Drop Down Menu
Definitioner
Drop Down Menu
B
Babelstårnet
Baldakin
Bamberger apokalypse
Baptisme
Barbizonskolen
Bauhaus
Basilika
Bebudelsen
Bedre Byggeskik
Bibelen
Biblia Pauperum
Biennale
Bispesæder 1060
Blaue Reiter, der
Bruskbarok
Brücke, die
Buddhisme
Babelstårnet  eng. the Tower of Babel
et tårn, der blev bygget ind i himlen. Historien om Babelstårnet er fra GT, Første Mosebog, 11,1-9 om menneskene i Babylon, der talte samme sprog og ville bygge et tårn ind i himlen, men Gud forvirrede deres tungemål og spredte dem over hele jorden, og det projekt, der rakte ind ind i himlen, blev ikke til noget. I pinsen ophæves den babelske forvirring.
Bruegel, "Babelstårnet", 1563.
Bjørn Nørgaard, "Pinseporten".
a tower built into heaven, the story of Babel comes from Genesis 11,1-9, "The whole earth was of one language, and of one speech ... Come, let us build us a city and a tower whose top may reach unto heaven ... And the Lord came down to see the city and the tower which the children of men built ... Come, let Us go down, and there confound their language, that they may not understand one another's speech." So the Lord scattered them abroad from thence upon the face of all the earth, and they left off building the city" ("Babel" that is "Confusion").
Bruegel, "The Tower of Babel", 1563.
Bjørn Nørgaard, "The Pentecost Portal".
Relief med Babelstårnet, Milano Domkirke.
Baldakin  eng. baldachin
et stoftag/sejl af f.eks. silke over et alter, en trone eller en seng. Den kan være transportabel og kan ses ved katolske processioner. Over højalteret i Peterskirken i Rom kan ses en baldakin udført af Bernini, kaldet Berninis tabernakel. I H.C. Andersens eventyr "Kejserens nye klæder" hedder det: "Saa gik Keiseren i Processionen under den deilige Thronhimmel og alle Mennesker paa Gaden og i Vinduerne sagde: "Gud hvor Keiserens nye Klæder ere mageløse!".
a canopy of e.g. silk over a crypt, an altar, a throne or a bed. These are often seen in portable forms for the purpose of processions. Examples of baldachins: H.C. Andersen's "The Emperor's New Clothes": "And so the Emperor set off under the high canopy, at the head of the great procession". Bernini's Baldachin in St. Peter's Basilica, Rome.
Tronstol med Baldakin, 1812, af arkitekt C. F. Hansen for Arveprinsesse Caroline (1793-1881), datter af Frederik 6.
Bamberger apokalypse
1000-20, er et rigt illustreret manuskript udført i klostret Reichenaus skriptorium og indeholder Johannes' Åbenbaring og evangelietekster. Bamberger Apokalypsen er det eneste bevarede illustrerede ottonske apokalypsemanuskript. Manuskriptet består af 106 sider i folioformat og 57 forgyldte miniaturer og over 100 forgyldte initialer.
Apokalypser er tekster om åbenbaringer og profetier om verdens ende.
Bamberger Apokalypsen blev i 2003 optaget i UNESCO's register over verdens dokumentarv.
Barbizonskolen  - franske landskabsmalere
var en gruppe af franske landskabsmalere, der var aktive fra omkring 1830-70.
Landsbyen Barbizon sydøst for Paris nær Fontainebleauskoven, hvor kunstnerne dyrkede friluftsmaleriet, har givet navn til skolen. I godt vejr vovede kunstnerne sig udenfor Paris for at arbejde direkte i naturen, bl.a. var Versailles et af udflugtsmålene, men det mest populære udflugtsmål var Fontainebleauskoven, der blev et fristed for kunstnerne.
Barbizonskolen kaldes også Fontainebleauskolen ikke at forveksle med den tidligere manieristiske kunstretning i Frankrig 1530-70 af samme navn.
Barbizonmalerne tog afstand fra de snævert afgrænsede æstetiske regler, som var defineret i den akademiske nyklassicistiske tradition, hvor det handlede om efterligninger af renæssancekunstnere og antikken. Historiemaleriet havde høj status, men rene landskabsbilleder havde lav status. Det gik an at male en idealiseret natur inspireret af antik digterkunst samt lade sig inspirere af barokmalerne Poussin og Lorrain.
