelst, er unavngiven og formentlig forskellig fra den Maria Magdalene der var i Jesu følge.
"Den bodfærdige synderinde" er et yndet motiv i kunsten.

Der er intet bibelsk belæg for at en kvinde ved navn Maria Magdalene var Jesu hustru eller elskerinde og mor til hans efterkommere.

Maria Magdalene var discipel i Jesu følge.

Maria Magdalene går ud til Jesu grav for at salve hans lig, men han er opstået.

Maria Magdalene er betegnet "Apostlenens apostel", den første forkynder, da hun var øjenvidne til den opstandne Kristus og forkynder "Jeg har set Herren".

Maria Magdalenes festdag er den 22. juli.

"Den angrende Magdalene", 1455, af Donatello, Museo dell'Opera del Duomo, Firenze.

"Maria Magdalene med den osende flamme", ca. 1640-42, af Georges de la Tour, Louvre, Paris.

"Begrædelsen", o. 1490-92, af Botticelli, Alte Pinakothek, München.
Maria Magdalene ses ved Kristi fødder.
Kristus er omgivet af de tre Mariaer og Skt. Peter, Skt. Hieronymus og Skt. Paulus. Apostlen og evangelisten Johannes støtter Jomfru Maria, der sidder med sin døde søn.

Memento mori

husk døden/Remember you will die.
Påmindelsen om menneskets dødelighed "Memento Mori" er anvendt i billed- og digterkunsten, og er hyppigst forekommende i middelalderens og renæssancens kunstneriske udtryksformer - symbolerne kan være et kranium, et slukket lys eller et timeglas, der minder om, at tiden rinder ud.
At huske døden kan være en påmindelse om at se jordelivet som en gave og ikke at spilde tiden. Døden gør ikke livet meningsløst, men målrettet.

Mené, mené, teqél, ufarsín

Skriften på væggen under festen hos den babyloniske kong Belshassar (søn af kong Nebukadnesar). Profeten Daniel (som havde fået navnet Beltshassar) tyder skriften, som varsler kong Belshassars endeligt.
Daniels Bog 5,5: "Pludselig viste der sig fingre af en menneskehånd; den skrev i kalken på kongepaladsets væg, over for lysestagen, og kongen så selv hånden, mens den skrev."
Daniels Bog 5,25-28: "Dette er de ord, der blev skrevet: mené, mené, teqél, ufarsín. Og dette er ordenes tydning: Mené: Gud har talt dit kongeriges dage og gjort ende på det. Teqél: du er vejet på vægten og fundet for let. Perés: dit kongerige er blevet delt og givet til mederne og perserne."
Perés er det samme som ufarsin (perés er entalsformen af parsin).

Rembrandt, "Belshassars fest", 1635-38, National Gallery, London.

Messias

(fra aramæisk) = den salvede. Kristus (fra græsk Christós) = den salvede. Person valgt til særligt embede blev salvet med olie. Jesus blev guddommelig salvet.

I GT findes profetier om "Den salvede", en frelserskikkelse, man ventede ville komme.
Jøderne venter på Messias (ikke Jesus) som kan være en person eller en idé. De messianske tider er en tid på jorden hvor Messias vil regere og bringe universel fred og broderskab og der ikke vil eksistere ondskab.

I NT er Messias anvendt om Jesus, der på jorden er Guds repræsentant overfor mennesker og salvet af Gud selv.
Lukas 4, 18-19: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.

Metafor

hvor ord eller udtryk ikke bruges i deres egentlige betydning, men i billedlig betydning eksempelvis: Han trådte i spinaten. Han kørte som en brækket arm. Der gik et lys op for ham.

Mille-fleur stil

(mille-fleur, fr. tusind blomster), anvendes om en baggrundsstil med mange forskellige små blomster og planter på en grøn/græslignende baggrund. Ses i middelaldergobeliner især i perioden 1480-1520.

Modreformationen

(af katolikker betegnet Den katolske reform). Bevægelse, iværksat af den romersk-katolske kirke, som fra midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet, søgte at styrke katolicismen og føre protestanterne tilbage til den.
På kirkemødet/Tridentinerkoncilet 1545-63, i byen Trento i Sydtyrol, indledtes modreformationen, og her blev den teologi fastlagt, som er fundamentet for den katolske kirkes lære. Luthers lære fordømtes som kætteri (vranglære).
Modreformationen skabte barokken fordi Tridentinerkoncilet bestemte, at kunsten skulle befatte sig med religiøse temaer og være dramatisk, spille på de stærke følelser i alle sine udtryk, skulptur, maleri og arkitektur.

Monokrom

maleri med kun én farve eller i forskellige toner af denne ene farve.

Mosebøgerne

= de første fem bøger i GT.

Første Mosebog = Genesis
Anden Mosebog = Exodus
Tredje Mosebog = Leviticus
Fjerde Mosebog = Numeri
Femte Mosebog = Deuteronomium

Pentateuken (gr. fembogen) = Mosebøgerne. Inden for jødedommen = Toraen.

Münchenerskolen

bestod af tyske romantiske kunstnere, som samledes i München i 1800-tallet. Wilhlem Leibl og Franz van Lenach gav Münchenerskolen dens intertionale ry. Karl von Piloty var skolens grundlægger, og som underviser på München Kunstakademi introducerede han den romantiske realisme repræsenteret i billeder som landskaber, genremalerier, portrætter, historiske, religiøse og allegoriske malerier.
Den danske maler Wilhelm Ferdinand Bendz (1804-1832) var inspireret af Münchenerskolen.

Mæanderbort

(fr. à la grecque) retvinklet ormament. Se museumskirken på Hjerl Hedes Frilandsmuseum.

Mørkemalere

populær betegnelse for en række danske malere i 1930'erne, som anvendte mørke farver til deres landskaber og menneskeskildringer (Jens Søndergaard, Erik Hoppe). Ofte er den mørke kolorit kun en fase i disse maleres udvikling.

Nabierne 1888-99

Nazistisk kunst

Neoplatonisme

Nike

Nikodemus

Noli me tangere

Nonfigurativ kunst

Notre Dame

Nødhjælpere, de 14

Nådeår & jubelår

Nabierne 1888-99

symbolistisk fransk kunstnergruppe, der blev stiftet af Sérusier, Bonnard, Ibels, Ranson og Maurice Denis. Afdæmpet farveholdning, dristige billedbeskæringer, inspireret af japanske træsnit, bølgende rytmisk penselføring. Billedmotiver med scener fra dagliglivet. Endvidere fremstillede de plakater, teaterdekorationer, glasmosaikarbejder og bogillustrationer.

Nazistisk kunst
eng. Nazi Art

kunsten i Hitlers Tyskland, det tredje rige, 1933-45. Naturalistisk malerstil. Billedmotiverne var forestillingerne om det tyske folk så som trivelige rødkindede kvinder og muskuløse mænd, en forherligelse af folket, krigeren og ikke mindst af føreren selv samt smukke landskaber eller scener fra mytologien. Werner Peiner "Tysk jord", ca. 1933, dette billede gjorde ham til en af nazisternes favoritkunstnere.

the art in Hitlers Germany, the Third Reich, 1933-45. Naturalistic paintings showing the Nazi's glorification of the German people - e.g. plump women with red cheeks and muscular men, the warrior and of course Der Führer himself. Also landscapes were idealized visions of the Third Reich. Scenes from Greek and Roman mythology were often used. Werner Peiner "German Soil", c. 1933.

Neoplatonisme

En verdensanskuelse, der ligger til grund for den italienske renæssances kunstsyn.
Se separat side om neoplatonismen.

Nike

sejrsgudinde, græsk mytologi. Se futurisme/the goddess of victory, Greek Mythology.

Nikodemus

Jesus og Nikodemus, Johannesevangeliet 3,1-21.
"Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: "Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham." Jesus svarede ham: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige." (Johannesevangeliet 3,1-3).
"For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham." (Johannesevangeliet 3,17).

Gravlæggelsen (Johannesevangeliet 19,38-42).
Josef af Arimatæa og Nikodemus lægger Jesus i graven.

"Josef kom så og tog Jesu legeme ned. Også Nikodemus kom; det var ham, som tidligere var kommet til Jesus om natten;" (Johannesevangeliet 19,38-39).
Det var således to fra det jødiske råd Josef af Arimatæa (som var discipel af Jesus, men hemmeligt, af frygt for jøderne) og Nikodemus, der gik til Pilatus og bad om at få Jesu afsjælede legeme udleveret, hvilket de fik, og Jesus blev begravet efter jødisk skik.