Da den romantiske engelske landskabsmaler John Constable udstillede på Parisersalonen i 1824 blev hans værker en af inspirationskilderne til en ny landskabsstil.
Barbizonkunstnerne repræsenterede en naturalisme befriet for
den akademiske tradition og anses for, med deres individualisme og plein air maleri, at være impressionismens foregangsmænd.
Théodore Rousseau (1812-1867), den mest kendte af Barbizonkunstnerne, var nærmest besat af Fontainebleauskoven, hvor han tilbragte mere tid end sine kunstnerkolleger. Det var i tiden usædvanligt at male i den fri natur, men Rousseau malede i skoven, og det i al slags vejr selv i sne og frost og tog kun til Paris i forbindelse med salg. Hans direkte observationer af naturen gjorde ham til en betydningsfuld figur i udviklingen af landskabsmaleriet. Rousseaus stil havde udgangspunkt i intensive studier af de hollandske landskabsmalere og arbejderne af samtidige engelske romantiske kunstnere så som John Constable og Richard Parkes Bonington. Hans tidlige landskabsbilleder viste en vild og utæmmet natur og høstede anerkendelse af mange af Frankrigs ledende romantiske malere og digtere.
Øvrige fremtrædende medlemmer var Constant Troyon, Charles-Francois Daubigny,
Narcisse Virgilio Díaz og Jules Dupré. Malere som Millet og Corot havde en løsere tilknytning til til skolen.
Den amerikanske Barbizonskolen var inspireret af den franske. Værkerne var landskaber ofte med bønder og/eller bondegårde. William Morris Hunt var den første amerikanske maler, der tog Barbizonstilen op. Også præimpressionisten Winslow Homer var en del af den amerikanske Barbizonskole.
1 "Barbizonlandskab", ca. 1850, af Théodore Rousseau, Pusjkinmuseet, Moskva.
2 "Fontainebleauskoven", af Théodore Rousseau.
3 "Okser på vej til pløjning, morgenstemning", 1855, af Constant Troyon, Musée d'Orsay, Paris.
4 "Niagaravandfaldet", 1878, af William Morris Hunt.
Basilika
gr. basilike (stoa), kongelig søjlehalkirke der består af et midterskib og mindst to sideskibe. Hovedskibet er højere og bredere end sideskibene og kan have et apsis (korrunding) eller to apsider, et i øst og et i vest. Hoved- og sideskibene er adskilt ved kolonnader eller buer, og herover kan være et klerestorium (et galleri) og vinduer. Oprindeligt havde basilikaen fladt loft eller åben tagstol (tømmerkonstruktion, der bærer taget). Basilikaen kan have et narthex (smal enetages forhal ved hovedindgangen).
Bauhaus
i Tyskland, 1919-33, var den væsentligste skole for arkitektur og kunsthåndværk/kunst- og kunstindustri i 1900-tallet, grundlagt af Walther Gropius i 1919 i Weimar, i 1925 flyttede skolen til Dessau og senere til Berlin, hvor den i 1933 blev lukket af nazisterne og i 1937 blev den genskabt som New Bauhaus i Chicago. Se funktionalisme.
in Germany, 1919-33, school of art and architecture founded in 1919 in Weimar by Walhter Gropius, in 1925 the school moved to Dessau and later to Berlin, where it was closed by the Nazis, and in 1937 the school was re-created as New Bauhaus in Chicago.
B.C. and BCE
B.C. = before Christ. BCE = before common era.
Bebudelsen
eng. Annunciation
(ærke-)englen Gabriel bebuder Herrens komme for Jomfru Maria. Se Jomfru Maria.
The (arch-)angel Gabriel's announcement to the Virgin Mary of the Incarnation.
"Bebudelsen", 1897,
af
Joakim Skovgaard,
Helligåndskirken, København.
Bedre Byggeskik
Se separat side
bevægelse stiftet i 1915 af en gruppe arkitekter og ses i byggerier som enfamiliehuse, stationer, skoler m.m. og er kendetegnende ved kvalitet, godt håndværk, enkelhed, røde mursten, røde tegltage og en æstetik, der hidtil stort set havde været uset i boligbyggeri af håndværkere/bygmestre, men havde været forbeholdt arkitekttegnede monumentale bygningsværker.

Arkitekterne i Bedre Byggeskikbevægelsen leverede mod bestilling typetegninger til lokale bygmestre, der kunne opføre villaer - de senere såkaldte murermestervillaer var inspireret af bevægelsen.
Bevægelsen "Bedre Byggeskik" blev nedlagt i 1965, og er nu betegnelsen for en arkitekturstil i perioden 1915-40.
Arkitekten Ivar Bentsen (1876-1943) var en central skikkelse i Bedre Byggeskik-bevægelsen.
 

Bibelen
den kristne Bibel består af Det Gamle Testamente (GT) og Det Nye Testamente (NT). Den er en skriftsamling, som er blevet til gennem mere end tusind år, og indeholder den kristne kirkes kanoniske skrifter = gyldige skrifter der af jødiske skriftlærde og den kristne kirke blev autoriseret og gjort til norm for forkyndelse, tro og lære.
Afvigende skrifter betegnes apokryfer (se også de gnostiske evangelier).
Kirkens ledere bekræftede ved et kirkemøde i Karthago i år 397 af NT skulle indeholde 27 bøger = NT som det kendes i dag.
Den jødiske Bibel (TaNaKh) = GT (rækkefølgen er anderledes, den slutter med Anden Krønikebog). Se jødedom,
Vulgata = Biblia Sacra Vulgata = den latinske kirkebibel, betegnes også den almindelige Bibel. Vulgata er kirkefaderen Hieronimus' oversættelse af de hebraiske (GT) og græske (NT) skrifter til latin fuldført i 405. Den blev autoriseret under Tridentinerkoncilet i 1546 og revideret i 1592 hvor Pave Clement 8. udgav Vulgata Clementina, der blev den officielle Bibel i den romersk-katolske kirke.
Nova Vulgata = er den reviderede udgave af Vulgata, som i 1979 blev godkendt af Pave Johannes Paul II.
Lutherbibelen. Martin Luthers oversættelse af Bibelen til tysk. I 1521-22 oversatte Luther NT fra græsk under sit eksil på Wartburg Slot ved Eisenach, hvor han opholdt sig, under kurfyrst Frederik 3. af Sachsens beskyttelse, efter at være blevet erklæret fredløs på Rigsdagen i Worms i 1521.
Herefter oversatte Luther GT fra hebraisk, og i 1534 var hele Bibelen oversat. Reformatorerne ønskede ikke at De Apokryfe Bøger (De Deuterokanoniske Bøger) skulle have samme autoritet som GT og NT.
Lutherbibelen bruges i den evangelisk-lutherske kirke i Tyskland, den er blevet revideret flere gange, sidst i 1984.
I reformationstiden udkom:
Gustav Vasas Bibel, svensk, 1541.
Christian 3.'s Bibel, se nedenfor.

I 1611 udkom den autoriserede King James' Bible foranlediget af Kong Jakob/James 1. af England (f.1566-d.1625) oversat efter de hebraiske og græske grundtekster. Oversættelsens flydende sprog og prosarytme har haft stor betydning for det engelske sprog og litteratur og var den engelske kirkes Bibel fra midten af 1600-tallet til begyndelsen af 1900-tallet.

Danske bibeloversættelser:
De 3 Lutherbibler
1) Christian 3.'s Bibel = Reformationsbibelen = Lutherbibelen, 1550. Den første komplette oversættelse af Bibelen til dansk oversat efter Lutherbibelen. De senere bibeloversættelser er oversat fra grundsprogene hebraisk og græsk.
2) Frederik 2.'s Bibel, 1589 var en revideret udgave af Christian 3.'s Bibel.
3) Christian 4.'s Bibel (kaldet Kongebibelen og Lutherbibelen), 1633, er et næsten genoptryk af Frederik 2.'s Bibel. Forlæggerne af Resens Bibel (se nedenfor) søgte kongen om tilladelse til en ny bibeludgave begrundet i, at der var mangel på danske Bibler. Kongen sendte 7. januar 1629 et brev til professorerne ved Københavns Universitet, hvori han bad dem tilkendegive hviken version (Frederik 2.'s Bibel eller Resens Bibel), der skulle lægges til grund for en ny Bibeludgave. Professorerne konkluderede at i og med, der er mangel på begge Bibler, burde begge udgaver genudgives. Skulle der kun udgives én Bibel var anbefalingen, at det blev Frederik 2.'s Bibel. Altså den danske Lutherbibel foretrækkes fremfor Resens Bibel, der på det nærmeste var uforståelig, hvilket kongen også har været klar over.
Hans Poulsen Resens Bibel, 1607
første danske bibeloversættelse fra originalsprogene hebraisk og græsk. Biblen var ifølge Resen et diktat fra Gud, hvorfor der ikke var tale om nogen fortolkning af teksten, men hvert ord blev oversat direkte, og det medførte en forkludret oversættelse, en uforståelig Bibel for meningmand.
Den Resen-Svanningske Bibel, 1647
Resens Bibel, revideret til forståelighed af Hans Svane, var den danske kirkes Bibel (revideret flere gange) frem til:
De autoriserede nyoversættelser, 1931 (GT) og 1948 (NT).
Den seneste bibeloversættelse blev i 1992 autoriseret af H.M. Dronning Margrethe 2.
Biblia Pauperum  Poor Man's Bible
Fattigmandsbibelen. Den middelalderlige Billedbibel i håndskrifter fra 1300-tallet og i træsnit i 1400-tallet.

I den tegneserielignende Biblia Pauperum vises scener fra GT og NT - korte tekster beskriver de scener billederne viser.
Billederne har været forlæg for bl.a. fresker på kirkevægge.

Eva i Edens Have.
Bebudelsen.
Side fra "Biblia Pauperum", tekst på nedertysk. Scenerne viser Judas' forræderi.
Kristus på korset.
Kobberslangen.
Biennale
kunstudstilling som holdes hvert 2. år. Den mest kendte biennale er Venedig Biennalen, der afholdtes første gang i 1895. Øvrige biennaler er bl.a. Sao Paulo Biennalen, Sydney Biennalen og Krakow Biennalen.
art exhibition every two years. The most important Biennale takes place in Venice - other Biennales are e.g. the Sao Paulo Biennale, the Krakow Biennale and the Sydney Biennale.
Bispesæder 1060
Danmark var inddelt i 9 bispesæder: Vestervig (central for udsejling). Børglum. Viborg. Århus. Ribe. Slesvig. Odense. Roskilde. Lund (1103-04, ærkebispesæde).
Blaue Reiter, der 1911-14
tysk ekspressionistisk kunstnersammenslutning der opstod i München i 1911. Se ekspressionisme.
the Blue Rider, German Expressionist group established in Munich in 1911. The members of the group were Gabriele Münter, Wassily Kandinsky, Franz Marc, August Macke, Paul Klee and Alexey Georgievich Jawlensky. The movement took its name from a painting by Kandinsky, "Le cavalier bleu", 1903. The paintings had tendencies towards abstraction.
Bruskbarok
en nordeuropæisk udformning af barokken, en ornamental og pompøs interiørstil. I Danmark ses stilen især i kirkeinventar fra 1600-tallet.

Ordet brusk er en beskrivelse af den blødgøring, som ornamenterne blev underkastet.

I bruskstilen har figurer og relieffer ikke mere den opgave at understrege arkitektoniske forhold. Bruskbarokkens figurstil er til dels højbarokkens modsætning. Det klassiske bruskornament er den fladklemte volut presset ud af plan.

Prædikestol, 1662 og altertavle, 1661, Holmens kirke.

Fontehimmel, Møgeltønder Kirke.
Brücke, die 1905-13
tysk ekspressionistisk kunstnersammenslutning der blev dannet i Dresden i 1905. Se ekspressionisme.
the Bridge, a German Expressionist group established in Dresden in 1905 and followed by the group Dresdner Sezession. The members of die Brücke were Ernst Ludwig Kirchner, Erich Heckel, Karl Schmidt-Rottluff, Otto Mueller, Oskar Kokoschka, Emil Nolde, Max Beckmann, Fritz Bleyl and Max Pechstein. Die Brücke wanted to show the connection (the bridge) between different art styles. The artist felt that their work was related to the work of Edvard Munch. The name "Die Brücke" was suggested by Karl Schmidt-Rottluff and derived from a quotation in "Also sprach Zarathustra" (Thus Spoke Zarathustra), a book by the German philosopher Friedrich Nietzsche, 1883-85.
Drop Down Menu
C
Centralperspektiv
Clairobscur
CoBRa
Contrapposto
CE
Common Era. BCE = before Common Era.
Centralperspektiv
se perspektiv.
Clairobscur
eng. chiaroscuro
lys-mørke, ses i renæssance- og barok-malerier. Mørket skjuler, lyset afslører, se Caravaggio.
light-dark, painting technique used by e.g. the Italian Baroque painter Caravaggio.
CoBRa 1948-51
Kunstnersammenslutning dannet i 1948 og opkaldt efter medlemmernes hjembyer Copenhagen Bruxelles og Amsterdam, se abstrakt kunst.
an art movement established in 1948, named after the home cities of the members: Copenhagen, Bruxelles and Amsterdam. The art movement began in Denmark. The Danish founders were Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen, Egill Jacobsen, Henry Heerup, Ejler Bille, Mogens Balle and Erik Thommesen. The artistic expression was spontaneous and imaginative and influenced of folk art, ancient Nordic art, Danish murals and African masks. In Belgium the founders were Pierre Alechinsky, Christian Dotremont and Joseph Noiret and in the Netherlands Constant, Karel Appel and Corneille.
Contrapposto
(ital. modvægt), en kompositionsmåde, en måde en skulptur kan stå på, som grækerne opfandt i begyndelsen af år 400 f.Kr. som et alternativ til de stive statiske positioner, hvor figurernes vægt var ligelig fordelt på begge ben.
Michelangelos højrenæssanceskulptur "David" står i contrapposto. Venstre ben, der er foran det højre, bærer ingen vægt, hvorfor venstre sides hofte er sænket og sidens torso dermed forlænget.

Højre arm hænger afslappet, og skulderen er sænket.

Højre ben bærer hele hans vægt, hvorfor højre sides hofte er skubbet opad og torsoen hermed forkortet.
Denne klassiske positur giver en svag s-kurve i torsoen. Contrapposto anvendes både ved påklædte og nøgne figurer.
"David", 1501-1504, Galleria dell'Accademia, Firenze.
I nyere kunst er contrapposto anvendt i naturalistiske fremstillinger af afslappede stående figurer, eksempelvis i "Venus med halskæde", ca. 1918-28, af den franske billedhugger og maler Aristide Maillol, Kunsthaus Zürich.
Drop Down Menu
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Regenter
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Jelling-
monumenterne
Bayeuxtapetet
Michelangelo
Rafael
Raphael
Leonardo
da Vinci
Skagensmalerne
The Skaw Painters
København Copenhagen
Aarhus
Jylland
Jutland - the mainland
Ribe
Schweiz
Switzerland
Island
Iceland
Barcelona
Digital kunst
KI
Digital Art
AI
Rom
Rome
Firenze
Florence
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Domkirken
i Pisa
The Field of Miracles Pisa
Venedig
Venice
Wien
Vienna
Avignon
Tyskland
Germany
 
Reformationen
The Reformation
Bergen-Belsen
Oradour-sur-Glane
Koldinghus
Koldinghus
Castle
Sorø Klosterkirke
Søby Brunkulslejer
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
 
Olsen-Banden
Natur
Kristne højtider
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Drop Down Menu
arslonga.dk     kontakt: contactarslonga@gmail.com