Nikodemuskristen/nikodemit er betegnelsen for en person, der tier om sin tro eller skjuler sin sande religiøse overbevisning for at undgå forfølgelse. Udtrykket er tilskrevet den franske protestantiske reformator Jean Calvin (1509-1564) og anvendt om protestanter i katolske lande der skjulte deres tro.

Se Nikodemus i Michelangelos Firenze-Pietà.

Nedtagelsen fra korset. Jesus med kongekrone bæres af Nikodemus og Josef fra Arimatæa. Jomfru Maria kysser Jesu hånd. Johannes Døberen til højre ses sørgende. Relief over Kathoveddøren, Ribe Domkirke.

"Jesus og Nikodemus", 1937, af Gebhard Fugel.

Noli me tangere

"Rør mig ikke" eller "Hold mig ikke tilbage" er Jesu ord til Maria Magdalene, da han åbenbarer sig for hende efter opstandelsen.

Johannesevangeliet 20,11-18: "Den opstandne Jesus og Maria Magdalene. Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. De sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du?" Hun svarede: "De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham." Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: "Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?" Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: "Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham." Jesus sagde til hende: "Maria!" Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: "Rabbuni!" – det betyder Mester. Jesus sagde til hende: "Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud."
Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: "Jeg har set Herren," og at han havde sagt dette til hende."

Fra Angelico, Noli me tangere.

Nonfigurativ kunst

genstandsløs kunst.

Notre Dame

Vor Frue, om en kirke der er indviet til Jomfru Maria/Our Lady, about a church dedicated to Virgin Mary.

Nødhjælpere, de 14

var kristne martyrer og helgener, som påkaldtes af mennesker i nød og fare - de var hjælpere mod sygdom, død, sult, ulykke. Helgenkulten opstod i Tyskland i 1300-tallet, og blev dyrket i norden fra 1400-tallet til Reformationen.
Kirken Vierzehnheiligen i Bayern er indviet til de 14 Nødhjælpere.

På billederne ses 10 af nødhjælperne:

1.	Skt. Jørgen med dragen (påkaldes mod smitsomme sygdomme).
2.	Skt. Barbara (påkaldes mod feber).
3.	Skt. Katharina af Alexandria (påkaldes mod tungesygdom).
4.	Skt. Margareta af Antiokia (påkaldes for god fødsel).
5.	Skt. Eustachius (påkaldes mod svære forhold).
6.	Skt. Ægidius (påkaldes for godt skriftemål).
7.	Skt. Kristoforus (påkaldes mod pludselig død). Se Kristusbæreren.
8.	Skt. Blasius (påkaldes mod halssmerter). Han frelste en dreng, der havde fået et fiskeben galt i halsen, fra at blive kvalt. Blasius led martyrdøden i 316 ved at blive slået, pint med kartejern og halshugget. Den hellige Skt. Blasius martyrium, Kirken San Rocco, Lugano.
9.	Skt. Dionysius med afhugget hovedskal (påkaldes mod hovedpine). Den hellige Dionysius/Denis af Paris, Paris' første biskop, blev ifølge legenden halshugget på Montmartre o. år 250 e.Kr., og med sit afhuggede hoved vandrede han til det sted, hvor han ønskede at blive begravet. Kirken Skt. Denis uden for Paris er indviet til ham.
10.	Skt. Erasmus (påkaldes mod mavepine). Nationalmuseet - fra Magleby kirke, Sydvestsjælland.

A.	Bispehelgen.
B.	Skt. Mikael som dragedræber, o. 1500. Ærkeenglen Michael/Michael Sjælevejer, vejer sjælene på dommedag, se freske, Aarhus Domkirke. Nationalmuseet - fra Nørre Broby Kirke, Fyn.

Nådeår & jubelår

helligt år/Anno Santo. Jubelårstraditionens oprindelse:

I Esajas' Bog 61 kan læses om "Et nådeår fra Herren".

I Tredje Mosebog 25,11 om "Bestemmelser om sabbatår og jubelår" står: "Det halvtredsindstyvende år skal være jubelår for jer; da må I ikke så, I må heller ikke høste det, der har sået sig selv, og I må ikke plukke druer fra de ubeskårne ranker. For det er jubelår, det skal I holde helligt. I skal spise dets afgrøde lige fra marken."

I Lukasevangeliet 4,17 om "Jesus i Nazarets synagoge", står: "Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: "Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren."